Gå til indhold
Rekordomsætning og rekordresultat i baltiske grovvareselskaber

Pressemeddelelse -

Rekordomsætning og rekordresultat i baltiske grovvareselskaber

Danish Agro koncernens tre baltiske grovvareselskaber, AS Baltic Agro i Estland, SIA Baltic Agro i Letland og UAB Baltic Agro i Litauen har i 2020 realiseret flotte resultater og udbygget positionen som markedsleder på tværs af de tre lande. Set i lyset af Covid-19 og stærkt konkurrencepres er det utrolig flot, at selskaberne har realiseret en samlet omsætning på 6,0 mia. kr. Det er en vækst på 25 % i forhold til 2019 og en vækst på i alt 62 % siden 2018. Driftsresultatet (EBITDA) er fulgt med den flotte udvikling og var i 2020 på 147 mio. kr., hvilket er 30 % højere end i 2019.

Baggrunden for selskabernes succes skyldes ifølge koncernchef i Danish Agro, Henning Haahr, ikke mindst et konkurrencedygtigt setup, dygtig ledelse samt engagerede medarbejdere:

- Vi har nogle dygtige ledere og medarbejdere i vores baltiske selskaber, der endnu engang har formået at udvikle deres forretninger. De kender deres kunder indgående og har over en årrække skabt et setup, som rigtig mange landmænd tilvælger. Det er alle tre lande, der er vækstet, og de har været rigtig dygtige til at udvikle deres forretninger med udgangspunkt i landmandens behov, siger han.

Resultaterne i Baltikum er, ifølge Henning Haahr, endnu et eksempel på, at Danish Agro koncernens internationaliseringsstrategi er den rigtige.

- Vi overtog de tre baltiske selskaber tilbage i 2006, og de har alle tre leveret varen fra første færd. Vi er i stand til at levere ydelser og produkter, som skaber værdi for de baltiske landmænd, samtidig med at vi skaber værdi for koncernens ejere. Det har været den helt rigtige vej at gå for os. Fremadrettet ser jeg store synergier mellem koncernens maskinaktiviteter og grovvareaktiviteter i Baltikum og er sikker på, at selskaberne vil udvikle sig yderligere i de kommende år, slutter han.

AS Baltic Agro i Estland, SIA Baltic Agro i Letland og UAB Baltic Agro i Litauen beskæftiger i alt 550 medarbejdere.

For yderligere information, kontakt:

Søren Møgelvang Nielsen
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
tlf. +45 2332 8274

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger over 5.000 medarbejdere og vil i 2021 have en omsætning i niveauet 37-38 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro

Køgevej 55
4653 Karise
Danmark