Gå til indhold
Sidste vinter drog rekordmange danskere på skiferie på SkiStars destinationer, og alt tyder på, at mange danskere også denne vinter gerne vil stå på ski på de snesikre skandinaviske destinationer.
Sidste vinter drog rekordmange danskere på skiferie på SkiStars destinationer, og alt tyder på, at mange danskere også denne vinter gerne vil stå på ski på de snesikre skandinaviske destinationer.

Pressemeddelelse -

Vinterens nyheder: Ny snowpark, ny flylinje og lang, snesikker vinter hos SkiStar

Danskernes foretrukne, snesikre skidestinationer i Sverige, Sälen, Vemdalen, Åre samt Trysil og Hemsedal i Norge, præsenterer nyheder for både børnefamilier og de mere erfarne skientusiaster. Gæsterne kan se frem til en ny snowpark i Trysil og nye ski in/ski out lejligheder i Hemsedal. Børnefamiliernes favorit, Sälen, investerer i en forbedret oplevelse i den berømte troldeskov. Ny teknologi optimerer liftkørslen og giver mere tid på pisterne. Vinteren byder også på en ny flyrute mellem Aarhus og Scandinavian Mountains Airport Sälen/Trysil.

Sidste vinter drog rekordmange danskere på skiferie på SkiStars destinationer, og alt tyder på, at mange danskere også denne vinter gerne vil stå på ski på de snesikre skandinaviske destinationer.

- Vores danske gæster har meget at se frem til på vores destinationer denne vinter. Særligt godt for østjyderne er, at der kommer en ny flylinje med SAS fra Aarhus til vores familievenlige destinationer, Sälen og Trysil. For nordjyderne og københavnerne fortsætter SAS med at flyve fra Aalborg og København, siger Stefan Sjöstrand, administrerende direktør for SkiStar.

Direkte fly fra Aarhus, Aalborg og København
Denne vinter er der en ny flylinje direkte fra Aarhus til Scandinavian Mountains Airport og de populære destinationer Sälen og Trysil med SAS. Første afgang er 25. januar 2025, og derefter flyver SAS hver lørdag frem til 8. marts. Ruterne fra København og Aalborg fortsætter ligesom sidste sæson. De tre ruter flyver fra:

  • København torsdag, lørdag og søndag fra 22. december 2024 til 23. marts 2025
  • Aalborg søndag fra 19. januar til 16. marts 2025
  • Aarhus lørdag 25. januar til 9. marts 2025.

Teknologiske forbedringer i liftsystemet giver mere tid på pisterne
En banebrydende realtidsrapportering af køstatus i lifterne, der blev afprøvet i påsken 2024 i Åre, fik en meget positiv respons fra gæsterne, og den vil derfor nu blive indført på alle SkiStar-destinationer. Næsten 60 lifte udstyres med teknologi, der via kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML) kombineret med aflæsninger af anonymiserede WiFi-signaler forbedrer skioplevelsen. Disse data vil være tilgængelige i SkiStar-appen og på digitale skærme ved lifterne. På denne måde forbedres skioplevelsen, så gæsterne får mest mulig tid på pisterne.



Ny snowpark i Trysil
Norges største skisportssted, Trysil, er i gang med at udvikle en helt ny snowpark med en central placering på bjergets sydside. Parken får World Cup-standard og tre pister: blå, rød og sort, og den bliver udstyret med sneproduktionssystem, belysning og en 1.100 meter lang parklift. I samme område vil der blive skabt en ny carvingbakke og et spændende funride, og aftenskiløbet vil blive udvidet. Børnenes favorit, snemanden Valle, får flere aktiviteter på SkiStar Lodge og Radisson Blu Resort i Trysil, bl.a. et nyt Vallekøkken og en oplyst Valleskov på den nordlige del af Trysilfjeldet. Et nyt transportbånd med tunnel vil også forbedre børneområdet ved Høyfjeldscenteret. I alt vil 11 lifte få permanent realtidsrapportering i Trysil.
Læs mere om Trysils nyheder her.

128 nye lejligheder ski in/ski out i Hemsedal
Hemsedal, der ofte bliver kaldt de skandinaviske alper, fortsætter udviklingen omkring Lodge Express-liften, der åbnede sidste vinter. Det indebærer en udvidelse af pisterne for at give mere plads i skiområdet samt en forbedring af ski in/out til boligerne i Fjellnest-, Tinden- og Alpin Appartement-området via et 250 meter langt transportbånd. Fjellandsbyen, som består af 128 helt nye, moderne lejligheder med ski in/ski out, står nu klar sammen med SkiStar Lodge. Flere ski in/ski out-indkvarteringer åbner, bl.a. Alpelia premium apartments og Staven i Stavkroa. I alt vil otte lifte have permanent realtidsrapportering i Hemsedal.
Læs mere om Hemsedals nyheder her.

Sälens børneoplevelse i troldeskoven bliver endnu sjovere
Børnefamiliernes favorit, Sälen, investerer i en forbedret oplevelse i den berømte troldeskov, hvor lyden nu forstærker eventyret. Eventyrfortællinger vækker de elskede trolde til live, og sammen med den populære snemand Valle præsenteres spændende eventyr ved blandt andet Troldekirken. I Hundfjället forbedres tilgængeligheden til børneområdet Troldeskoven og den øverste restaurant med en ny vejrsikker lift fra skitorvet. I Sälen fortsætter arbejdet med at sikre sneproduktionen gennem forstærkninger på Sälfjällstorget i Lindvallen og påbegyndelse af byggeriet af en vandforsyning for at sikre godt skiløb i Tandådalen. I alt 18 lifte vil have permanent realtidsrapportering i Sälen.
Læs mere om nyhederne i Sälen her.

Skisæson helt til 4. maj i Åre
I Skandinaviens skihovedstad Åre forlænges skisæsonen til 4. maj. En stor investering i snesikring af skiområdet Björnen forbedrer hele området og giver mulighed for ski-in/ski-out til flere hytter og lejligheder. Det populære børneområde i Rödkullen udvikles og får en ny skicrossbane, der er designet af den meget populære snemand Valle. På Åre Torg ombygges den velkendte Hansson Concept Store, og skiudlejningen genåbnes med forbedret logistik. Desuden tilbydes nye skræddersyede guideoplevelser med Sveriges mest kvalificerede guider kombineret med skitest. Restaurant 720 genåbner og tilbyder god mad i en unik atmosfære med en fantastisk udsigt. I alt 12 lifte får permanent realtidsrapportering i Åre.
Læs mere om Åres nyheder her.

Nyheder til børnene i Vemdalen
I det autentiske Vemdalen er der nye tiltag i skiområdet Storhogna. Børnenes skiløb forbedres med et nyt transportbånd, og der udvikles aktiviteter med snemanden Valle. I Vemdalsskalet vil børnene blive mødt af spændende RGB-belysning i mange farver, og Valle får en helt ny scene til optræden og dans. I alt får 10 lifte permanent realtidsrapportering i Vemdalen.
Læs mere om Vemdalens nyheder her.

SkiStars snegaranti og snesikkerhed
SkiStar har gennem mange året arbejdet kontinuerligt med at forbedre snesikkerheden med snekanoner på alle deres destinationer og med SkiStars unikke alpine snegaranti, der giver mulighed for at ændre rejsen eller få pengene tilbage, hvis ikke et garanteret antal pister er åbne, kan gæsterne trygt booke en prisvenlig skiferie takket være den stabile lave valutakurs på den svenske og norske krone.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


SkiStar AB (publ) er en virksomhed med aktiviteter inden for fjeldturisme og er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet. Koncernen ejer og driver bjerganlæg i Hemsedal og Trysil i Norge, Sälen, Vemdalen, Åre og Hammarbybacken (Stockholm) i Sverige. Forretningen er opdelt i tre segmenter; Drift af skisportssteder, ejendomsudvikling og -forvaltning samt hoteldrift.

Som den førende feriearrangør for Skandinavien er SkiStars forretningsidé at skabe mindeværdige fjeldoplevelser, udvikle bæredygtige destinationer, tilbyde overnatning, aktiviteter, produkter og services af højeste kvalitet med vores gæster i fokus.

Billeder og film i SkiStars presserum kan frit publiceres sammen med information om SkiStar og/eller SkiStars destinationer og produkter.

Kontakt

Linda Morell

Linda Morell

Pressekontakt PR-chef SkiStar AB PR och press +46 76 11 860 02
SkiStar Pressetjeneste (kun akutte spørgsmål)

SkiStar Pressetjeneste (kun akutte spørgsmål)

Pressekontakt +46 10 810 96 26

Mindeværdige vinter oplevelser i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal og Trysil

SkiStar ejer og driver Skandinaviens fem største alpine skianlæg: Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt Hammarbybacken i Stockholm. SkiStars vision er at skabe mindeværdige vinteroplevelser som den førende operatør af europæiske alpindestinationer.

SkiStars skisteder er perfekte rejsemål for aktive livsnydere. Her kan familier og venner nyde skønne dage på skibakkerne. Mange har opdaget glæden ved alpint skiløb, men også den gavn en ferie på skibakken kan gøre, når kroppen skal trænes, batterierne oplades og man vil omgås nære og kære.

Velkommen til vores skisteder i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal, Trysil, St Johann i Tyrol samt citybakken Hammarbybacken!