Ekstra opkrævning for dækindsamling vil koste bilister og miljø dyrt

Miljøstyrelsens forslag til snuptagslov vil få store konsekvenser.

En lovændring er i høring, der vil give dækindsamlere lov til at tage betaling hos autoværksteder, bilforhandlere og dækspecialister, udover det gebyr de i dag modtager af staten. Det vil være omkostningsfrit for staten. Hvem skal så betale? Det skal bilisterne, og især dem der bor langt fra Jylland, hvor dækkene kun kan miljøbehandles. Miljøstyrelsens forslag vil dermed underminere Europas bedste system for miljørigtig behandling af gamle dæk. Dækbranchen er derfor imod forslaget og peger på, at gebyrer kan justeres og dermed kan det velfungerende system fortsætte. Dækbranchen peger også på, at der findes flere anvendelsesmuligheder for de nedslidte dæk, som bør bringes i spil.

I det danske landskab ser man ingen bjerge af udtjente dæk, som det kendes fra andre lande. Alle dæk indsamles og miljøbehandles forsvarligt, og det er unikt i Europa. Det er finansieret af et gebyr til bilejerne for bortskaffelsen, og indsamlerne af dæk har hidtil fået en fast ydelse fastsat af staten. Nu har Miljøstyrelsen en lovændring i høring, der kan underminere systemet ved at give dækindsamlerne mulighed for at opkræve penge for indsamlingen hos bilforhandlere, autoværksteder og dækcentre.

Reelt problem – forkert løsning

Forslaget til lovændring adresserer et reelt problem. Så sent som pr. 1. juli i år skete en forhøjelse til indsamlerne på baggrund af de daværende høje energipriser. Nu har genvindingsvirksomhederne så pr. 1. september, og ud af det blå, pålagt dækindsamlerne en større regning for de dæk, de afleverer. Dækindsamlerne får et af staten fastsat tilskud, men det gør dem økonomisk pressede og de indsamler derfor ikke alle dæk.

Regningen sendes videre og bilejerne bliver sorteper

Miljøstyrelsens løsningsforslag, der lige nu er i hurtig høring, er også en hurtigløsning: Det sender regningen videre. Oparbejdningsvirksomhederne dækker deres øgede omkostninger ved at vælte udgiften over på dækindsamlerne, og - hvis lovændringen går igennem - kan dækindsamlerne give udgiften til auto- og dækbranchen – som så må give den videre til de i forvejen hårdt prøvede bilejere.

"I Miljøstyrelsens forslag sendes regningen videre, og det er private og erhvervsbilister, der sidder tilbage som sorteper. Og det bliver især dyrt for bilisterne på øerne. For de to eneste genvindingsvirksomheder, der kan behandle gamle dæk, ligger i Jylland, og dækindsamlerne vil formentligt opkræve større beløb, jo længere væk derfra de opsamler. Dermed undermineres selve principperne for Europas bedste genvindingssystem for dæk, og i værste fald vil nogle føle sig fristet til at komme af med dækkene på alternative måder og til skade for miljøet. Vi ser andre steder i Europa udtjente dæk dumpes på forladte byggegrunde, i skove og parker", siger Volker Nitz, direktør i Dækbranchen Danmark.

Løsningen ligger lige for

Miljøstyrelsen påpeger i forslaget, at det ikke vil pålægge staten omkostninger. Men her ser styrelsen bort fra de omkostninger, der kommer af at underminere det bedste system til at håndtere miljøudfordringer ved gamle dæk, som Europa har.

"Miljøstyrelsen fremlægger forslaget som en omkostningsfri snuptagsløsning. Men man kan som bekendt spare sine penge for dyrt. Vi ser hellere, at Miljøstyrelsen arbejder videre med langsigtede problemløsninger, og fortsætter med at se på udgifterne og kompensere, hvor der er behov. Gebyret blev reguleret så sent som 1. juli og vil blive pristalsreguleret 1. januar 2024. Det er de rette værktøjer, så længe der er duopol på miljøbehandling af dæk i Danmark. Dette er holdningen fra både Dækimportørerne, Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk og Dæk Specialisterne i Danmark - der står for langt størstedelen af dæksalg og dækskifte på det danske marked", forklarer Volker Nitz.