Gå til indhold
 "Nu er ikke tiden til at sætte farten ned": Azets trodser global ESG-tilbagegang med større investeringer
"Nu er ikke tiden til at sætte farten ned": Azets trodser global ESG-tilbagegang med større investeringer

Pressemeddelelse -

Azets giver sine ESG-forpligtelser en tand mere midt i global retræte

Den internationale rådgivningskoncern Azets ("Azets" eller "koncernen") har bekræftet sit engagement i bæredygtighed og sætter ESG i centrum for sin langsigtede strategi, på et tidspunkt, hvor mange virksomheder ellers trækker deres løfter tilbage.

Mens virksomheder over hele verden reducerer deres investeringer i miljømæssig og social ansvarlighed, går Azets den modsatte vej: De styrker deres investeringer i bæredygtighed, påvirkning af sociale forhold og ansvarlig forretningspraksis og skaber målbare resultater.

Chris Horne, CEO hos Azets, udtaler: "Nu er ikke tiden til at sætte farten ned. Bæredygtighed er ikke en trend eller en afkrydsningsøvelse; det er et ansvar, vi tager meget alvorligt, og som er grundlæggende for vores måde at arbejde på. I en tid, hvor nogle virksomheder måske trækker sig fra ESG-forpligtelser grundet eksternt pres, giver vi vores indsats en tand ekstra. Vores fokus ligger på meningsfulde handlinger, ikke bare retorik, og det viser vores seneste ESG-rapport tydeligt."

Azets' seneste ESG-rapport, Making an Impact in 2024, skitserer vigtige milepæle og ambitiøse mål, der sætter en modig kurs for fremtiden, med ambitionen om at placere Azets helt i top, hvad angår ansvarlig forretningspraksis. Rapporten er et klart bevis på Azets' styrkede engagement og demonstrerer reel handling i håndteringen af de miljømæssige og sociale udfordringer, som virksomheder står over for i dag.

Her er et uddrag af højdepunkterne i ESG-rapporten:

Hastige skridt hen imod CO2-neutralitet: Azets reducerer sit CO2-aftryk, tilpasser sig Science Based Targets-initiativet (SBTi) og investerer i vedvarende energi og affaldsreduktion.

  • Styrkelse af ESG: Koncernen har lanceret en dobbelt væsentlighedsvurdering (DMA) i henhold til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) for at finde frem til de vigtigste ESG-indvirkninger og finansielle risici.
  • Investering i mennesker: Tusindvis af medarbejdere har deltaget i nye lærings- og udviklingsprogrammer, såsom Azets Academy (Azets Ireland), og den nye værdibaserede lederadfærd opstiller en klar ramme for gode præstationer.
  • Fremme af sociale initiativer: Medarbejderne har indsamlet over 100.000 pund til velgørenhed via Azets 4 Kids og andre initiativer, og partnerskaberne med Access Accountancy (Blick Rothenberg) og The King's Trust (Azets UK) udvider mulighederne for underrepræsenterede talenter.
  • Ledelse med integritet: Azets har styrket ledelsesrammerne, øget ansvarligheden og forbedret gennemsigtigheden for at opfylde de højeste ESG-standarder og samtidig hjælpe kunderne med at integrere bæredygtighed i deres virksomhed.

Azets anerkender de unikke udfordringer inden for professionelle tjenesteydelser, en sektor, der traditionelt har manglet mangfoldighed, og koncernen tager denne udfordring op med et åbent sind. Koncernen har gjort målbare fremskridt inden for mangfoldighed, ligestilling og inklusion (DEI), og anerkender samtidig det arbejde, der stadig skal gøres, og forpligter sig til yderligere forandring.

Claire Jepras, Group Chief People Officer og medlem af forretningsudvalget med ansvar for ESG, tilføjer: "Vi er stolte af vores fremskridt, men læner os ikke bare tilbage. De barrierer, der har eksisteret i vores branche i årtier, forsvinder ikke fra den ene dag til den anden, men vi er fast besluttede på at nedbryde dem."

"Gennem initiativer såsom Azets Academy, udvidede DEI-ledelsesprogrammer og lanceringen af værdibaseret ledelsesadfærd er Azets i gang med at opbygge en inkluderende kultur, der støtter underrepræsenterede talenter og sikrer reelle fremskridt."

I en tid med stigende lovgivningsmæssig kontrol og skiftende globale holdninger til ESG mener Azets, at lederskab inden for ESG ikke handler om overholdelse af reglerne; det handler om overbevisning. Koncernen er forpligtet til at imødegå fremtiden ved at fortsætte med at investere i CO2-neutralitetsmål, DEI-strategier og ledelsesrammer.

Chris Horne konkluderer: "Ægte lederskab betyder at gå fremad, ikke tilbage. Som en formålsstyret organisation investerer vi i en bæredygtig fremtid og sætter nye ambitiøse mål for 2025 og fremover – ikke fordi vi skal, men fordi vi mener, at det er det rigtige at gøre for at forbedre livet for vores medarbejdere, vores kunder og vores lokalsamfund."

Download en kopi af Azets' seneste ESG-rapport, Making an Impact in 2024, her: https://www.azets.com/en/about-us/esg.

Related links

Emner

Kategorier


Fakta om Azets

Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.

Azets i Danmark

Kontor i Herlev, Odense og Aarhus

350+ medarbejdere

Azets som koncern

Ejet af den engelske kapitalfond HgCapital

7,600+ medarbejdere

100.000+ kunder

700 GBP i omsætning

Til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Estland, Litauen og Rumænien

Kontakt

Jørgen Bærentzen

Jørgen Bærentzen

Pressekontakt Senior manager Marketing og PR +45 40 17 87 45
Media Content Panel
Chris Horne 1.jpg
Chris Horne 1.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
2048 x 2897, 365 KB
Download

Azets er en international koncern, der tilbyder assistance inden for økonomi, løn, rådgivning og forretningstjenester. Vi leverer altid en personlig oplevelse – både digitalt og til døren.

Med over 8.200 medarbejdere på tværs af vores kontorer, assisterer vi virksomheder og organisationer i alle brancher og størrelser med at udvikle deres virksomhed og realisere det forretningsmæssige potentiale. Uanset om du er en start-up eller en veletableret virksomhed, vil et samarbejde med Azets spare dig for dyrebar tid, så du kan fokusere på det, du er bedst til.

I Danmark er vi 350+ medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Odense og Aarhus.

Azets Danmark

Lyskær 3 CD
2730 Herlev
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum