Gå til indhold
CLAAS præsenterer en ny ORBIS generation

Pressemeddelelse -

CLAAS præsenterer en ny ORBIS generation

De nye majsborde ORBIS 600 SD og ORBIS 750 arbejder med store og små skiver, hvilket sikrer optimal materialestrøm, stor effektivitet og høj funktionssikkerhed. Pendulrammekonceptet med nykonstruerede T-konsoller reducerer vægten og øger slidstyrken. Med den nye udklapning er frontudstyret klar til brug på få sekunder.

Store og små skiver til optimal materialestrøm

Konceptet i de nye ORBIS majsborde med 6 m og 7,5 m arbejdsbredde er baseret på den velgennemprøvede kombination af store og små skiver. Der er monteret store skiver i frontudstyrets midterste område. De sikrer gnidningsløs materialestrøm og har klare fordele i forbindelse med reversering. På ORBIS 600 SD sidder de to små skiver (SD = Small Disc) på de yderste enheder, mens ORBIS 750 har en kombination af en stor skive yderst og en lille skive inderst. Det giver begge modeller den velkendte V-formede materialestrøm, der sikrer førsteklasses funktionssikkerhed, også i vekslende majsbestande.

De nykonstruerede fingre foran knivene betyder, at materialet opsamles uden spild. Spidserne kan afmonteres til høst af liggende majs. Knivene med nyt seglformet skær giver førsteklasses afskæringskvalitet i alle afgrøder.

Pendulramme med T-konsoller

Det nye pendulrammekoncept sikrer centreret fremføring af materialet til forpressevalserne på JAGUAR. Den stabile komponent sørger for optimal absorbering af vægten og kraften i frontudstyret. Afhængigt af høstforholdene kan pendulrammens vinkel indstilles i to positioner. Det har den fordel - ikke mindst i fugtige betingelser -, at frontudstyrets snitvinkel ikke ændrer sig, selv om finsnitterens forhjul synker dybere ned i jorden. AUTO CONTOUR giver en aktiv styring af tværudligningen og sørger for præcis stubhøjde i hele arbejdsbredden. Dette system er monteret som standard i ORBIS 750 og fås som ekstraudstyr til ORBIS 600 SD.

Transmissionen og skiverne bæres af nykonstruerede, modulopbyggede T-konsoller. Sammen med den nye rammekonstruktion giver det mulighed for et dybt og ensartet snit uden fastklæbning af snavs. De preshærdede T-konsoller er afrundede, formstabile og slidstærke og beskytter transmissionsenhederne mod slid og strukturelle belastninger.

Ny udklapning: Klar til brug på meget kort tid

Ud-/indklapningskonceptet er helt nyudviklet med henblik på at reducere tiden til ud- og indklapning, så tiden til klargøringen af maskinen kan minimeres. På ORBIS 600 SD klappes sideenhederne ensartet mod midten og på ORBIS 750 symmetrisk ind over hinanden. Den kompakte indklapning giver føreren førsteklasses udsyn ved landevejskørsel. Begge modeller har en transportbredde på 3,0 m, hvilket letter godkendelsen til kørsel på offentlig vej.

Med henblik på godkendelsen til landevejskørsel fås begge modeller med integreret transportsystem. Betjeningen sker fra kabinen. Når transportsystemet er aktiveret, bæres det meste af frontudstyrets vægt på to hjul, så det tilladte forakseltryk på JAGUAR kan overholdes. En integreret liftaffjedring sikrer rolig og komfortabel landevejskørsel op til 40 km/t. Systemet giver mulighed for hurtig og sikker skift mellem markerne, og man undgår unødvendigt klargøringsarbejde.

Transmissionskoncept til perfekt snittekvalitet

Transmissionskonceptet er perfekt afstemt både til JAGUAR 900, også med variabelt frontudstyr, og til JAGUAR 800 og sikrer perfekt snittekvalitet. Majsbordene kan arbejde i to gear. Yderligere giver tre gear på indføringstromlen en perfekt harmonisk materialestrøm. En automatikfunktion til det variable frontudstyrstræk giver en komfortabel optimering af materialestrømmen fra kabinen.

De få transmissioner og den effektive kraftoverføring sørger for et lavt kraftforbrug og dermed maksimal effektivitet. Yderligere kan intervallerne til olieskift forlænges til 2.500 t eller 5 år, hvilket har en positiv effekt på vedligeholdelsesudgifterne.

Alle ORBIS modeller er som standard udstyret med et kommunikationsmodul. Det overfører data fra frontudstyret til snitteren og gemmer JAGUAR indstillingerne. Indstillingerne bevares, også når der skiftes frontudstyr. Det sparer tid og sikrer mod fejlbetjening. 

Emner


Om CLAAS

Familievirksomheden CLAAS blev grundlagt i 1913 og er en af verdens førende producenter af landbrugsteknologi. Virksomheden har hovedsæde i Harsewinkel i Tyskland og er Europas førende producent af mejetærskere. På verdensplan er CLAAS den førende virksomhed på markedet for finsnittere, som er en anden af koncernens store produktgrupper. CLAAS indtager også en førende position overalt i verden inden for landbrugsteknologien med traktorer, pressere og maskiner til grovfoderhøst. Produktprogrammet omfatter endvidere topmoderne informationsteknologi til landbrugsområdet. CLAAS beskæftiger over 10.900 medarbejdere på verdensplan og opnåede i regnskabsåret 2017 en omsætning på 3,7 mia. euro.

Kontakt

Iwer Dall

Iwer Dall

Salgs- og produktchef CLAAS græsmaskiner +45 6113 0825
Lars Johnsen

Lars Johnsen

Salgschef, CLAAS + 45 61 61 72 29

Dansk landbrugskoncern der er ejet af 8.300 danske landmænd

Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter.

Koncernen er beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro koncernen beskæftiger 5.500 medarbejdere og vil i 2024 have en omsætning i niveauet 48 mia. kr.

Danish Agro

Køgevej 55
4653 Karise
Danmark