Skip to content
Nettle, Hemp, Flax & Eel Grass. Photo: Hampus Berndtson.
Nettle, Hemp, Flax & Eel Grass. Photo: Hampus Berndtson.

Press release -

Reset Materials — Towards Sustainable Architecture (DK)

Ny eksperimenterende gruppeudstilling på Copenhagen Contemporary (CC) præsenterer fremtidens byggematerialer i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur. Som en kritisk kommentar til den måde, vi bygger på i dag, udforsker Reset Materials – Towards Sustainable Architecture fremtiden for arkitektur med ti dragende værker skabt i samarbejder på tværs af en perlerække af arkitekter, kunstnere og producenter.

Udstillingen vil være åben i CCs hal 6 i perioden 30. juni - 28. september 2023. Pressevisning vil foregå ved den officielle åbning torsdag den 29. juni fra 17. Hvis du ønsker at deltage eller forespørge om interview, kontakt venligst: Ida Maj Ludvigsen, Kommunikationschef: ida@cphco.org

Pressemateriale kan downloades her: 
https://copenhagencontemporary.org/presse/


Reset Materials – Towards Sustainable Architecture
30.06-28.09.2023

Reset Materials - Towards Sustainable Architectureer den første arkitekturudstilling på CC, og den udfolder med spektakulære værker potentialet i biogene og genanvendelige genbrugsmaterialer i krydsfeltet mellem arkitektur og kunst. Bag værkerne står ti tværfaglige hold bestående af arkitekter, kunstnere og producenter - en ny generation af kreativt udøvende, der har slået sig sammen for at præsentere deres visioner for en post-karbon-arkitektur. CCs direktør, Marie Laurberg, siger:

"Reset Materials er begyndelsen på en ny retning i Copenhagen Contemporarys program. Som Danmarks største institution for samtidskunst vil vi i de kommende år aktivt arbejde for at fremme en kreativ kultur på tværs af discipliner og give plads til eksperimenterende projekter, der søger at forme fremtidens æstetik."

En nytænkning af materialer, deres værdi og æstetik
I CCs voluminøse hal 6, inviterer Reset Materials gæster ind i et landskab af ti materielle manifestationer lavet af nyudviklede eller genopdagede lokalt tilgængelige materialer; fra genanvendt plastik og silicium til biogene materialer som mycelium, brændenælder, ler og hamp. Materialerne er blevet dyrket, indsamlet, genanvendt, dekonstrueret og komponeret på ny i laboratorier, møller og værksteder i løbet af det sidste år. I udstillingen kulminerer dette arbejde i en række taktile fragmenter, som kobler kunst, design og arkitektur sammen, og sætter rummet og lyset i spil. Sammen og hver især peger de på nye måder at konstruere vores fysiske omgivelser.

Materialefragmenterne i udstillingen taler til alle sanser og kan opleves 1:1. Svævende paneler af stampet ler møder den klare gennemsigtighed af genanvendt medicinsk udstyr. Det grove udtryk af hamp, kalk og vand sprøjtet på en vægoverflade møder det bløde sæde af ålegræs og den glatte reflekterende overflade af en silicium-glaseret flise.

På to store fælles borde udstilles et arkiv af materialeprøver og kildematerialer, der giver gæster mulighed for at røre ved og studere hvert enkelt materiale og dykke dybere ned i forskningsprocessen. Desuden kan gæster lære mere om holdene bag og høre om materialerne og deres potentiale i korte video-interviews.

Ekstern kurator og arkitekt Chrissie Muhr kalder udstillingen "et øjeblikkets overgang":
”I en tid, hvor vi har set tidens komplekse udfordringer i øjnene, tillader denne udstilling os at træde ind i og endda bebo en potentiel fremtid lige her, hvor vi står. En fremtid, der former sig i samarbejdet mellem den næste generation af anerkendte danske arkitekter, kunstnere, designere og producenter. En genstart af standarder, værdier og æstetik, der bliver en del af vores fremtidige materielle hukommelse”

Materielle standarder nu og i fremtiden
Reset Materials - Towards Sustainable Architectureudfolder sig på forskellige skalaer i en vekselvirkning mellem kunstnerisk, videnskabelig og arkitektonisk tænkning. Det er først og fremmest en kritisk kommentar til, hvordan vi fremstiller og bygger vores fysiske omgivelser med lidt eller ingen hensyntagen til jordens ressourcer.

De ombyggede industrielle haller hos CC sætter en robust scene for udstillingens reflektioner over, hvordan vi takler det akutte behov for at ændre vores forhold til materialer og byggeri. Kløften mellem nuværende og fremtidige standarder går igen i udstillingsdesignet, som er bygget op af nutidens standardmaterialer som krydsfinerplader eller klassiske facademembraner til at præsentere de ti holds bud på fremtidens standarder. Som led i en cirkulær tilgang er udstillingsdesignet desuden skabt af lånte, ubeskårne materialer, som f.eks. stablede gulvbrædder, der kan leveres tilbage til leverandøren og genanvendes til deres oprindelige formål efter udstillingen. Alle specialfremstillede dele er udviklet med henblik på at kunne genbruges.

Publikation og perspektiv
I forbindelse med projektet vil der blive udgivet en publikation af Arkitektens Forlag i slutningen af udstillingsperioden.

Samarbejdet
De ti hold, som indgår i Reset Materials, blev udvalgt gennem et open call initieret af Dreyers Fond i maj 2022, og modtog et etårigt stipendium til at udvikle deres materialer under projektet #MATERIALER. Resultaterne præsenteres for første gang på udstillingen Reset Materials - Towards Sustainable Architecture.

Udstillingen er kurateret i samarbejde med den inviterede kurator og arkitekt Chrissie Muhr og blev skabt i et samarbejde mellem CC og Arkitektforeningen. Udstillingen er støttes af Dreyers Fond.

Udstillingsdesignet er skabt og produceret af Archival Studies.
Studio Atlant står bag de grafiske elementer i udstillingen og den kommende publikation.

Filmene på udstillingen er bestilt af Dreyers Fond og produceret af Emilie Koefoed, Claus Lillevang og Sebastian Kerdil.

De deltagende hold:

Træ
Kim Lenschow og Anders Wilhelmsen (Office Kim Lenschow, arkitekt)
Bonnie Hvillum (Natural Material Studio, kunstner)
Hans Peter Dinesen (Dinesen, producent)

Plastik
Vicki Thake (arkitekt)
Grethe Wittrock (tekstilkunstner)
Torben Eskerod (fotograf)

Jord
Simeon Østerlund Bamford og Mathias Ørum Nørgård (ReVærk, arkitekter)
Kasper Kjeldgaard (kunstner)

Hempcrete
Søren Thirup Pihlmann og Jakob Rabe Petersen (Pihlmann Architects)
Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen (Studio ThinkingHand, kunstner)
Christian Vædele-Larson (HempCrete.dk ApS, producent)

Nælde, hamp, hør og ålegræs
Frans Drewniak (arkitekt)
Sara Martinsen (Kunstner)

Silicium
Anders Lendager, Nikolaj Callisen Friis, Daga Karlsson, Andreas Berg Bonnén (Lendager, Arkitektur og rådgivning)
Honey Biba Beckerlee (kunstner)
En Jord (producent)
Eco Silicate (Producent)

Monoblok
Desislava Lynge og Michael Lynge (Lynge Lynge Arkitekter)
Jakob Steen (kunstner)
Mikael Martlev (Master Mason, murermester)
Xella (producent)

Strå
Anne Beim, Line Kjær Frederiksen and Lykke Arnfred (CINARK - Center for Industriel Arkitektur, Det Kongelige Akademi)
Tove Storch (kunstner)
Laura Feline Ebbesen (tækkere)
Thomas Gerner (Straatagets Kontor, tækkere)
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Biocement
Lasse Lind, Aleksander Kongshaug (GXN / 3XN Architects)
Silas lnoue (kunstner)
Esben Mølgaard (IBF, producent)
Jan Vandesande, Troy Hottle (BioMason, producent)

Mycelium
lsak Worre Foged (Det Kongelige Akademi, arkitekt)
Jon Strunge og Jørgen Strunge (Naturpladen ApS, producent)
Jonas Aarsø (nikolova/aarsø, arkitekter)
Magnus Reffs Kramhøft (Henning Larsen Architects)

For mere information om udstillingen:
Jannie Haagemann, Udstillingschef & Seniorkurator
jannie@cphco.org
+45 3146 3003

Pressekontakt:
Ida Maj Ludvigsen, PR & Kommunikationschef
ida@cphco.org
+45 6021 9321

Copenhagen Contemporary er i 2023 støttet af:
Augustinusfonden, Bikubenfonden, Knud Højgaards Fond, Det Obelske Familiefond,
Beckett-Fonden, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Statens Kunstfond,
Minister Erna Hamiltons Legat, Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen,
Goethe-Institut Dänemark, Refshaleøens Ejendomsselskab

Related links

Topics

Categories

Regions


Copenhagen Contemporary (CC) er Københavns internationale kunstcenter, der viser installationskunst skabt af samtidskunstens verdensstjerner og nye talenter. CC har til huse i den prægtige gamle B&W-svejsehal istandsat af arkitekt Dorte Mandrup, der med sine i alt 7.000 m2 smukke industrihaller har pladsen til at udstille de teknisk og pladskrævende formater, som mange samtidskunstnere arbejder i: Store totalinstallationer, performancekunst og monumentale videoværker. Det er kunst, man ofte kan gå ind i og sanse med hele kroppen.

Contacts

Ida Maj Ludvigsen

Ida Maj Ludvigsen

Press contact Head of PR and Communication +45 6021 9321

Copenhagen Contemporary

Copenhagen Contemporary (CC) is Copenhagen’s international art center showing installation art created by world stars and new emerging talents. CC occupies the magnificent former B&W welding hall offering a total of 7,000 m2 of beautiful industrial halls with plenty of space to show the technical and large formats in which many contemporary artists work: total installations, performance art, and monumental video works.

Copenhagen Contemporary

Refshalevej 173A
1432 Copenhagen K
Denmark