Pressemeddelelse -
Azets udnævner koncern M&A-afdelingsleder
Azets – en af Europas største virksomheder inden for økonomi, regnskab og virksomhedsrådgivning til SMV'er med ca. 120.000 kunder – er glade for at kunne annoncere udnævnelsen af Jeremy Fearnley som afdelingsleder for Mergers & Acquisitions (M&A). Rollen indebærer ansvar for M&A-aktiviteter hos Azets i Storbritannien og Norden.
Jeremy er en kyndig M&A-leder, som har masser af erfaring med at rådgive ifm. komplekse transaktioner på flere millioner pund. Han skabte en karriere som deal advisor og arbejdede i Corporate Finance-teamet i et Big 4-revisionsfirma i Storbritannien og Asien og endte med at arbejde fem år som leder af M&A i Hong Kong. I løbet af denne tid oparbejdede Jeremy vidtrækkende erfaringer, idet han arbejdede med mange offentlige og private transaktioner, der dækkede opkøb, afhændelser, fundraising, offentlig-til-private-transaktioner og private aktiehandler.
Jeremys ønske om at opbygge en forretning førte ham til Equiom – en international servicekoncern, baseret på privat aktiehandel – hvor han som global leder af Strategy & M&A har brugt de seneste seks år på at levere vækst gennem opkøb og stå i spidsen for den internationale og servicemæssige udvidelse.
Som afdelingsleder for M&A hos Azets, et af de 10 største revisionsfirmaer i Storbritannien, vil Jeremy fokusere på fortsat at drive den geografiske ekspansion og udarbejde løsningsforslag via opkøb af de bedste, komplementære koncerner.
Jeremy Fearnley, afdelingsleder for M&A hos Azets, siger: "Jeg er glad for at blive en del af Azets i en tid med betydelig vækst og ser frem til et tæt samarbejde med vores ledere, hvor vi forsøger at forbedre vores unikke markedstilbud på nye måder. For at videreudvikle vores position som en førende rådgiver og leverandør af professionelle og outsourcede tjenester, er Azets interesseret i at opkøbe virksomheder, som deler vores vision for talentudvikling, exceptionel serviceydelse, innovationskultur og et behageligt arbejdsliv."
Chris Horne, CEO hos Azets, siger: “Jeremy er en fantastisk tilføjelse til Azets' lederteam, og vi er glade for at kunne hilse ham velkommen, med al hans erfaring og knowhow. Jeremy er en anerkendt M&A-leder, og dette er en rettidig forfremmelse i forhold til den fortsatte ekspansion af Azets, hvor opkøbsvækst er en central del af vores planer om at øge omsætningen med 50 % i løbet af de næste fem år.”
Emner
Kategorier
Fakta om Azets
Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.
Azets i Danmark
Kontor i Herlev, Odense og Aarhus
350+ medarbejdere
Azets som koncern
Ejet af den engelske kapitalfond HgCapital
6.500+ medarbejdere
120.000 kunder
505 GBP i omsætning
Til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Estland, Litauen og Rumænien