Gå til indhold
Havregrynsrenser

Blogindlæg -

Havregrynsrenser

Fremgangsmåde

Blend havregrynene i et par sekunder. Stop blenderen, og ryst havregrynene op fra bunden, og blend så igen i et par sekunder. Kom blendede havregryn i en røreskål. Tilsæt hybente og yoghurt og bland ingredienserne godt. Klip seks stykker ostelærred ud (á ca. 18 cm gange 20 cm.). Placer tre af stykkerne oven på hinanden. Læg halvdelen af havregrynsblandingen oven på de tre lag lærred. Lav det til en pose ved at binde en snor omkring lærredet (ikke så stramt, at indholdet klemmes ud). Gør det samme med resten af stofstykkerne og den anden halvdel af havregrynsblandingen.

Kom de to poser i en lufttæt beholder, og opbevar dem i køleskabet. Havregrynsposen har samme konsistens som blød sæbe, men den er meget renere og mere lindrende end sæbe. Dette renseprodukt bruges bedst i badet, hvor man kan skylle ansigtet mere effektivt. Hvis havregrynsposen føles lidt hård efter at have været i køleskabet, kan man blødgøre den ved at tilsætte en smule varmt vand. Før man begynder at rense huden med havregrynsposen, skyller man sit ansigt med masser af tempereret varmt vand – det åbner porrerne. Rens ansigtet ved at massere huden med posen. Bevæg havregrynsposen hen over huden med masserende op - og udadgående cirkulære bevægelser – som en slags massage. Tryk imens forsigtigt på posen, så de rensende ekstrakter bliver frigjort. Posens bløde og smidige konsistens gør, at man kan komme ind i hver en lille fordybning i huden. Det er vigtigt, at koncentrere sig især om området omkring næsen, hvor der kan dannes hudorme.

De rå havregryn fungerer som en mild skrubbecreme og er med til at fjerne døde hudceller. Samspillet mellem de tre ingredienser i havregrynsposen fjerner snavs og overskydende fedt fra huden. Massér renseprodukter ind i huden i mindst et-to minutter. Når man er færdig, skyller man ansigtet grundigt med varmt vand.

Emner

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Jeg er havren, jeg har bjælder på

Jeg er havren, jeg har bjælder på

Hver måned i 2015 sætter vi fokus på et bestemt fuldkorn, med sjov information, egenskaber, opskrifter og videoer.

Rug er mere end bare rugbrød

Rug er mere end bare rugbrød

Hver måned i 2015 sætter vi fokus på et bestemt fuldkorn, med sjov information, egenskaber, opskrifter og videoer.

Om Partnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet består i dag af 29 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat med to fuldkornsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Fuldkorn er et af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise 90 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4-10 år og småt spisende ældre anbefales at spise mellem 40-70 gram fuldkorn om dagen.
I dag spiser danskerne i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne i gennemsnit kun 36 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. I dag findes der ca. 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo, som garanterer et højt fuldkornsindhold.

Fuldkornspartnerskabet

H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark