Gå til indhold
Susanne Bank brænder for både design og kvalitet – to nøgleområder i hendes stilling som Category Manager inden for småmøbler hos JYSK.
Susanne Bank brænder for både design og kvalitet – to nøgleområder i hendes stilling som Category Manager inden for småmøbler hos JYSK.

Nyhed -

JYSK-indkøberens 3 favoritter inden for småmøbler – og andre nyheder

En ny hylde, et spejl og et hjørnebord er blandt Susanne Banks favoritter i det nye sortiment inden for småmøbler hos JYSK. Hun er Category Manager, og hun fortæller her om sine favoritter.

Susanne Bank brænder for både design og kvalitet – to nøgleområder i hendes stilling som Category Manager inden for småmøbler hos JYSK. Design og kvalitet er derfor også i fokus i det nye sortiment fra JYSK, hvorfra Susanne har udvalgt sine tre favoritter.

”Noget af det mest spændende, som alle tre produkter har til fælles, er det stramme, industrielle look,” siger Susanne.

De nye produkter kan købes online på JYSK.dk og i alle JYSK-butikker.

SQUARE hjørnebord og PIPING ovalt spejl


PIPING spejl med et SQUARE hjørnebord og MAGNUS vase med KRISTOFFER kunstige blomster.

Hjørnebordet SQUARE vil helt sikkert tiltrække sig masser af opmærksomhed.

”Designet har referencer til 80'erne, der er blevet supertrendy igen. Den kvadratiske form, som har givet bordet sit navn, metallet og glaspladen skaber en smuk helhed, og du kan bruge det mange steder: I soveværelset som et sengebord, i stuen som et hjørnebord eller i entreen som et lille konsolbord,” siger Susanne.

I en entre vil hjørnebordet også matche godt med spejlet PIPING.

”Det har en smuk, organisk form, der er en perfekt kontrast til det firkantede SQUARE hjørnebord. Men du kan også sagtens bruge spejlet for sig selv: I soveværelset, på teenageværelset eller andre steder, hvor du vil tilføje et stilfuldt strejf,” siger Susanne.

PLACE ME væghylde


PLACE ME væghylde med PAUL duftlys, LUCAS kunstig plante og HERBERT batterilampe.

”Jeg synes, at denne lille væghylde har et sødt og ”stramt” udtryk på samme tid. Det er en af vores tidligere praktikanter her hos JYSK, der har designet den, Camilla Randrup Sejr. Hun studerer møbeldesign på VIA Design i Herning, og vi nyder virkelig at se nye designeres ’take’ på skandinavisk design, som vi jo elsker her hos JYSK,” siger Susanne.

Hylden består af en træplade med en petroleumsfarvet laminatoverflade og et sølvfarvet stålophæng. Med sit enkle design passer hylden ind overalt, uanset hvilken stil du ellers har i dit hjem.

Emner

Kontakt

Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.