Gå til indhold
Demo-tour: Oplev Danmarks mest populære finsnitter

Pressemeddelelse -

Demo-tour: Oplev Danmarks mest populære finsnitter

Majshøsten er godt i gang de fleste steder i landet, og har man et par timer i løbet af uge 40 og 41, er opfordringen fra de danske CLAAS JAGUAR forhandlere at tage ud og se nærmere på maskinen, som er på demo-tour.

Med mere end 40.000 producerede maskiner fra CLAAS fabrikken i Tyskland og som markedsleder på finsnittere i Danmark, er JAGUAR bestemt værd at tage et nærmere kig på, når den turnerer rundt i landet de kommende uger.

Det er modellen JAGUAR 970 (type 502), der skal æde majsen på demo-touren. 970’eren har bl.a. MAN Stage V-motor, MAX corn cracker og dæktryksregulering. Derudover kan chaufførerne på maskinen også nyde godt af CEMOS AUTO PERFORMANCE, som er et intelligent motorstyringssystem, der tidligere har modtaget en DLG-sølvmedalje. Systemet sikrer bl.a. optimeret motoromdrejning, ensartet materialestrøm, lavt brændstofforbrug og høj driftsikkerhed – og det hele sker automatisk.

Derudover er JAGUAR også kendt for CLAAS TELEMATICS, som gemmer dataene fra marken såsom ydelse, kapacitet, brændstofforbrug, tørstofindhold m.m.

”Vi ser frem til demo-touren, hvor vi har udstyret JAGUAR 970 med sidste års nyhed ORBIS 900 majsbord”, fortæller salgs- og produktchef på CLAAS JAGUAR, Iwer Dall. ORBIS 900 er bl.a. kendt ved det integrerede transportsystem og både AUTOCONTOUR og AUTOPILOT.

Høj læssevolumen med CARGOS frakørselsvogn
Når der skal snittes, skal logistikken også være på plads. Her tilbyder CLAAS frakørselsvognen CARGOS i produktprogrammet, som også vil vise sit værd på demo-touren.

”Vores CARGOS vogne besidder både høj læssevolumen og stabile køreegenskaber, hvilket er vigtigt for, at den kan følge med den store kapacitet, som vores finsnitter har”, fortæller Iwer Dall og fortsætter: ”Noget af det, der særligt kendetegner CARGOS er den galvaniserede vognbund med kraftige flatlink bundkæde med høj brudstyrke. Derudover en hydraulisk trækstang og lav ilæsningshøjde samt hurtigere tømning.”

Demo-touren foregår i uge 40 og 41 og efter planen starter touren i år på Sjælland, hvor Gangergaardens Maskinstation nord for Slagelse er værter for første demodag d. 4. oktober. Herefter fortsætter turen i Jylland.

Der opfordres til at tage kontakt til den lokale CLAAS forhandler eller hold øje med hjemmesiden for demo-touren her: https://danishagromachinery.dk/nyheder/demo-tour-med-claas-jaguar

Emner


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2021 have en omsætning i niveauet 37-38 mia. kr.

Kontakt

Iwer Dall

Iwer Dall

Salgs- og produktchef CLAAS græsmaskiner +45 6113 0825

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro

Køgevej 55
4653 Karise
Danmark