Gå til indhold
Danish Agro bliver eneejer af DAVA Foods

Pressemeddelelse -

Danish Agro bliver eneejer af DAVA Foods

Danish Agro overtager Vestjyllands Andels aktier i fødevareselskabet DAVA Foods og bliver dermed eneejer i selskabet. Samtidig overtager Vestjyllands Andel aktier i DanGødning.

Siden 2008 har Danish Agro og Vestjyllands Andel sammen ejet fødevareselskabet DAVA Foods. Nu er de to parter blevet enige om en aftale, der betyder, at Danish Agro overtager Vestjyllands Andels aktiepost på 22,3 procent og dermed bliver eneejer.

”Med købet sikrer vi en forenkling i ejerstrukturen og dermed en bedre mulighed for at udnytte synergierne DAVA Foods og Danish Agro imellem. Vi tror på, det vil øge mulighederne for vækst og herunder udvikling af plantebasserede fødevarer produceret af de danske landmænd,” siger Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro og bestyrelsesformand i DAVA Foods Holding.

Med aftalen udtræder Steen Bitsch og Alex Ostersen, hhv. adm. direktør og bestyrelsesformand i Vestjyllands Andel, af DAVA Foods Holdings bestyrelse.

Som en del af aftalen overtager Vestjyllands Andel samtidig 5 % af aktierne i selskabet DanGødning, der foruden Danish Agro har DLG og Brødr. Ewers i ejerkredsen.

”Aktiehandlerne er en win-win. Vi har længe haft et ønske om at få ejerskab i DanGødning, og da vi hos Vestjyllands Andel ikke har fjerkræfoder, ligger DAVA Foods bedre til Danish Agro,” begrunder Steen Bitsch.

Ledelsesmæssigt giver overtagelsen ingen ændringer i DAVA Foods, hvor dagligdagen således vil være uforandret.

Danish Agros mangeårige samarbejde med Vestjyllands Andel omkring ejerskabet i Vilomix, DV International Holding og en række indkøbsselskaber i Danmark fortsætter uforandret.

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger over 5.000 medarbejdere og vil i 2023 have en omsætning i niveauet 57 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro

Køgevej 55
4653 Karise
Danmark