Gå til indhold
JYSK åbner første butik i Aserbajdsjan

Pressemeddelelse -

JYSK åbner første butik i Aserbajdsjan

Den 22. maj åbner JYSK dørene til den første butik i republikken Aserbajdsjan.

22.maj åbner JYSK Franchise den første butik i republikken Aserbajdsjan, der ligger i den sydøstlige del af Kaukasus med grænse til blandt andet Armenien og Georgien, hvor JYSK allerede er repræsenteret med butikker under franchise konceptet.

Franchise direktør i JYSK, Frederik Kroun, ser det derfor som en naturlig udvikling at brede det gode JYSKe tilbud til indbyggerne i Aserbajdsjan.

”Vi er allerede repræsenteret i den del af verden og tror på, at der også er et marked for JYSK i Aserbajdsjan. Det er et marked i udvikling, og det vil vi selvfølgelig gerne være en del af og give kunderne et godt tilbud fra JYSK,” siger Frederik Kroun.

Den nye butik er placeret i hovedstaden Baku og har et samlet salgsareal på 1105 kvadratmeter.

Kendt franchisepartner

Det er den eksisterende franchisepartner, som driver JYSK-franchise i Moldova, der skal stå for at drive JYSK i Aserbajdsjan.

”JYSK kommer med et skandinavisk koncept, som er moderne og noget helt andet, end vi ellers ser på markedet, så vi glæder os meget til at kunne byde kunderne i Aserbajdsjan inden for og få del i vores store udvalg og gode tilbud,” siger franchisepartner, Denis Razloga.

Planen for flere JYSK-butikker i Republikken er lagt, og de næste tre butikker er allerede på tegnebrættet.

Det samlede antal lande, som JYSK opererer i, vil efter åbningen af Aserbajdsjan fortsat være 52, da JYSK Franchise har valgt at lukke i Singapore, hvor JYSK Franchise har været repræsenteret siden 2015.

Emner

Kategorier


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.700 butikker og 23.000 medarbejdere i 52 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af den danske købmand Lars Larsen, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 29,9 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 26,636 milliarder DKK.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.