Gå til indhold
Azets indgår aftale med den førende nordiske underholdningsgigant, Allente

Pressemeddelelse -

Azets indgår aftale med den førende nordiske underholdningsgigant, Allente

Azets har underskrevet en aftale med Allente, den førende tv-distributør med mere end en million privatkunder og over 8.000 B2B-kunder i hele Norden.

Azets er glade for at kunne offentliggøre aftalen med den nordiske underholdningsudbyder Allente fra 1. maj 2021. Azets er førende inden for teknologi til regnskabsbranchen og tilbyder kontrakter, der forenkler kundernes behov for strømlinet effektivitet med blot én leverandør. Som et resultat af fusionen mellem Canal Digital og Viasat Consumer har Allente valgt Azets som outsourcingpartner for regnskabstjenesterne i alle de nordiske lande. Overordnet set vil Azets håndtere regnskab, leverandørforpligtelser og tilgodehavender og sørge for, at Allente har en fremtidssikker økonomiafdeling.

Allente søgte en leverandør, der kunne tilføre virksomheden værdi baseret på kriterier såsom tjenestens omfang, databeskyttelse og teamets kvalifikationer, og Azets blev yderligere evalueret på kommercielle ydelser og serviceydelser, langsigtede forslag til køreplaner, økonomisk styrke samt compliance-niveauet med hensyn til håndtering af dokumenter og processer.

Allente har en årlig omsætning på over 7 milliarder svenske kroner, over en million privatkunder og mere end 8.000 B2B-kunder i Norden samt cirka 300 ansatte i Norge, Sverige, Danmark og Finland. Azets' tilstedeværelse på det nordiske marked giver Allente en partner, der tilbyder en one-stop-shop; én aftale, én styringsmodel, ét overgangsprojekt, én prismodel, ét enkelt kontaktpunkt samt kundeportalen CoZone.

Jonas Gustafsson, CFO og driftschef hos Allente, siger:

“Da vi ledte efter en ny regnskabspartner, søgte vi en pålidelig partner med nordisk tilstedeværelse og ikke bare en leverandør. En kompleks virksomhed som Allente har brug for en partner, der fuldt ud forstår vores udfordringer og opgaver, og Azets viste sig at være den mest kompetente udbyder, der kunne levere til tiden, og var præcis, hvad vi havde brug for. Så vi er sikre på, at Azets vil give os den mest værdifulde forretningsrådgivning og support fremover.”

June Mejlgaard Jensen, administrerende direktør i Azets Sverige, udtaler:

“Hos Azets er vi meget glade for at være Allentes foretrukne regnskabspartner og ser frem til et langt og frugtbart partnerskab. Vores teams af eksperter arbejder i hele Norden og har mange års erfaring samt lokal viden. Vi sætter virkelig en ære i, og glædes over, hvordan vores ekspertise og team kan spille en meningsfuld rolle i arbejdet med at hjælpe, rådgive og støtte Allente nu og i fremtiden.”

ALLENTE

Allente er en nordisk tv-distributør, der tilbyder tv-løsninger via satellit-tv og IPTV til over en million kunder i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Virksomheden blev grundlagt den 5. maj 2020 som et resultat af en fusion mellem Canal Digital og Viasat Consumer. Det nye selskab har hovedkontor i Oslo og Stockholm. Virksomheden ejes 50/50 af Telenor Group og Nent Group.

Emner


Fakta om Azets

Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.

Azets i Danmark

Kontor i Herlev, Odense og Aarhus

350+ medarbejdere

Azets som koncern

Ejet af den engelske kapitalfond HgCapital

6.500+ medarbejdere

120.000 kunder

505 GBP i omsætning

Til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Estland, Litauen og Rumænien 

Kontakt

Jørgen Bærentzen

Jørgen Bærentzen

Pressekontakt Senior manager Marketing og PR +45 40 17 87 45

Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.

Med over 7,600 medarbejdere på tværs af vores kontorer, assisterer vi virksomheder og organisationer i alle brancher og størrelser med at udvikle deres virksomhed og realisere det forretningsmæssige potentiale. Uanset om du er en start-up eller en veletableret virksomhed, vil et samarbejde med Azets spare dig for dyrebar tid, så du kan fokusere på det, du er bedst til.

I Danmark er vi 350+ medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Roskilde, Odense og Aarhus.