Gå til indhold
Fra venstre: Lucas Tugsen, Mathilde Kristiansen, Frederik og Store Manager Gustaf Juul Nielsen
Fra venstre: Lucas Tugsen, Mathilde Kristiansen, Frederik og Store Manager Gustaf Juul Nielsen

Pressemeddelelse -

JYSK Farum er det perfekte sted at være medarbejder

Findes det perfekte sted at være medarbejder? Ja, ifølge medarbejderne i JYSK Farum. Her har de fundet opskriften på at være Danmarks gladeste JYSK-butik.

I JYSK Farum i Nordsjælland behøver de ikke engang at forestille sig den perfekte arbejdsplads. Den har de nemlig allerede.

På spørgsmålet: ”Forestil dig det perfekte sted at være medarbejder. Hvor tæt er din arbejdsplads på dette ideal” i Employee Satisfaction Survey, der kørte i januar 2024, har alle medarbejdere i butikken scoret spørgsmålet 10 ud af 10.

Og det er ikke kun på dette spørgsmål, men også spørgsmål omkring motivation, arbejdsglæde og tilfredshed som medarbejder, at butikken ligger helt i top. Dermed er butikken sammen med Nykøbing Mors Danmarks gladeste JYSK-butik.

En forandret Store Manager

Der er nok sjældent en velfungerende arbejdsplads uden en god leder. I Farum hedder han Gustaf Juul Nielsen, og han har faktisk kun været Store Manager siden 1. november 2023. Det gør det kun endnu mere imponerende, at han fra november til januar har fået skabt så stor medarbejdertilfredshed.

Inden da havde han dog været Deputy Store Manager i butikken i syv år, hvorfor han både kendte medarbejderne, og de kendte ham, da han overtog butikken. Men det var ikke nødvendigvis en fordel, fortæller Mathilde Kristiansen, der er 2.-årselev i butikken:

”Jeg brød mig ikke om Gustaf som Deputy Store Manager, og da jeg hørte, at han skulle være Store Manager, tænkte jeg ’åh nej!’”

Og det forstår Gustaf Juul Nielsen fuldt ud.

”Som Deputy Store Manager var jeg lidt en hård hund, men jeg har ændret mig, så jeg ikke længere er ham den sure. På Store Manager Trainee-uddannelsen (SMT) ser de mig faktisk som en blød fyr,” siger han.

Tiltrængt luftforandring

Udover at JYSKs SMT-uddannelse har haft en stor finger med i spillet, har noget luftforandring også givet Gustaf Juul Nielsen mulighed for at arbejde med sig selv. Han kom nemlig to måneder til Hillerød, hvor han havde Jesper Elmer Nielsen (daværende Store Manager i Hillerød og nu Store Manager på Nørrebro) som mentor, og det lærte ham ekstremt meget.

”Jeg har været i JYSK i snart 14 år, og jeg var nok kommet lidt ind i en rolle, hvor jeg havde en anden facade. Det har været en stor personlig rejse og godt at komme ind i en butik, der ikke kendte mig. Jeg kunne virkelig se, hvad det gjorde at møde dagen med et smil,” siger Gustaf Juul Nielsen.

Og den forandrede Store Manager er blevet taget godt imod.

”Det er gået virkelig godt. Han mødte ind helt positiv med en god energi og nogle mål om, at nu skal vi blive grønne (gå frem på KPI’er). Han er meget åben og lytter meget til os og tager hånd om tingene med det samme. Jeg har helt glemt, hvordan han var før,” siger Mathilde Kristiansen.

Ærlighed er nøglen

Og den ærlighed, som skinner igennem i det ovenstående kapitel, er ifølge teamet i butikken en af de helt store årsager til, at de er så glade for at gå på arbejde.

”Vi er gode i teamet til at være ærlige overfor hinanden og vide, hvordan vi skal håndtere pressede situationer. Det gælder også overfor mig, hvor de er gode til at sige, om jeg ikke lige skal tage to minutters pause, hvis de kan mærke, at jeg er stresset,” siger Gustaf Juul Nielsen.

Samtidig har Gustaf Juul Nielsen fra start gjort en dyd ud af, at uenigheder skal tages i opløbet, og derfor er han meget proaktiv, hvis han fornemmer nogle gnidninger. Han opfordrer dog altid til, at medarbejderne forsøger at løse konflikter indbyrdes i første omgang.

”Før følte jeg ikke, at jeg kunne være ærlig. Nu er der ingen sure miner, fordi man kan komme ud med det, der irriterer en og få det løst. Sådan vil jeg meget hellere have, at det er,” siger Mathilde Kristiansen.

Mål skaber motivation

Konkurrencegenet og klart definerede mål er også en af grundene til, at det går så godt i Farum, fremhæver Lucas Tugsen, der er 1.-årselev i JYSK Farum.

”Da Gustaf startede, satte han også nogle nye mål, og noget nyt fælles, som vi skal prøve at kæmpe for. Det giver mere motivation og gør en gladere for at komme på arbejde. Vi har hele tiden konkurrencer, og vi hader alle at tabe. Det kan bare være, hvem der laver flest kassesalg, og så en energidrik, vi kæmper om,” siger han.

Og sidst men ikke mindst fremhæves uddelegering af ansvar som en af de vigtigste faktorer til at være Danmarks gladeste JYSK-butik.

”Det kunne f.eks. være, at jeg i en uge skal sørge for, at madrasstudiet står knivskarpt. Det vil man gerne leve op til, når man får det ansvar. Gustaf er også god til at vise, hvad man skal gøre anderledes, hvis han ikke er helt tilfreds. Jeg føler, at vi får rigtig meget ansvar, og at man får lov til at prøve mange forskellige områder,” siger Lucas Tugsen.

Emner

Kategorier


JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Relateret materiale

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.