Gå til indhold
Klar til folkefest i HimmerLand

Pressemeddelelse -

Klar til folkefest i HimmerLand

Golfturneringen Made in Denmark, der indgår i PGA European Tour, skifter efter kæmpemæssig investering i bane og faciliteter navn til Made in HimmerLand presented by FREJA.

Golfturneringen Made in Denmark, der siden 2014 har indgået i PGA European Tour, skifter fra 2021 navn til Made in HimmerLand presented by FREJA.

Dermed er der også lagt op til, at turneringen med en præmiesum på 3 millioner Euro skal spilles mere permanent i Himmerland.

”Når vi ser på, hvad turneringen er kendt for, og hvad den skal være kendt for i fremtiden, så kommer man hverken udenom den imponerende bane i HimmerLand eller dens ikoniske hul nummer 16, Himmerland Hill – og det bør naturligvis afspejles i turneringens navn,” forklarer Promoter for Made in HimmerLand, Flemming Astrup.

Folkefest i Himmerland

Beslutningen glæder også direktør for HimmerLand, Mark Bering, der har haft travlt med at udvide, siden sidste års udgave af turneringen måtte aflyses grundet corona.

”Vi har brugt tiden til at forbedre banen og faciliteterne omkring den, så vi nu i alle henseender leverer turneringsrammer i absolut verdensklasse. Ikke bare for spillerne – men også for de mange tilskuere og sponsorer, som kan nyde godt af vores gourmetoplevelser og forbedrede hotel- og konferencefaciliteter,” siger Mark Bering og fortsætter:

”Både Himmerland som område og vores resort giver rigtig mange muligheder for en god oplevelse hele året rundt. Derfor betyder det også meget, at HimmerLand nu erstatter Danmark i turneringsnavnet. Ikke kun for vores resort, men for hele området,” siger Mark Bering.

Forsigtigt frem

Han understreger dog, at coronapandemien betyder, at den helt store folkefest måske må udsættes til 2022.

”Sikkerhed kommer selvfølgelig i første række. Derfor er det foreløbig kun sponsorer, der kan se frem til en invitation, fordi vi venter med at sælge billetter til udgaven i 2021, indtil vi ved, hvor mange tilskuere vi kan lukke ind. Det betyder måske, at den store fest bliver udsat. Men for mig er det vigtige, at fremtiden nu er på plads, og at vi har fået HimmerLand med i navnet,” siger Mark Bering.

Promoter Flemming Astrup fokuserer ligeledes på vigtigheden af, at fremtiden og rammerne nu er på plads, selvom 2021-udgaven helt sikkert bliver påvirket af coronapandemien.

”Jeg er rigtig glad for, at vi har dato og rammer på plads for næste års Made in Himmerland presented by FREJA. Med afvikling 27.-30. maj håber vi på godt vejr og fornuftige COVID-19-restriktioner, så vi kan skabe en fest for både spillere, sponsorer og de tilskuere, vi får mulighed for at lukke ind,” siger Flemming Astrup.

Mere information:

Mark Bering, HimmerLand CEO
mb@himmerland.eu
m: +45 2148 1416

Flemming Astrup, Made in HimmerLand Promoter
m: +45 4090 1960

Billetsalget til Made in HimmerLand presented by FREJA starter så snart retningslinjer vedrørende COVID-19 foreligger.

Få flere nyheder og information ved tilmelding til turneringens nyhedsbrev på https://himmerland.eu/made-in-himmerland/.

Emner


JYSK er en international boligkæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 30.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.