Gå til indhold
Fra venstre: Boye Tambour (formand for LF-Biogas), Jørn Dalby, Knud Erik Clausen, Lars Hvidtfeldt, Henning Haahr, Jørgen H. Mikkelsen, Michael Stevns.
Fra venstre: Boye Tambour (formand for LF-Biogas), Jørn Dalby, Knud Erik Clausen, Lars Hvidtfeldt, Henning Haahr, Jørgen H. Mikkelsen, Michael Stevns.

Pressemeddelelse -

Landmænd vil sammen med Danish Agro opføre biogasanlæg på Lolland-Falster

Et nyt landmandsejet biogasanlæg er på vej på Lolland-Falster.

Leverandørforeningen LF-Biogas har således stiftet et fælles selskab med den andelsejede landbrugskoncern Danish Agro med ambitionen om at opføre et biogasanlæg.

”Anlægget bliver en vigtig bidragsyder til den grønne omstilling af landbruget og samfundet på Lolland-Falster, hvor vi vil bidrage til de lokale kommuners DK-2020 plan om reduktion af CO2-udslippet. Samtidig er det vigtigt for os, at værdierne i videst mulig omfang bliver i landbruget. Derfor er Danish Agro som andelsejet en stærk partner, der også kommer med stor ekspertise inden for blandt andet risikostyring, finansiering og logistik,” siger Boye Tambour, der er formand for leverandørforeningen.

Også hos Danish Agro er der store forventninger til partnerskabet.

”Vi ser meget frem til at udvikle projektet sammen med lokale landmænd på Lolland-Falster, der altid har været meget foretagsomme. Biogas er en vigtig del af Danish Agros strategi, da det kan skabe værdi for både landmænd og den grønne omstilling,” siger Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro.

Det nye anlæg skal efter planen producere biogas på baggrund af mindst 400.000 tons biomasse fra landbruget på Lolland/Falster.

Forventningen er, at anlægget på sigt skal suppleres med andre energiteknologier som eksempelvis pyrolyseanlæg.

Hvor anlægget skal placeres er endnu uvist, da det fortsat er så tidligt i processen, at der endnu ikke er ansøgt om bygge- og miljøtilladelse.

”Vi vil gerne orientere omverdenen om projektet tidligt, da en god dialog med naboer, myndigheder og øvrige interessenter er vigtigt for os,” siger Boye Tambour, formand for leverandørforeningen.

Med det nye biogasanlæg på tegnebrættet er Danish Agro nu involveret i planer om opførsel af fem anlæg sammen med lokale leverandørforeninger rundt omkring i Danmark, og koncernen forventer dermed over de kommende år at blive en væsentlig spiller indenfor biogasproduktion.

For yderligere information, kontakt:

Thomas Mørch
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
tlf. +45 2818 5797

Boye Tambour
Formand for leverandørforeningen LF-Biogas
tlf. +45 2222 2324

Emner


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro

Køgevej 55
4653 Karise
Danmark