Pressemeddelelse -
Azets udnævner ny CEO og to eksterne bestyrelsesmedlemmer for at accelerere væksten
Azets er med ca. 120.000 kunder en af Europas førende leverandører af services inden for økonomi og løn samt forretningsrådgivning. Vi er glade for at kunne fortælle, at Chris Horne er udnævnt som ny CEO for den samlede koncern. Rollen inkluderer det overordnede ansvar for Azets og Blick Rothenberg med over 160 kontorer i Storbritannien og Norden.
Vi ønsker også Aase Aamdal Lundgaard og Ian Smart velkommen som eksterne bestyrelsesmedlemmer, der er tiltrådt for at accelerere koncernens planer om den fortsatte vækst.
Chris blev vice-CEO i Azets i februar 2021 og har arbejdet tæt sammen med tidligere CEO Dawn Marriott, der fortsætter i Azets som bestyrelsesmedlem.
Han har over 15 års erfaring med ledelse inden for regnskab fra sin tidligere stilling som Managing Partner i Campbell Dallas – en af Skotlands hurtigst voksende regnskabsvirksomheder og fra flere lederstillinger i Azets. Han overtager som CEO fra 1. juni 2021 og vil fortsætte med at lede Azets fremad mod vores ambitiøse vækstmål. Dette bidrager til, at vi kan tilbyde vores kunder de bedste services og den bedste forretningsrådgivning og vores ansatte en spændende arbejdsplads.
Endvidere styrker vi bestyrelsen med de nye medlemmer Aase Aamdal Lundgaard og Ian Smart, som vil bidrage til det videre arbejde med selskabets strategiske mål.
Aase er statsautoriseret revisor med mangeårig erfaring fra flere lederstillinger i branchen. Hun har haft flere lederstillinger i Deloitte, herunder CEO i Deloitte Norge og har dertil ledet afdelingen for revision og rådgivning. Aase har også vært bestyrelsesmedlem i Deloitte North & South Europe LLP og er medlem af Transaktionskomitéen og Revisions- og Risikokomitéen.
Forsknings- og uddannelsesministeriet udnævnte den 5. marts 2020 Aase til bestyrelsesformand for Norges Handelshøjskole NHH, hvor hun har været bestyrelsesmedlem siden 1. juli 2013.
Ian Smart arbejder med en række selskaber og personer som ledercoach. I juli 2020 var han med til at starte Impact Central, der har som mål at støtte op om mindre virksomheder og iværksættere og hjælpe dem med at vokse. Foruden at være Managing Partner ved Grant Thorntons Londonkontor, stod Ian i spidsen for virksomhedens fokus på etablering og vedligeholdelse af langsigtede partnerskaber med kunder og styrede dertil også aktiviteterne i retailsektoren.
Chris Horne, CEO i Azets, udtaler:
“Jeg er virkelig glad for at træde ind i rollen som CEO på dette tidspunkt i vores vækst, hvor vi går ind i en ny fase af Azets’ udvikling. Jeg vil gerne takke Dawn for godt samarbejde og vejledning, og jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet med hende som bestyrelsesmedlem. Siden lanceringen af Azets i september 2020 (i Storbritannien) er væksten fortsat, og vi har spændende planer for de kommende år. Vi har for nylig rekrutteret over 200 nyuddannede i Storbritannien og håber at ansætte yderligere 550 medarbejdere (på tværs af koncernens selskaber) i løbet af næste år.”
“Vi leder aktivt efter gode kandidater på alle niveauer i selskabet, og Aase og Ian er gode eksempler på dette. Både Aase og Ian ved, hvor vigtige medarbejderne er for os, og de kommer til at være værdifulde bestyrelsesmedlemmer i Azets.”
Dawn Marriott, bestyrelsesmedlem i Azets, siger:
“Det at Chris nu bliver CEO viser, at Azets satser på sine medarbejdere og deres udvikling. Jeg ønsker ham alt det bedste i den nye rolle. Jeg fortsætter som dedikeret medlem af bestyrelsen og støtter Chris og forretningen samt vores to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer Aase Aamdal Lundgaard og Ian Smart. Deres kommercielle kompetence og brede globale erfaring er uvurderlig for Azets, når vi skal arbejde videre med vores strategi.”
Emner
Fakta om Azets
Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.
Azets i Danmark
Kontor i Herlev, Odense og Aarhus
350+ medarbejdere
Azets som koncern
Ejet af den engelske kapitalfond HgCapital
6.500+ medarbejdere
120.000 kunder
505 GBP i omsætning
Til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Estland, Litauen og Rumænien