Gå til indhold

Kategorier: stryhns gruppen

Adm. direktør i Stryhns Gruppen, Kristian Kornerup Jensen

Stryhns Gruppen bruger ”gris” som våben mod produktspild i bæredygtighedsprojekt, som kan spare over 1 mio. tuber remoulade om året

Som led i Stryhns Gruppens mål om at reducere det totale madspild med 50% og blive klimaneutrale i egen produktion i 2030, har fødevarevirksomheden investeret stort i at bekæmpe produktspild og nedsætte klimabelastningen. Når tankfarmen står færdig forventes besparelsen på produktspild at svare til 155 tons, eller over en million tuber remoulade årligt.

Kim Baltzer er adm. direktør i foodserviceforretningen Delitaste, som siden juni 2022 har været en del af Stryhns Gruppen

Stryhns Gruppen vil udvide foodserviceposition med ny strategi

Med sit seneste opkøb af foodserviceforretningen Delitaste i juni 2022, markerede Stryhns Gruppen sin ambition om at udvide positionen på foodservicemarkedet. Nu vil fødevarevirksomheden opnå organisk vækst i foodservice, i kombination med eventuelle opkøb. Derfor skal foodservicesporets potentiale for alvor rulles ud og synergier udnyttes bedre i ny strategiperiode fra 2024-2026.

Afbilledet: CEO Stryhns Gruppen Kristian Kornerup Jensen. Foto: Kim Wendt

Stryhns Gruppen vil fortsætte vækstrejsen med ny strategi fra 2024

Når Stryhns Gruppen indleder en ny 3-årig strategi fra 2024, er det med ambitionen om at styrke markedslederpositionen inden for fødevarevirksomhedens kernekategorier og opnå organisk vækst i kombination med eventuelle opkøb. Det skal opnås med en 3-cifret millioninvestering i mærkevarerne, foodservice, bæredygtig omstilling, procesoptimering, digitalisering og effektivisering af forsyningskæden.

Adm. direktør i Stryhns Gruppen, Kristian Kornerup Jensen, ønsker en langt mere bæredygtig profil for virksomheden, som er i gang med at implementere flere bæredygtighedstiltag.

Bæredygtighedsrapport fra Stryhns Gruppen viser markant fald i CO2-udledning i 2022

I 2030 skal Stryhns Gruppen have en CO2-neutral produktion, og i 2022 kom fødevarevirksomheden tættere på målet med en CO2-reduktion på 12,7% for Scope 1 og 2 ift. 2021. Ammoniak som kølemiddel, genanvendelse af etiketbagsider og vægtoptimeret emballage er nogle af de bæredygtige tiltag, der skal være med til at sikre, at Stryhns Gruppen når i mål.

Foto: PR. Et uforudsigeligt marked med stigende omkostninger til bl.a. transport, energi, mm. og ændret forbrugeradfærd sætter sit præg på Stryhns Gruppens årsregnskab for 2022, oplyser adm. direktør Kristian Kornerup Jensen.

Uforudsigeligt år præger Stryhns Gruppens resultat i 2022

Fødevarekoncernen Stryhns Gruppen har netop offentliggjort sit resultat for 2022, der ender på 42,9 millioner kroner, hvilket er en nedgang på 43 procent sammenlignet med 2021. Resultatet for 2022 afspejler et år, som var præget af høj inflation, stor stigning i omkostninger på tværs af værdikæden og ændret forbrugeradfærd.

Fra arbejdsløs til toppen af Alpe D’huez: 22-årige Alexander Thyssen har cyklet sig til job på Graasten-fabrikken

Fra arbejdsløs til toppen af Alpe D’huez: 22-årige Alexander Thyssen har cyklet sig til job på Graasten-fabrikken

Sammen med 31 unge uden for jobmarkedet startede Alexander Thyssen tilbage i februar en rejse, hvor han sideløbende med at cykeltræne til en svendeprøve af en cykeltur mod Alpe D’huez også startede i virksomhedspraktik på Graasten-fabrikken. Et afgørende skridt og starten på et helt nyt liv, mener Alexander Thyssen, der netop er blevet tilbudt fast job på fabrikken.

Tradition & innovation

Med sin mere end 80 år lange historie er Stryhns Gruppen efterhånden blevet en institution i dansk fødevareproduktion. Et iværksættereventyr drevet af passionen for postejer, som medtiden har udviklet sig til en moderne fødevarekoncern med fem fabrikker, ni brands og en lang række af landets førende mærkevarer inden for såvel postejer og pålægssalater som saucer, remoulade, mayonnaise, dressing, sennep og pølser.

I dag tæller Stryhns Gruppen mere end 400 passionerede medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre hverdagen bedre gennem vores brede portefølje af brands, som bl.a. tæller Stryhn’s, Jensens Køkken, Graasten, K-Salat og Langelænder. Forskellige produkter med dét tilfælles, at de har en årelang tradition for høj kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort Stryhns Gruppen til en del af danskernes hverdag.

Stryhns Gruppen

Vestre Kirkevej 13-19
4000 Roskilde
Danmark