Gå til indhold
Oliver fra 3. klasse på Fløng Skole bliver undersøgt af fodterapeut Jannie Almegaard. Foto: Jørgen True/Studie-e
Oliver fra 3. klasse på Fløng Skole bliver undersøgt af fodterapeut Jannie Almegaard. Foto: Jørgen True/Studie-e

Pressemeddelelse -

Danske børns fødder bliver belyst


Fodmerter, nedgroede negle og fejlstillinger er nogle af de problemer, der rammer børn. Der er bare ingen, som ved i hvor stor udstrækning og hvordan det generelt står til med danske børns fødder. Det skal et nyt forskningsprojekt råde bod på ved at dokumentere, hvordan danske børns fødder har det. Det er Danske Fodterapeuter, der står bag forskningsprojektet i samarbejde med børneortopædkirurgisk enhed på Rigshospitalet.

Omfangsrig forskning
1000 børn i alderen 5-17 år vil i løbet af 2022 og 2023 få undersøgt deres fødder af tre hold fodterapeuter. Undersøgelserne finder sted på seks folkeskoler, hvor børnene blandt andet vil få 3D-skannet deres fødder og undersøgt hud og negle og fodtøj. De vil også blive målt og vejet og få undersøgt bevægelighed i leddene og fejlstillinger i ben og fødder.

Definerer normalfoden
Målet er blandt andet at finde ud af, hvad der er en normal, dansk barnefod, så blandt andre fodterapeuter og ortopædkirurger bedre kan vurdere graden af børns fodproblemer.

”Jeg vil vurdere, at vi i de sidste 10-15 år har oplevet en fordobling af henvendelser fra forældre, der er bekymrede for deres børns fødder eller underben. Mange børn fejler noget i den mildere ende af skalaen og vi er interesserede i at finde ud af, hvordan det ser ud generelt blandt almindelige børn. Hvis vi kan fastlægge, hvordan en normal barnefod ser ud i Danmark, vil det være lettere for os at vurdere, hvornår foden er normal og hvornår der skal operationer til. For så kan vi sende de milde tilfælde andre steder hen, mens vi kan koncentrere os om de alvorlige tilfælde, der skal opereres ”, siger Andreas Balslev-Clausen, ortopædkirurg på børneortopædkirurgisk enhed og en af overlægerne, der er involveret i projektet.

Interessant i praksis
Karina Rindel er en af fodterapeuterne, der deltager i forskningsprojektet:
”Vi får mange børn på vores klinik, der kommer med deres forældre for at få undersøgt fødderne. Derfor er det superinteressant at finde ud af, hvordan det generelt står til med børns fødder”.

Andreas Balslev-Clausen er også spændt på resultaterne af undersøgelsen:
”Der findes en række internationale undersøgelser, som viser noget om platfødder hos børn, deres fodtøj og hvordan deres fødder har det. Men ingen danske. Og der kan være stor forskel fra australske, sydspanske og nigerianske børn. Så vi ved reelt set ikke, hvordan danske børnefødder har det. Det vil blive tydeligt, når vi har undersøgt 1000 børn. Og da jeg ikke er så gammel endnu, kunne jeg godt tænke mig at være med til at kontakte de 1000 børn igen om 20 år, for at se, hvordan deres fødder har udviklet sig som voksne”.

Børneortopædkirurgisk enhed forventer at offentliggøre de første resultater af forskningsprojektet i 2024 i et videnskabeligt tidsskrift.

Fakta om forskningsprojektet

  • 1000 børn fra 5-17 år skal undersøges i forbindelse med forskningsprojektet.
  • Undersøgelserne finder sted på folkeskoler på Sjælland fra efteråret 2022 til 2023.
  • Børnenes fødder bliver blandt andet 3D-skannet.
  • I 2024 forventer børneortopædkirurgisk enhed at offentliggøre de første resultater af forskningsprojektet i et videnskabeligt tidsskrift.
  • Fodterapeuter Trine Henriksen, Karina Rindel, Mai Bomark, Lisa Bomark, Cille Holse og Jannie Almegaard udfører undersøgelserne af børnene.
  • Ortopædkirurg Andreas Balslev-Clausen, Christian wong og Søren Bødtker fra børneortopædkirurgisk enhed på Hvidovre Hospital udfører den videnskabelige tilrettelæggelse og dokumentation og skriver forskningsartiklerne.
  • Christina Ystrøm-Bjerge, forsknings- og efteruddannelseskonsulent i Danske Fodterapeuter, er ansvarlig for planlægningen af forskningsprojektet.

Emner

Kategorier


Danske Fodterapeuter skaber livskvalitet og sunde fødder til gavn for hele samfundet. Derfor har Danske Fodterapeuter en vision om at gøre fodterapeuten til en central, faglig aktør i sundhedsvæsenet til gavn for danskernes fodsundhed og patientsikkerhed.

Danske Fodterapeuter har eksisteret siden 1932 og har cirka 2000 statsautoriserede fodterapeuter som medlemmer.

Kontakt

Cille Holse

Cille Holse

Pressekontakt Formand Danske Fodterapeuter 40482129
Tina Rønhøj

Tina Rønhøj

Pressekontakt Presse- og kommunikationsansvarlig 4320 5123

Danske Fodterapeuter

Danske Fodterapeuter skaber livskvalitet og sunde fødder til gavn for hele samfundet. Derfor har Danske Fodterapeuter en vision om at gøre fodterapeuten til en central, faglig aktør i sundhedsvæsenet til gavn for danskernes fodsundhed og patientsikkerhed.

Danske Fodterapeuter har eksisteret siden 1932 og har cirka 2000 statsautoriserede fodterapeuter som medlemmer.

Danske Fodterapeuter

Svend Aukens Plads 11, 2. sal
2300 København S
Danmark