Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Lars Larsen Group investerer stort i grøn energi

Med et tilsagn på 1 milliard kroner til investering i grøn energi tager Lars Larsen Group et stort skridt i kampen for en grønnere verden.

Copenhagen Infrastructure Partners har netop præsenteret status på fond 4, hvor der allerede nu er givet tilsagn om 4 milliarder euro til investering i grøn energi.

Heraf har Lars Larsen Group givet tilsagn om 1 milliard kroner, som kan skydes ind i fonden.

Ifølge CEO i Lars Larsen Group, Jesper Lund, skal det ses som en klar indikation på retningen af investeringerne i gruppen.

”Det er en klar strategi, at vi også ønsker at investere i grøn teknologi. Det skyldes ikke mindst, at vores ejere har taget et valg om, at ansvarlighed er en grundlæggende værdi i Lars Larsen Group. Det inkluderer også en målsætning om at investere vores midler i projekter, der kan være med til at reducere vores verdens CO2-udledning. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at understrege, at det ganske enkelt er en god investering,” siger Jesper Lund.

Mere på vej

Han overtog posten som CEO for Lars Larsen Group i februar i år, og sammen med bestyrelsesformand Jacob Brunsborg har han lavet en plan, der skal sikre Lars Larsen Group en ny og mere aktiv rolle som langsigtet investor i blandt andet bæredygtige, grønne projekter.

”Lars Larsen Group er en meget velkonsolideret virksomhed, og det giver os en unik mulighed for at indtræde som investor i større projekter indenfor blandt andet energisektoren. Derfor skal investeringen i Copenhagen Infrastructure Partners ses som første skridt. Vi skal gøre mere på sigt,” siger Jesper Lund.

Vigtig partner

Managing Parter i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), Jakob Baruël Poulsen, glæder sig over, at Lars Larsen Group har valgt at investere i fond 4.

”CIP’s fonde investerer globalt i store grønne energiprojekter. Kapital fra danske, institutionelle investorer og familiekontorer er en grundpille heri, og vi værdsætter den tillid, som Lars Larsen Group har vist os og ser meget frem til samarbejdet,” udtaler Jakob Baruël Poulsen.

Related links

Emner


Om Lars Larsen Group

Lars Larsen Group er familieejet og opkaldt efter stifteren af JYSK, Lars Larsen. Lars Larsen Group har mere end 30.000 medarbejdere og omsatte i regnskabsåret 2018/19 for 34,7 milliarder mens overskuddet før skat var på 3,7 milliarder kroner. Lars Larsen Group står bag en række kæder som JYSK, ILVA, Bolia.com, SengeSpecialisten og Letz Sushi ligesom blandt andet Restaurant Ferdinand i Aarhus er ejet af Lars Larsen Group. Den mest kendte virksomhed i Lars Larsen Group er JYSK, der har næsten 3.000 butikker og 24.000 medarbejderne på verdensplan. Lars Larsen Group har hovedsæde i Brabrand i Aarhus.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Relateret materiale

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.