Gå til indhold
Klimadeklarering af foder gavner både landmanden og miljøet

Pressemeddelelse -

Klimadeklarering af foder gavner både landmanden og miljøet

Grovvarekoncernen Danish Agro har en ambition om at udvikle endnu flere foderkoncepter med lokalt producerede råvarer og dermed sikre et mindre CO2-aftryk. Samtidig sættes yderligere fokus på angivelse af bæredygtighedstal for foderproduktionen.

På produktkortene for en stor del af Danish Agros foderproduktion er der nu angivelse af klimaaftrykket for det pågældende foder. Beregningerne er baseret på brancheorganisationen for den samlede foderindustri i EU, FEFACs, standardværdier (som kommer fra Global Feed LCA Institute, GFLI) for CO2-aftryk på foderproduktionen. Tiltaget giver både nye muligheder for landmanden og er samtidig til gavn for miljøet:

- For den enkelte landmand betyder dette helt konkret, at det nu er muligt at vælge foderblanding med udgangspunkt i både selve produktet og ud fra det klimaaftryk, som det pågældende foder har. Hermed har landmanden også mulighed for aktivt at tage stilling til og beregne klimaaftrykket for sin bedrift samlet set. På sigt vil det gøre en forskel miljømæssigt, da vores oplevelse er, at flere og flere landmænd har fokus på at vælge foderblandinger med lavest muligt klimaaftryk, når det samtidig skaber værdi på deres bedrift, forklarer Direktør i Danish Agro, Henning Fogh.

Et godt eksempel på dette er landmand Søren Christensen, der sammen med sin far driver bedriften Ulvsmose I/S ved Hesselager på Fyn og har en årlig produktion af cirka en halv million slagtekyllinger. Kyllingerne får en nyudviklet foderblanding fra Danish Agro, hvor en del af den sojaskrå, der anvendes som protein-råvare i foderet, er erstattet med danskproducerede ærter, hvilket giver en betydelig reduktion i CO2-aftrykket for foderet.

- Det er klart, at jo flere danske råvarer, man bruger, jo mindre skal man hente i andre lande. Vi skal passe på vores jord, og selvom vi er et lille land og dermed har svært ved at gøre den store forskel, synes jeg, det er godt, at Danmark er nogle af dem, der fører an, mener Søren Christensen og understreger samtidig, at flere parametre vægtes, når han vælger foder til sine kyllinger:

- Først og fremmest har det nye slagtekyllingefoder fra Danish Agro en fin pillekvalitet. Og set i forhold til udviklingen af strøelsen har det siden sommer faktisk været næsten perfekt – det er nemt at holde, og det gør, at kyllingerne trives endnu bedre. Samtidig har jeg via min E-rapport kunnet konstatere, at 34-dages-vægten er steget til 2.176 gram, svarende til mere end 117 gram ekstra tilvækst i forhold til tidligere, fortæller Søren Christensen, der således har oplevet gode økonomiske resultater, efter han skiftede over til det nye foder fra Danish Agro.

Klimaaftrykket angives på produktkortene for al Danish Agros konventionelle foder, og det samme vil ske for de økologiske foderblandinger i nær fremtid:

- Danish Agro koncernen støtter aktivt dansk landbrugs mål om en klimaneutral produktion senest i 2050, og vi har en ambition om at udvikle flere foderkoncepter med lokalt producerede råvarer og dermed et mindre CO2-aftryk, fortæller Henning Fogh og uddyber:

- Danmark er nogle af de første i Europa til at klimadeklarere foderproduktionen, og det er et område, som vil udvikle sig væsentligt i årene fremover. I Danmark er vi generelt ofte foran i forhold til bæredygtighed og sundhed og nye tiltag til at fremme disse områder. Derfor bliver de kommende års udvikling rigtig spændende, for vi bliver hele tiden klogere og kan hermed optimere endnu mere på vores foderblandinger, øvrige produkter og råvarer til fordel for både landmanden, dyrene og miljøet, slutter Henning Fogh.

For yderligere information, kontakt:

Søren Møgelvang Nielsen
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
tlf. +45 2332 8274

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2021 have en omsætning i niveauet 37-38 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro

Køgevej 55
4653 Karise
Danmark