Gå til indhold
Henrik Madsen kommer til JYSK med godt 25 års erfaring med logistik.
Henrik Madsen kommer til JYSK med godt 25 års erfaring med logistik.

Pressemeddelelse -

JYSK har fået ny logistikchef: Særligt fællestræk blev afgørende

Henrik Madsen kommer til JYSK med mere end 20 års erfaring. Undervejs har han lært betydningen af at sætte mennesket først.

JYSKs distributionscenter i Uldum har fået en ny Logistics Director i form af Henrik Madsen, der havde første dag i Uldum 1. marts. Med sig bringer han stor erfaring fra stillinger i blandt andet Carlsberg og Dagrofa Logistik, og en særlig disciplin og arbejdsmoral, som han har fra sin store hobby crossfit.

“Det, der virkelig tiltalte mig, er måden, man arbejder med ledelse og udvikling på i JYSK. Mennesket er i centrum i alt, hvad vi gør, og alle kan gøre en forskel. Det er værdier, jeg deler, og noget, som jeg vil være med til at styrke, så vi kan fortsætte udviklingen,” fortæller Henrik Madsen.

Den nye logistikdirektør kommer til JYSK fra en lignende stilling hos Dagrofa Logistik, hvor han har været de sidste seks år. Før det tilbragte han godt otte år hos Carlsberg og 10 år hos Arla, hvor han startede som lagermedarbejder.

Skal mærke en udvikling


Den nu 49-årige direktør har arbejdet sig hele vejen op ad rangstigen, og de erfaringer, han har gjort sig undervejs, vil han bruge aktivt i sin nye stilling.

“For mig er det her job et naturligt skridt op i min karriere. Jeg har en sult efter at udvikle mig og blive bedre. Det driver og motiverer mig at kunne gøre en forskel. Derfor er det vigtigt for mig, at medarbejderne også mærker, at de udvikler sig, og at jeg hjælper dem med det,” fortæller Henrik Madsen.

Han sammenligner det lidt med noget, han kender godt - træning.

“Hvis man træner jævnligt, vil man også gerne se fremskridt. Den mentalitet vil jeg gerne have, at medarbejdere har, så de også selv oplever og tænker over, at de udvikler sig” fortæller Henrik Madsen.

Henrik Madsen Blå Bog:

  • 2024-: Overtog stillingen som Logistics Director på JYSKs distributionscenter i Uldum.
  • 2018-2024: Blev logistikchef og senere logistikdirektør hos Dagrofa Logistik.
  • 2010-2018: Startede som teamleder hos Carlsberg. Blev senere national distributionsansvarlig. Besad stillingen som warehouse director de sidste to år.
  • 2000-2010: Lagermedarbejder og senere teamleder hos Arla.

Emner

Kategorier


JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.

Kontakt

Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.