Gå til indhold
PR: Vikingen Rune, som bliver Stryhn's brandets nye talerør for samarbejdet mellem Stryhns Gruppen og Børns Vilkår
PR: Vikingen Rune, som bliver Stryhn's brandets nye talerør for samarbejdet mellem Stryhns Gruppen og Børns Vilkår

Pressemeddelelse -

Stryhn’s ikoniske blå viking vækkes til live som 3D-figur for at styrke socialt ansvar i nyt kommunikationsunivers

Den historiske viking har været ”ansigtet” på Stryhn’s Leverpostej siden 1965, hvor den første gang dukkede op på Stryhn’s produkterne. Nu vækkes den velkendte viking for første gang til live som animeret 3D-figur og bliver talerør for samarbejdet mellem Stryhns Gruppen og Børns Vilkår.

Når Stryhn’s brandet præsenterer et nyt kommunikationsunivers bliver det med en 3D-version af den ikoniske blå viking som frontfigur i en kampagne med øget fokus på Stryhns Gruppens samarbejde med Børns Vilkår. I over to år har Stryhns Gruppens støtte været med til at holde BørneTelefonen døgnåbent, så børn og unge altid kan ringe og tale med en voksen, der altid står klar til at lytte og hjælpe.

”Vi har glædet os til at præsentere en fornyelse af kommunikationsuniverset for Stryhn's Leverpostej, som i højere grad bygger bro til Stryhns Gruppens fælles kerneværdier, og vores ønske om at gøre en forskel i hverdagen og tage socialt ansvar. Stryhn’s har dybe rødder i dansk madkultur, som vi er stolte af og holder ved, men med det nye kommunikationsunivers, binder vi tradition sammen med vores nutidige kerneværdier, som foruden god smag og kvalitet, inkluderer vores rolle som socialt ansvarlig virksomhed i samarbejde med Børns Vilkår og BørneTelefonen. Det er en utrolig vigtig sag for os og en del af vores identitet, og det skal det nye kommunikationsunivers afspejle,” siger Kristian Kornerup Jensen, adm. direktør for Stryhns Gruppen, der også står bag de kendte mærker Graasten Salater, Jensens Køkken, K-Salat og Langelænder mf.

Rune, som 3D-vikingen er blevet døbt, bliver et supplement til Stryhn’s kendte logo, og vil fungere som talerør for arbejdet med at hjælpe børn og unge i partnerskab med Børns Vilkår og BørneTelefonen. Rollen er oplagt til vikingen, som ifølge en undersøgelse foretaget af Ipsos*, har en genkendelsesgrad på hele 87% blandt danskerne – selv uden det kendte S for Stryhn’s på skjoldet. 85% kunne også forbinde ham korrekt med Stryhn’s brandet.

“Stryhn’s leverpostej er kendt og elsket blandt danskerne, og vi ved fra forbrugerundersøgelser at danskerne ser produktet som en lille hjælper i hverdagen, hvilket giver en naturlig sammenhæng til vores samarbejde med Børns Vilkår. Vi foretog en brand asset** undersøgelse, som afslørede, at 71% af danskerne spontant forbinder vikingelogoet med positive følelser. Derfor giver det rigtig god mening, at vores viking tager en større rolle som talerør og ambassadør for BørneTelefonen. Som en del af lanceringen af det nye kommunikationsunivers, kommer vi også til at køre en etiketkampagne, hvor Rune vil blive præsenteret som hverdagens lille hjælper,” uddyber Lars Bo Christiansen, marketingdirektør i Stryhns Gruppen.

“Vi ser frem til, at vores lille 3D-viking vil skabe smil og glæde ind i hjemmene og samtidig løfte opmærksomheden omkring BørneTelefonen, så alle børn og unge ved, at de har mulighed for at tale med en voksen hele døgnet rundt,” supplerer Lars Bo Christiansen og oplyser, at det nye kommunikationsunivers er blevet til i et nyt samarbejde med Jakob Blom, som er grundlægger af kommunikationsbureauet JRNY.

Hos Børns Vilkår er man også begejstret for den lille 3D-viking, der nu skal tale børn og unges sag:

”Vi er meget taknemmelige for samarbejdet med Stryhns Gruppen, der har en stor betydning for, at vi kan holde BørneTelefonen åbent hele døgnet. For os er det helt afgørende, at alle børn ved, at BørneTelefonen findes, og at de både gratis og anonymt kan række ud efter hjælp uanset tidspunkt på døgnet. Det er kampagner som denne her med til at sikre, og vi glæder os meget til det videre samarbejde med Stryhns Gruppen,” siger Rasmus Kjeldahl, som er direktør for Børns Vilkår.

Debut som ambassadør for BørneTelefonen

Med sit milde udtryk og et venligt smil på munden, udstråler Rune en viking, der er klar til at hjælpe danskerne til en nemmere og bedre hverdag. Og det er også tilfældet. For mens mange familier ser Stryhn’s som den lille hjælper i hverdagen, når madpakken skal smøres eller aftensmaden gerne må være både lækker, klassisk og hurtig i en travl hverdag, så vil Stryhn’s 3D-figur også skabe mere opmærksomhed om, hvor der er hjælp at hente, når man har det svært som barn eller ung og eller har brug for at tale med en udenforstående voksen.

I maj måned kan man møde Rune i TV-reklamer og i biografer landet over, hvor 3D-vikingen har sin skuespillerdebut som hverdagens lille hjælper.

3D-vikingen vil også være at finde midlertidigt på Stryhn’s Leverpostej etiketten i forbindelse med en kampagne for BørneTelefonen, som løber fra uge 21, 2024.

Fakta:

Om samarbejdet med Børns Vilkår

  • For Stryhns Gruppen er social ansvarlighed og bæredygtighed en integreret del af organisationen. Det kommer til udtryk gennem fødevarevirksomhedens kontinuerlige samarbejde med Børns Vilkår og massive investeringer i bæredygtig udvikling.
  • Stryhns Gruppen har samarbejdet med Børns Vilkår siden november 2021, og virksomhedens støtte har været med til at sørge for, at BørneTelefonen kan holde døgnåbent.
  • I løbet af de første to år med døgnåbne linjer hos BørneTelefonen, har der været 14.889 samtaler i nattetimerne mellem kl. 23.00 og 07.00.
  • I løbet af andet år, 2023, var der 31 pct. flere samtaler, end det første år med døgnåbne linjer.
  • Børns Vilkår beretter også, at det især er om natten, at børn og unge ringer med meget alvorlige og mørke tanker som f.eks. selvskade.
  • Det løbende samarbejde med Børns Vilkår indebærer forskellige aktiviteter som f.eks. synliggørelse af BørneTelefonen eller indsamlinger, der går ubeskåret til at højne trivslen blandt børn og unge.

Historien bag Stryhn’s blå viking logo

  • Vikingen har haft 4 forskellige overordnede designs i løbet af sin eksistens.
  • I forbindelse med eksport til Sverige blev det i 1965 besluttet at anvende et varemærke for Stryhn's produkterne. Idéen stammede fra den daværende underdirektør Bent Larsen, der henvendte sig til en designer i Lejre for at få hjælp. Designeren lod sig inspirere af Lejres ældgamle kulturområde med kongsgårde fra forhistorisk tid og brugte vikingerne som inspiration til Stryhn’s figuren.
  • I 1965 blev denne figur anvendt for første gang på Stryhn's pålæg, hvor den var påtrykt cellofanposen.
  • I august 1969 annoncerede Stryhn's med vikingen i Viktualiehandleren*.
  • Først fra 1975 optrådte han på etiketterne på leverpostejen. Vikingen var blå, som vi kender ham i dag, men på hans røde skjold, stod navnet Stryhn's med kapitaler.
  • I 1984 ændredes logoet lidt, idet firmanavnet blev flyttet således, at blot det store S stod på skjoldet, mens resten af navnet blev skrevet derfra.
  • Desuden optrådte vikingen i omkring 1984 vikingen som animeret tegneseriefigur i reklamefilm for Stryhn's leverpostej. Efterfølgende ændredes logoet til en børnevenlig version på Familiepostejen i en periode
  • I 1991 ændredes logoet en smule. Vikingens smil blev lidt anderledes, og gaflen blev sat i jorden. Det var Elsebeth Stryhn's (datter af Stryhn’s grundlægger, Henry Stryhn) eksmand, der stod bag denne designændring.
  • I 2002 ændredes vikingen til det design, den har i dag, hvor der står et stort rødt ”S” på hans skjold frem for ”Stryhn’s”.
  • *Person eller forretning der handler med (kød)pålæg

Om Stryhn’s Leverpostej

I Himmelev i udkanten af Roskilde ligger vel nok verdens største leverpostejfabrik. Det er her Stryhn’s leverpostej bliver produceret – og det er den blevet siden 1956, hvor Henry Stryhn byggede fabrikken. Stryhn’s er en del af Stryhns Gruppen, som foruden Stryhn’s Leverpostej også ejer mærkerne Jensens Køkken, Graasten, K-Salat, Langelænder og foodserviceforretningen Delitaste.

Emner

Kategorier

Regions


Om Stryhns Gruppen

Med sin mere end 80 år lange historie er Stryhns Gruppen efterhånden blevet en institution i dansk fødevareproduktion. Et iværksættereventyr drevet af passionen for postejer, som medtiden har udviklet sig til en moderne fødevarekoncern med seks lokationer, ni brands og en lang række af landets førende mærkevarer inden for såvel postejer og pålægssalater som saucer, remoulade, mayonnaise, dressing, sennep og pølser.

I dag tæller Stryhns Gruppen mere end 400 passionerede medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre hverdagen bedre gennem vores brede portefølje af brands, som bl.a. tæller Stryhn’s, Jensens Køkken, Graasten, K-Salat og Langelænder. Forskellige produkter med dét tilfælles, at de har en årelang tradition for høj kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort Stryhns Gruppen til en del af danskernes hverdag.

Kontakt

Pressehenvendelser

Pressehenvendelser

Pressekontakt +45 60 38 83 77

Tradition & innovation

Med sin mere end 80 år lange historie er Stryhns Gruppen efterhånden blevet en institution i dansk fødevareproduktion. Et iværksættereventyr drevet af passionen for postejer, som medtiden har udviklet sig til en moderne fødevarekoncern med fem fabrikker, ni brands og en lang række af landets førende mærkevarer inden for såvel postejer og pålægssalater som saucer, remoulade, mayonnaise, dressing, sennep og pølser.

I dag tæller Stryhns Gruppen mere end 400 passionerede medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre hverdagen bedre gennem vores brede portefølje af brands, som bl.a. tæller Stryhn’s, Jensens Køkken, Graasten, K-Salat og Langelænder. Forskellige produkter med dét tilfælles, at de har en årelang tradition for høj kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort Stryhns Gruppen til en del af danskernes hverdag.

Stryhns Gruppen

Vestre Kirkevej 13-19
4000 Roskilde
Danmark