Gå til indhold
Bæredygtig vækst skal drive Greater Copenhagens grønne omstilling

Pressemeddelelse -

Bæredygtig vækst skal drive Greater Copenhagens grønne omstilling

Med vedtagelsen af et politisk charter om grøn omstilling, Greater Copenhagen Green, tager Greater Copenhagens 89 medlemsorganisationer nu det første skridt til et samarbejde om bæredygtig vækst og grøn omstilling i Sydsverige og Østdanmark.

Det grønne charter skal sætte politisk retning for samarbejdet med det mål, at indsatsen for grøn omstilling samtidig skaber bæredygtig vækst og placerer Greater Copenhagen i verdenseliten i udviklingen af fremtidens grønne løsninger.

”Greater Copenhagen skal være en verdensførende metropolregion, når det kommer til grøn omstilling og grøn vækst. Vi vil samle offentlige og private virksomheder, vidensinstitutioner og andre interesserede om vores fælles udfordringer og i fællesskab udvikle fremtidens grønne løsninger,” siger Greater Copenhagens formand, Heino Knudsen, der tillige er regionsrådsformand i Region Sjælland.

Heino Knudsen peger på, at den offentlige sektor og erhvervslivet har en vigtig rolle at spille i realiseringen af den grønne omstilling.

”Som offentlige og private virksomheder har vi både en særlig mulighed og et særligt ansvar for at handle i forhold til den grønne omstilling. I Region Sjælland har vi for eksempel igangsat en energirenovering af vores hospitaler og lanceret et initiativ, der nedbringer vores daglige forbrug af plast og øger genanvendelsen af det. Den slags indkøb er med til at stimulere markedet for grønne løsninger,” siger Heino Knudsen.

Fire temaområder

Greater Copenhagens bestyrelse vedtog det grønne charter på et møde i dag. Charteret definerer fire temaområder, som samarbejdet skal forene kræfterne om for at opnå en CO2-neutral, energieffektiv og klimarobust metropolregion drevet med cirkulær økonomi.

Det grønne charter peger samtidig på 12 indsatsområder fra CO2-neutral varmeforsyning over bæredygtige brændstoffer for luftfarten og den tunge transport til forskning i fremtidens grønne løsninger.

Læs det grønne charter, Greater Copenhagen Green

For yderligere information kontakt:

Heino Knudsen, tlf. +45 5114 5496

Emner

Regions


Greater Copenhagen Committee er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Relateret materiale

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen

Nørregade 7b
1165 København K
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum