Gå til indhold
Stor interesse for detaljerede jordanalyser

Pressemeddelelse -

Stor interesse for detaljerede jordanalyser

Interessen for grovvareselskabet Danish Agros SoilOptix-jordanalyser er så stor, at der nu udvides med endnu en maskine til kortlægning af markernes tekstur og næringsstofindhold.

Mange landmænd har benyttet sig af muligheden for at få et bedre indblik i deres markers tekstur og næringsstofindhold, efter at Danish Agro kom på markedet med de nye SoilOptix-jordanalyser. Disse analyser kortlægger ved hjælp af scanninger og fysiske jordprøver markerne, og interessen er så stor, at Danish Agro nu udvider med endnu en maskine til at foretage analyserne.

- Vi har allerede fyldt kapaciteten for én SoilOptix-maskine for den kommende sæson, og vi har på nuværende tidspunkt flere hektar herudover i ordrebogen, så som resultat af den store efterspørgsel udvider vi nu med endnu en SoilOptix-maskine, som vi glæder os til at få ud at køre på markerne til efteråret, fortæller Markedsdirektør i Danish Agro, Palle Greiersen. Han pointerer samtidig, at Danish Agro med de nye maskiner kan foretage jordanalyserne helt hen i april, hvilket giver mange måneder at arbejde i, men at det alligevel er en god idé for landmanden at bestille sin jordanalyse i god tid.

- Den store interesse skyldes den betydelige værdi, landmændene opnår med en SoilOptix-jordanalyse, som er en detaljeret jordanalyse. Ved scanningen af jorden får landmanden et bedre indblik i jordforholdene på marken og får synliggjort variationerne i forhold til hvordan for eksempel mængden af ler, sand, humus og fosfor varierer henover marken. Dette bliver belyst pr. kvadratmeter, hvilket giver en større viden om de enkelte områder af marken i forhold til en almindelig fysisk jordprøve, forklarer Palle Greiersen videre.

Danish Agro er de eneste i Norden, der tilbyder scanninger af marken med SoilOptix-teknologien.

- SoilOptix-jordanalyserne er særligt værdifulde for rigtig mange landmænd, da den detaljerede viden om markernes jordforhold giver den enkelte landmand mulighed for at skabe de mest optimale vækstbetingelser for sine planter, slutter Palle Greiersen.


Fakta om SoilOptix

- SoilOptix er en digital løsning til kortlægning af markernes tekstur og næringsstofindhold.

- SoilOptix-maskinen scanner marken, og der udtages fysiske jordprøver.

- Resultaterne fra scanningen og jordprøverne kalibreres og analyseres, og herudfra udarbejdes tildelingskort målrettet den enkelte landmands maskiner.

- Med en SoilOptix-jordanalyse optimeres markdriften, da næringsstoffer kan tildeles mere målrettet.

- Landmandens grønne profil styrkes, da der med udgangspunkt i jordanalysen sikres en mere miljøvenlig tildeling af næringsstoffer.


For yderligere information, kontakt:

Søren Møgelvang Nielsen
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
tlf. +45 2332 8274

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2021 have en omsætning i niveauet 37-38 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797
Media Content Panel
fællesbillede_SoilOptix_maskiner_lysnet.jpg
fællesbillede_SoilOptix_maskiner_lysnet.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4928 x 3264, 7,65 MB
Download
Media Content Panel
SoilOptix_maskiner.jpg
SoilOptix_maskiner.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4928 x 3264, 7,74 MB
Download
Media Content Panel
Palle Greiersen - Markedsdirektør i Danish Agro.jpg
Palle Greiersen - Markedsdirektør i Danish Agro.jpg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4160 x 6240, 6,22 MB
Download

Relateret materiale

Danish Agro vil tilbyde digitalt fingeraftryk af landmandens mark

Danish Agro vil tilbyde digitalt fingeraftryk af landmandens mark

Danish Agro koncernen har indgået en eksklusivaftale i Norden og Baltikum med det canadiske firma SoilOptix om at tilbyde et digitalt fingeraftryk af de danske landmænds marker, og som er langt mere detaljeret end traditionelle jordprøver.

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.100 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og havde i 2024 en omsætning på 45,5 mia. kr.

Danish Agro

Køgevej 55
4653 Karise
Danmark