Gå til indhold
Ny logistikdirektør i JYSK

Pressemeddelelse -

Ny logistikdirektør i JYSK

Den 1. juni 2022 tiltræder Ole Thomsen som ny Executive Vice President Logistics i JYSK.

Det bliver et glædeligt gensyn, når Ole Thomsen den 1. juni tiltræder som ny Executive Vice President Logistics i JYSK med ansvar for blandt andet virksomhedens 8 store europæiske distributionscentre samt de to nye, der er på vej i henholdsvis Ungarn og Holland.

Ole Thomsen har således tidligere været ansat som Logistics Manager i JYSK i perioden 2003 til 2007 og har dermed kendskab til de grundlæggende værdier i JYSK.

Ole Thomsen er i dag Logistics Director REMA Distribution Denmark, men har efter tiden i JYSK også næsten 10 års erfaring fra Salling Group, hvor han var Group Vice President, Head of Logistics føtex, Bilka & eCommerce i Salling Group.

Spændende udfordring

Det er er således en meget erfaren kollega, der nu overtager det øverste ansvar for logistik i JYSK og samtidig indtræder i virksomhedens øverste ledelse.

”Logistik er helt afgørende for en virksomhed som JYSK. Det er blevet yderligere understreget af de udfordringer, vi har oplevet som følge af coronapandemien. Derfor ser jeg meget frem til at få Ole med på holdet. Med sin solide erfaring bliver han en stor gevinst for JYSK. Det er samtidig en ubetinget fordel for både JYSK og Ole, at han har været her tidligere og derfor har kendskab til virksomheden, selv om JYSK er vokset rigtig meget siden 2007," siger President and CEO i JYSK, Jan Bøgh.

Ole Thomsen glæder sig ligeledes til gensynet med JYSK.

”Jeg har fået en mulighed for at prøve mig selv af i et internationalt miljø som EVP Logistics i JYSK, som har over 3.000 butikker i 50 lande. Det er en super spændende udfordring, som jeg – med et lidt slidt begreb – ikke har kunnet takke nej til,” siger Ole Thomsen.

Emner


JYSK er en international boligkæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.000 butikker og webshops i 50 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 28.400 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 35,6 milliarder DKK i finansåret 2019/20. JYSKs omsætning er på 32,6 milliarder DKK i finansåret 2020/21.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.