Gå til indhold
Vestjylland har JYSKs bedste District Manager

Pressemeddelelse -

Vestjylland har JYSKs bedste District Manager

Chefen for de ti vestjyske JYSK-butikker blev i lørdags kåret som årets District Manager ved koncernens årlige medarbejderfest, der blev holdt i Odense Congress Center.

Over 1500 JYSK medarbejdere var lørdag den 12. november samlet til koncernens årlige julefest. Som en fast tradition bliver JYSKs bedste medarbejdere inden for forskellige kategorier kåret, og Michael Olesen, som til daglig står i spidsen for JYSKs ti butikker i Vestjylland, løb med prisen som Årets District Manager.

Ifølge Michael Olesen er prisen et resultat af en holdindsats fra alle kolleger i de vestjyske butikker.

”Det var en fantastisk forløsning at kunne gå på scenen og modtage prisen i lørdags. Det er noget, vi har arbejdet hårdt for i det vestjyske team, siden vi satte os det som mål sidste år, så det betyder rigtig meget for os, at vi nåede det,” fortæller Michael Olesen, der har arbejdet i JYSK i seks år.

Godt humør er vigtigt

Godt humør og et stærkt fællesskab mellem JYSK-butikkerne i Vestjylland, er ifølge District Manageren, nogle af de væsentligste årsager til, at han i lørdags kunne gå på scenen og lade sig hylde foran kollegerne.

”Vi har en meget stærk fællesskabsfølelse på tværs af butikkerne, og så har vi samtidig været gode til at sætte klare mål og lave tydelige handlingsplaner, så vi hele tiden har kunnet følge op på vores indsats. Og så har vi bare haft rigtig godt humør på i hele distriktet," siger Michael Olesen, der er bosat mellem Holstebro og Herning og dagligt kører rundt til de forskellige JYSK-butikker i det vestjyske.

Og målet for arbejdet frem mod næste års fest, er da også allerede sat.

”Jeg har aftalt med mine butikschefer, at vi skal på scenen igen til næste år. Nogen skal jo være de første til at tage prisen to år i streg,” slår Michael Olesen fast.

Fakta om JYSK-festen

- En årlig medarbejderfest, hvor JYSKs cirka 1.800 medarbejdere i Danmark og deres ledsagere er inviteret til et brag af en fest

- Hvert år vælges et tema for festen. I år var temaet CLUB JYSK

- Festen blev holdt i Odense Congress Center, og alle deltagere blev tilbudt overnatning på et nærliggende hotel

- Årets konferencier var Adam Duvå Hall, og de musikalske indslag talte blandt andet Suspekt og LIGA.

- Som en fast tradition ved festen kåres JYSKs bedste medarbejdere inden for forskellige kategorier og bliver på aftenen hyldet af kollegerne. Blandt andet årets bedste butik, årets JYSK-elev, årets Store Manager Trainee, og årets District Manager.

Emner


JYSK GROUP har et skandinavisk udgangspunkt: Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK GROUP over 2.400 butikker og 20.000 medarbejdere i 45 lande. I Tyskland og Østrig er navnet Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK GROUP ønsker at være et godt tilbud for alle og har en ambition om at blive udbredt i hele verden. Bag JYSK GROUP står stifter og ejer Lars Larsen, der blandt andet også ejer møbelkæderne Bolia.com, IDEmøbler og ILVA. Den samlede omsætning i LARS LARSEN GROUP er på 25 milliarder kroner.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Relateret materiale

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.