Gå til indhold
Det er en kæmpe milepæl, at vi i allerede her i midten af 2024 kan markere, at vores medlemmer har rundet 300 lynladestationer - alle med flere udtag - i hele Danmark.
Det er en kæmpe milepæl, at vi i allerede her i midten af 2024 kan markere, at vores medlemmer har rundet 300 lynladestationer - alle med flere udtag - i hele Danmark.

Pressemeddelelse -

Nu har vi rundet 300 åbne lynladestationer over hele Danmark!

På tværs af Danmark udbygges ladeinfrastrukturen med stor hastighed, og der er nu 300 lynladere i drift i det åbne net ”Vi oplader Danmark”.

Åbningen af lynladestation nummer 300 giver anledning til stor glæde hos Drivkraft Danmark, da lynladerne er en vigtig del i medlemmernes indsats for at styrke e-mobiliteten på tværs af Danmark.

- Elbilen vil i fremtiden være den foretrukne transportform, og derfor skal vi gøre det let for bilisterne, så omstillingen bliver nem at gå til. Her spiller lynladerne en vigtig rolle. Lynladestationerne gør det attraktivt at vælge elbilen på de længere køreture, fordi en opladning med en lynlader kun tager den tid, det tager at holde en kaffepause, siger Gent Grinvalds, ansvarlig for e-mobilitet i Drivkraft Danmark og fortsætter:

- Det er en kæmpe milepæl, at vi allerede her i midten af 2024 kan markere, at vores medlemmer har rundet 300 lynladestationer - alle med fra 2 til 16 udtag - i hele Danmark. Vores medlemmers udrulning af et åbent lynladenetværk sikrer alle forbrugere adgang til offentlig opladning med gennemsigtige priser. Her er ingen krav om abonnement, og det er lige så let at betale, som vi kender det fra benzin.

Kigger man på Drivkraft Danmarks kort over lynladestationer, kan man se, at det nu ikke kun er nær storbyerne, at lynladerne er placeret. Også i yderområder skyder flere og flere lynladere op. Med foreløbigt 300 lynladestationer placeret i alle landsdele er e-mobiliteten i højere grad styrket, og man kan nu nemt og trygt tage elbilen på de længere ture uden at få ladeangst:

- Der har tidligere været en koncentration af lynladere omkring storbyerne og de største motorveje, men med vores medlemmers udrulning af et lynladenetværk, øger vi tilgængeligheden for alle, så det er nemt og bekvemt at oplade elbilen, uanset hvor i landet man bor, siger Gent Grinvalds.

Vi Oplader Danmark - Et landsdækkende ladenetværk
Drivkraft Danmarks medlemmer, der er i fuld gang med at udrulle opladning til de mange nye elbilister:

  • Allego
  • Circle K
  • DCC (Shell)
  • E.ON
  • Looad
  • Monta
  • OK
  • Q8
  • Recharge
  • Spirii
  • Uno-X
  • Zapp Mobility

Lynladekortet:

Se kortet over lynladestationer, der allerede er i drift og de planlagte lokationer i 2024 på: https://vioplader.dk/lynladestationer

Her kan man også se selskabet bag stationen, antal ladeudtag og effekt (kW).

Emner

Kategorier


Drivkraft Danmark er brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, lynladestationer og truckanlæg over hele landet.

Kontakt

Jeppe Hartmann

Jeppe Hartmann

Politisk chef 21 48 48 37
Gent Grinvalds

Gent Grinvalds

Ansvarlig for e-mobilitet Elektrificering af den lette og tunge transport + 45 48 80 74 04

Relateret materiale

Energi til mennesker og samfund i bevægelse

Drivkraft Danmark er brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, lynladestationer og truckanlæg over hele landet.