Gå til indhold
Torsdag d. 24. februar kl. 19.30 kan du se CLAAS by Night direkte på Facebook
Torsdag d. 24. februar kl. 19.30 kan du se CLAAS by Night direkte på Facebook

Pressemeddelelse -

CLAAS sender live

Teamet bag CLAAS i Danmark, Danish Agro Machinery, glæder sig til endnu engang at byde velkommen til ”CLAAS by Night”, som er et online event, der sendes direkte på Facebook torsdag d. 24. februar kl. 19.30.

Vi går lysere tider i møde, og snart bør det igen være muligt at mødes til messer, udstillinger og lokale arrangementer, men indtil da er det heldigvis muligt at ”mødes” online. Derfor inviterer Danish Agro Machinery endnu engang indenfor til CLAAS by Night, som denne gang sendes direkte fra den sønderjyske CLAAS forhandler, Hans Holm Maskinforretning.

”Vi glæder os til at vise et flot udvalg af vores produktprogram frem i de fine omgivelser ved Hans Holm Maskinforretning”, fortæller Dorte Staun Nielsen, der er marketingkoordinator hos Danish Agro Machinery. ”Vi har bl.a. nyhederne i vores læsseprogram: TORON 738 T SINUS og TORION 1511P, som befinder sig i hver sin ende af skalaen inden for vores gummihjulslæssere. Derudover kommer vi også omkring rundballepresseren ROLLANT UNIWRAP, som i år fejrer 20 års jubilæum.”

En testvinder er også på programmet
Sidste år lavede en række skandinaviske fagblade en omfattende test med syv forskellige frontlæssertraktorer, og vinderen blev CLAAS ARION 440 CIS bl.a. på grund af dens ydeevne og komfort. ”Vores ARION model har nogle ret gode funktioner bl.a. i joysticket og med PANORAMIC kabine, som gør udsynet ud til frontlæsseren rigtig godt – og så viser vi naturligvis, hvilke andre punkter der gjorde, at det blev en CLAAS, der vandt testen”, fortæller Dorte Staun Nielsen.

Derudover bliver der også mulighed for at få et nærmere kig på CLAAS’ flagskib, LEXION, hvor vi kommer rundt om de mange systemer, der gør LEXION yderst effektiv.

”Vi ser frem til at vise vores udvalgte produkter frem, og så vil der undervejs i udsendelsen også være mulighed for at vinde fede CLAAS præmier”, afslutter Dorte Staun Nielsen.

Indhold i udsendelsen:

  • Gummihjulslæsserne: TORION 738 T SINUS og TORION 1511P
  • Rundballepresser: ROLLANT UNIWRAP
  • Traktor med frontlæsser: ARION 440
  • CLAAS brugerkurser for JAGUAR og LEXION piloter
  • CLAAS serviceaftaler
  • LEXION 8800

Se med torsdag d. 24. februar kl. 19.30 her: https://www.facebook.com/events/1231563850705630/?ref=newsfeed

Emner

Kategorier


Danish Agro a.m.b.a.

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger over 5.000 medarbejdere og vil i 2022 have en omsætning i niveauet 42 mia. kr.

Kontakt

Thomas Mørch

Thomas Mørch

Pressekontakt Kommunikationsdirektør +45 28185797

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro

Køgevej 55
4653 Karise
Danmark