Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Greater Copenhagen i nyt samarbejde med Hamburg

Den kommende Femernforbindelse skaber grobund for tættere samarbejde mellem Hamburg og Greater Copenhagen. Første skridt er underskrivelse af en fælles erklæring om at styrke det regionale samarbejde.

Byggeriet af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt er nu så tæt på, at tiden er inde til at styrke det regionale samarbejde mellem Metropolregion Hamburg i Nordtyskland og Greater Copenhagen, som dækker Skåne og Østdanmark.

Erfaringen viser, at faste forbindelser over landegrænser kan fremme vækst og velstand gennem øget økonomisk integration, som det er sket i Greater Copenhagen med åbningen af Øresundsbroen i 2000.

En lignende udvikling kan forventes mellem Nordtyskland og Greater Copenhagen, når den planlagte tunnel under Femern Bælt står færdig, og derfor indgår Hamburg og Greater Copenhagen nu en aftale om at styrke det regionale samarbejde mellem de to metropolregioner.

Det nye samarbejde indledes mandag den 28. maj 2018 i forbindelse med konferencen Fehmarn Belt Days i Malmö, hvor Hamburgs borgmester, Dr. Peter Tschentscher, og Greater Copenhagen & Skåne Committee’s formand, Heino Knudsen, vil underskrive et ”Letter of intent” ved en kort ceremoni.

Underskrivelsen finder sted:

Mandag den 28. maj kl. 17.30 i konferencecentret Malmö Live
Dag Hammarskjölds Torg 4
211 18 Malmö

Pressekontakt: Jens Thomsen, +45 2128 6560, e-mail: jet@greatercph.com

Program for Fehmarnbelt Days 2018

Emner

Regions


Greater Copenhagen & Skåne Committee er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden og samtlige 79 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen

Nørregade 7b
1165 København K
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum