Gå til indhold
Danish Agro høstbetingelser 2021 – gebyrfri indlevering og reducerede tørringstakster på alt korn

Pressemeddelelse -

Danish Agro høstbetingelser 2021 – gebyrfri indlevering og reducerede tørringstakster på alt korn

Danish Agro har netop offentliggjort sine høstbetingelser for 2021, som er blevet optimeret med fokus på en gennemsigtig afregningsmodel. Det betyder blandt andet, at det fortsat er gebyrfrit at indlevere korn på Danish Agros afdelinger, samt at tørringstaksterne på alt korn er reduceret med 15 % - uanset vandprocent.

”I Danish Agro har vi i alt 46 afdelinger på tværs af Danmark, hvor der indleveres korn i høst. Vi oplever stor tilfredshed fra vores kunder med, at vi både er tæt på dem i en travl høstperiode og har en gennemsigtig afregningsmodel. Vi har derfor besluttet, at det også i år skal være gebyrfrit at indlevere korn på vores afdelinger. Samtidig er vi i år i stand til at reducere tørringstaksterne med 15 % på alt korn, som følge af optimering og effektivisering i vores tørringsprocesser, siger Henning Fogh, Direktør i Danish Agro, og fortsætter:

”Danske landmænd producerer afgrøder i høj kvalitet til både foder og fødevarer, og derfor har det været vigtigt, at de reguleringer, vi laver i vores høstbetingelser, kommer alle landmænd til gavn,” siger han.

Udover de regulerede tørringstakster har Danish Agro fjernet rensegebyr ved levering af foderkorn på op til én procent urenheder. Ligeledes er det fortsat muligt for den enkelte landmand at lave en fleksibel aftale om lagerleje.

Endelig kan der også, som noget nyt, tegnes en forsikringspræmie på foderkorn på 5 kr. for korn med et vandindhold på 15-17 %, såfremt der er indgået aftale inden 20. juni.

”Gennem effektiviseringer og optimerede processer har vi i år været i stand til at lave nogle reguleringer, der giver kontante fordele for de landmænd, der handler med os. Det er vi meget tilfredse med. Vores tiltag rammer bredt og er baseret i en velkendt afregningsmodel, der giver gennemsigtighed i priserne. Vi ser frem til endnu en god høst i samarbejde med de danske landmænd,” siger Henning Fogh.

Læs Danish Agros høstbetingelser på hoest.danishagro.dk.

For yderligere information, kontakt:

Søren Møgelvang Nielsen
Kommunikationsdirektør i Danish Agro
tlf. +45 2332 8274

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 5.000 medarbejdere og vil i 2021 have en omsætning i niveauet 37-38 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro

Køgevej 55
4653 Karise
Danmark