Gå til indhold
Verdens bedste håndboldspiller, Niklas Landin, giver den nu som træner for de yngre talenter i en ny køkkenkampagne for HTH Køkkener. Foto: PR.
Verdens bedste håndboldspiller, Niklas Landin, giver den nu som træner for de yngre talenter i en ny køkkenkampagne for HTH Køkkener. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Niklas Landin springer ud som træner

Verdens bedste håndboldspiller, Niklas Landin, giver den nu som træner for de yngre talenter. Det sker i en ny køkkenkampagne, der løber over de danske tv-skærme i januar, hvor VM i håndbold ligeledes finder sted.

Sideløbende med at herrelandsholdets bagerste bastion og verdens bedste håndboldspiller, Niklas Landin, skal prøve at hjælpe Danmark til den tredje VM-triumf på stribe, agerer han også træner for en flok raske drenge i en kampagne for HTH Køkkener. Trænergerningen er dog ikke i håndboldhallen, men derimod i køkkenet, hvor dessiner ud i pizzahåndværket bliver stukket ud.

– Niklas Landins udstråling er indbegrebet af vilje, dedikation og passion for, hvad han laver. Det gælder både på håndboldbanen, og når han giver den som træner i vores kampagne i køkkenet, og det er præcis de værdier, som vores brand kan spejle sig i, siger Palle Larsen, der er marketingdirektør i HTH.

Værdierne skal stemme overens

For den danske målvogter, som også tidligere har været frontfigur i forbindelse med kommercielle kampagner, er det alfa og omega, at der er et grundlæggende værdifællesskab mellem ham selv og virksomheden, han samarbejder med.

– Jeg skal selvfølgelig kunne se mig selv i øjnene og kunne stå inde for de produkter og den virksomhed, som jeg lægger mit navn til – det er ekstremt vigtigt. Med HTH-kampagnen synes jeg samtidig, at det er lykkedes at lave en god film med masser af energi, og så var det sjovt at få lov at være træner for en dag, siger Niklas Landin.

At målmanden takker ja til at stå på mål for køkkenfirmaets værdier, vækker også både glæde og stolthed hos marketingdirektøren.

– Det er selvfølgelig en stor cadeau, at verdens bedste håndboldspiller kan se sig selv i vores værdier og bakker op om vores produkter. Og at man i så høj grad kan mærke hans engagement i vores kampagne, er helt fantastisk, siger Palle Larsen.

Niklas Landin er aktuel i HTH Køkkeners kampagne, der blandt andet løber over skærmen i forbindelse med VM i herrehåndbold, der afvikles fra den 12. til 29. januar.

Emner

Kategorier


HTH har produceret kvalitetskøkkener med omtanke for både mennesker og miljø i mere end 50 år. Med showrooms over hele landet har køkkenfirmaet fokus på dansk design, kvalitet og landets bedste service. Læs mere på www.hth.dk

Kontakt

Bjarne H. Nielsen

Marketingkoordinator, HTH (+45) 75 24 47 77

Palle Larsen

Marketingdirektør, HTH (+45) 23 21 40 07

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S

Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum