Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Fortsat svensk ID-kontrol skader væksten i Greater Copenhagen

Den svenske regerings beslutning om at fortsætte ID- og grænsekontrollen ved den svensk-danske grænse skader både vækst og beskæftigelse i Greater Copenhagen, advarer Steen Christiansen, formand for Greater Copenhagen-samarbejdet.

Det er dybt bekymrende, at Sveriges regering har besluttet at bevare ID- og grænsekontrollen, for kontrollen underminerer 16 års fremgang og fortsat integration af arbejdsmarkedet og erhvervslivet på begge sider af Øresund i Greater Copenhagen.

Formanden for Greater Copenhagen & Skåne Committee, Steen Christiansen, der tillige er borgmester i Albertslund Kommune, opfordrer den svenske regering til hurtigst muligt at tage beslutningen om fortsat ID- og grænsekontrol op til revision:

”ID-kontrollen har nu eksisteret i et år, og en svensk rapport har med al tydelighed dokumenteret, at kontrollen allerede har skadet det fælles arbejdsmarked omkring Øresund. Kontrollen hæmmer togdriften over Øresund og vanskeliggør dagligdagen for tusindvis af pendlere,” siger Steen Christiansen og tilføjer:

”ID- og grænsekontrollen er en alvorlig trussel mod beskæftigelsen og den økonomiske vækst i Greater Copenhagen. Gevinsterne af 16 års integration bliver undermineret.”

Steen Christiansen efterlyser en normalisering af rejseforholdene for pendlerne i Greater Copenhagen, og det kan bedst ske ved at afskaffe ID- og grænsekontrollen.

”I Greater Copenhagen-samarbejdet opfordrer vi den svenske og den danske regering til hurtigst muligt at søge varige, internationale løsninger på de problemer, ID- og grænsekontrollen er et resultat af,” siger han.

Ifølge den svenske undersøgelse fra Skåne Len faldt antallet af passagerer i togene over Øresund 15 pct. i første halvdel af 2016, mens rejsetiden i tog mellem Københavns Hovedbanegård og Malmø Centralstation er forlænget med 30-60 minutter. Ifølge en beregning fra Øresundsinstituttet er de årlige omkostninger ved den forøgede rejsetid er 296 mio. svenske kroner.

For yderligere kommentarer kontakt:

Steen Christiansen, der træffes gennem kommunikationskonsulent Janus Enemark Nissen, tlf. +45 22 53 72 20, e-mail: Janus.Enemark.Nissen@albertslund.dk

Emner

Regions


Greater Copenhagen & Skåne Committee er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden og samtlige 79 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen

Nørregade 7b
1165 København K
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum