Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Greater Copenhagen tiltrækker talent og virksomheder fra udlandet

Erhvervslivet har brug for højt uddannede specialister og nye virksomheder for at styrke væksten og beskæftigelsen, og Greater Copenhagen har succes med at tiltrække både talent og virksomheder fra udlandet ved hjælp af digitale kampagner.

Med en serie af rekrutterings-kampagner via sociale medier har Greater Copenhagen succes med at tiltrække både højtuddannede specialister og nu også den første virksomhed fra udlandet. Tidligere på året har digitale kampagner blandt andet rekrutteret udenlandske spiludviklere til gaming-industrien i Greater Copenhagen, og senest er det også lykkedes at få en udenlandsk virksomhed til at etablere sig i regionen.

”Greater Copenhagen har meget at byde på for udenlandske talenter og virksomheder. Vi har moderne infrastruktur og stor international tilgængelighed og virksomheder, som er blandt de førende i verden på deres område,” siger Sophie Hæstorp Andersen (S), der er næstformand i Greater Copenhagen & Skåne Committee.

Den første virksomhed, som rekrutterings-kampagnerne har trukket til Greater Copenhagen, er designfirmaet Unispace med kontorer i 18 lande, som nu også vil etablere sig i Norden. Dertil kommer, at seks udenlandske virksomheder i øjeblikket overvejer at etablere sig i Greater Copenhagen som et resultat af kampagnerne.

Kampagner gennemført i år har foreløbig tiltrukket flere end 20 udenlandske IT-specialister til svenske og danske virksomheder i Greater Copenhagen, og kampagnerne fortsætter inden for sektorerne life science, finansiel teknologi, logistik og fødevarer.

De digitale kampagner gennemføres for Greater Copenhagen af Copenhagen Capacity, delvist finansieret af virksomheder.

For yderligere information kontakt:
Sophie Hæstorp Andersen via Region Hovedstadens pressevagt: tlf. +45 7020 9588,
e-mail: presse@regionh.dk

Emner

Regions


Greater Copenhagen & Skåne Committee er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden og samtlige 79 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen

Nørregade 7b
1165 København K
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum