Pressemeddelelse -
Det smarteste bilvalg
Dacia er på kort tid blevet folkeeje. Forstået på den måde, at rigtig mange danskere har fået øjnene op for hvor meget bil de får for pengene. Samtidig ses en interessant reaktion; ejerne bliver motiveret til at stå sammen i et fællesskab – en slags Dacia community, hvor folk hjælper og hilser på hinanden. Det er interessant, da Dacia er et ret nyt bilmærke i DK og det sker i en tid med højkonjunktur og generelt mange penge i samfundet. Alligevel kaldes Dacia det smarte valg da det som udgangspunkt er et valg foretaget ud fra en økonomisk betragtning.
Som en perfekt respons på denne tendens lancerer Dacia Streetway modellerne – eller rettere sagt Streetway udstyret. Filosofien bag er det smarte valg – et valg foretaget med kritiske briller og kraftig skelen til værdi for hver en krone. Her har Dacia statistikken med sig – pålidelighed, rummelighed og lave driftsomkostninger gør bilmærket populært hos alle, hvor transport mest handler om praktik og nul bekymringer. Til alle dem er Dacia Streetway oplagt da ideen er at levere så meget bil for pengene som muligt – en fastholdelse af den tilkæmpede position som den eneste leverandør af nye driftssikre familiebiler til en overkommelig pris. Det er kort fortalt hvad Streetway modellerne handler om.
Sharing is caring
Noget andet kunderne har ønsket længe er mulighed for at købe en serviceaftale. Det er netop lanceret i den nye webshop, hvor kunderne har mulighed for at tegne en Dacia Care serviceaftale. Målgruppen for webshoppen er nye og eksisterende Dacia kunder, som er indenfor de første 8 måneder af bilens 1. registrering. Fra 8 måneder og frem til 12 måneder henvises til lokale Dacia forhandlere. Den nye Dacia Care kampagne er en god mulighed for at skabe endnu flere tilfredse og loyale kunder og det forventes at 2020 bliver et stort Dacia år i Danmark. Generelt præsenteres et mere simpelt set op i forhold til priser, modeller og udstyr – for at gøre det endnu mere enkelt at vælge.
Fra Global til lokal succes
Dacias succes globalt er i rene tal 6,5 mio solgte biler på 15 år – siden mærket for alvor kom under Renaults vinger. Introduktionen af Duster i 2010 var en milepæl og modellen er i dag blandt bestsellerne på flere markeder – fx i Tyskland og i mange lande syd- og østpå. I hele Europa er Dacia Sandero for andet år i træk den mest solgte bil til private og generelt har hver model fået hver sin position i markedet – Lodgy som den mest rummelige bil til prisen med 7 rigtige sæder, Sandero som kompakt og genuin value for money, Duster til de mere aktive samt Logan til familier, der blot skal have en stationcar, der virker hver gang. De positioner er hårdt tilkæmpet og meget af æren skal også tilskrives et forbilledligt samarbejde mellem forhandlere, kunder og hovedkvarteret, der er gået ydmygt til opgaven. Dacia har været i Danmark i små 7 år og i den periode har godt 23.000 danskere købt en Dacia.
Dacia Privatleasing = Danmarks mest attraktive og billigste i hvert segment:
- ØDacia Sandero Streetway til 1.799 DKK pr. Måned.
- ØDacia Logan MCV Streetway til 1.999 DKK pr. Måned.
- ØDacia Lodgy Streetway til 2.699 DKK pr. Måned.
- ØDacia Duster Streetway til 2.799 DKK pr. måned.
Related links
Emner
Kategorier
Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.
Groupe Renault stammer fra Renault, der helt tilbage i 1898 startede virksomheden i Paris. Groupe Renault er en del af Renault Nissan Mitsubishi-alliancen, der i 2018 blev verdens største bilproducent med godt 10,7 millioner solgte biler.
Groupe Renault
https://group.renault.com
Renault Nissan Mitsubishi-alliancen:
Dacia - www.dacia.dk