Gå til indhold
Danish Agros maskinforretninger indgår samarbejde med hollandske AGRIFAC

Pressemeddelelse -

Danish Agros maskinforretninger indgår samarbejde med hollandske AGRIFAC

Fra 1. marts 2021 har Danish Agros fem danske maskinforretninger - Røstofte Maskiner, Ringe Maskinforretning, AP Jørgensen, Vinderup Maskiner og Traktor Høst – indgået samarbejde omkring salg og service af AGRIFACs selvkørende sprøjter.

Som nævnte så ofte før stiger størrelsen på de danske landbrug meget i disse år og ligeså gør professionalismen som dygtige planteavlere. I samme takt stiger lovkravene til en bæredygtig plantebeskyttelse af vores fødevarer, hvormed der stilles stigende krav til landbrugenes sprøjteteknik.

”AGRIFAC er teknologisk meget langt fremme, når det kommer til at mindske forbruget af planteværnsmidler. Det være sig i form af spotsprøjtning på planteniveau, 25 cm. dyse-afstand, afdriftsreduktion med luftassistance og minimering af vandforbruget m.m. AGRIFAC arbejder intensivt med bæredygtighed indenfor planteværn, hvilket passer godt sammen med Danish Agros vision om støtte til den grønne omstilling i landbruget, samt at være landbrugets foretrukne leverandør” - Udtaler Jens Skifter, CEO – Danish Agro Machinery Division

Hos AGRIFAC ser man også positivt på samarbejdet, hvor Roeland Coopman, COO AGRIFAC, udtaler ”Danish Agro er med sit professionelle og etablerede netværk en optimal partner i Danmark, som vi mener, er det helt optimale for AGRIFAC”.

AGRIFAC er en af de førende specialister indenfor selvkørende sprøjter og tilbyder to modelserier Condor og Endurance med henholdsvis 4.000L eller 5000L, og 8000L tankkapacitet . Bom-serien strækker sig fra 24 meter og helt op til 55 meter med flere muligheder indenfor dyse-teknik. En AGRIFAC sprøjte kan udstyres med normalt kendte dyser af forskellig fabrikat, gødningsdyser, vertikal sprøjtning af rækkeafgrøder eller med deres populære HighTechAirPlus dyse, hvor man fra kabinen kan ændre dråbestørrelsen efter behov. Dermed kan én dyse bruges til alle sprøjtninger, samt at man kan gå mellem 10-20% ned i vandmængde med samme dækning, som en normal injektionsdyse.

”At AGRIFAC nu bliver en del af vores sortiment til professionelle landbrug er med til at give synergi i koncernen, forretningerne og hos kunderne. Vi er i forvejen repræsenteret på de professionelle landbrug og maskinstationer i form af såsæd, gødning og planteværnsmidler, samt med CLAAS. Derfor giver det mening, at vi nu kan tilbyde et top premium sprøjtemærke” forsætter Jens Skifter.

Thomas Rasmussen fra Danish Agro Machinery ser også frem til at arbejde som produktspecialist på AGRIFAC.

”Jeg glæder mig virkelig til at arbejde sammen med AGRIFAC om at bringe værdi for det danske landbrug. AGRIFACs fokus og teknik har virkelig fat i det essentielle omkring professionel sprøjtning. Nemlig at levere høj præcision, optimal udnyttelse af midlerne og stor kapacitet, så rettidigheden for sprøjtningerne opnås” fortæller Thomas Rasmussen, produktchef på Spearhead og nu også AGRIFAC. Ydermere kan han tilføje at ”både Condor serien og Endurance har standard variabel sporvidde, som virkelig kan komme til sin ret hos f.eks. kartoffelavlerne.

I løbet af sæsonen vil AGRIFAC topmodellen Endurance komme på demo-tour rundt i landet, hvor der vil være mulighed for at prøve teknikken af på egne marker. 

Emner

Kategorier


Danish Agro Machinery A/S

Danish Agro Machinery A/S er den danske importør af CLAAS landbrugsmaskiner samt AGRIFAC, BEDNAR og Spearhead redskaber. Vi har til huse i Fredericia, hvorfra vi understøtter det danske netværk af forhandlere med salgssupport, logistik, markedsføring, servicesupport, reservedelssupport og finansiering.

Danish Agro Machinery A/S er datterselskab af den internationale grovvarekoncern Danish Agro.

Danish Agro koncernen er hovedsageligt beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd, maskinhandel og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og er ejet af 9.000 danske landmænd.

Kontakt

Thomas Rasmussen

Thomas Rasmussen

Produktspecialist Spearhead og AGRIFAC 43297827

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro

Køgevej 55
4653 Karise
Danmark