Gå til indhold

Kategorier: boller med fuldkornshvede

Hvede fra såning til høst

9 ud af 10 af landets kommuner fejrer Årets Fuldkornsdag den 21. januar

Der står fuldkorn på menuen mange steder d. 21. januar, når årets fuldkornsdag løber af stablen. Dagen har nemlig fået godt fat i befolkningen og 68 procent nu kender eller har set det lille orange fuldkornslogo, som findes på cirka 1.000 produkter. Fuldkorn er virkelig kommet på danskernes tallerken, men der er stadig brug for at spise mere af det grove. Derfor er der aktiviteter landet over.

Om Partnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet består i dag af 29 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat med to fuldkornsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Fuldkorn er et af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise 90 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4-10 år og småt spisende ældre anbefales at spise mellem 40-70 gram fuldkorn om dagen.
I dag spiser danskerne i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne i gennemsnit kun 36 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. I dag findes der ca. 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo, som garanterer et højt fuldkornsindhold.

Fuldkornspartnerskabet

H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark