Skip to content
Hannah Toticki, Gudernes Lager, Til skytsenglen for uskønne følelser (2023) Foto: Anne Mie Bak
Hannah Toticki, Gudernes Lager, Til skytsenglen for uskønne følelser (2023) Foto: Anne Mie Bak

Press release -

Hvad har engle og arbejdsliv med hinanden at gøre? Copenhagen Contemporary præsenterer ny udstilling skabt af et af de største stjerneskud på den danske kunsthimmel.

Hannah Toticki
Gudernes Lager
13.10.23-01.04.24


Pressemateriale kan downloades her: https://copenhagencontemporary.org/presse/

Der holdes pressevisning d. 11. oktober kl. 11, hvor CCs direktør Marie Laurberg vil byde velkommen og kunstneren vil give en introduktion. 


Tilmelding og forespørgsel om interview: ida@cphco.org

Til oktober åbner den danske kunstner Hannah Toticki sin største udstilling i Skandinavien, Gudernes Lager, skabt særligt til Copenhagen Contemporary (CC). Gudernes Lager tager både humoristisk og alvorligt livtag med tilværelsens helt store spørgsmål i en tid uden noget fælles helligt. Med skytsengle, arkiverede drømme og bidrag fra mere end 300 mennesker åbner udstillingen op for en samtale om, hvordan individet i dag står alene med ansvaret for at skabe mening i et fravær af noget større guddommeligt.

I vestlig filosofisk tradition har det længe været besluttet, at Gud er død, og i Gudernes Lager stiller Hannah Toticki skarpt på det tomrum, som religiøse traditioner og ritualer har efterladt sig i vores samtid. Udstillingen tager pulsen på samtidens længsler og savn i tre forskellige zoner, som på hver sin måde knytter an til vores forestillinger om det guddommelige.

Den første zone rummer en samling af englevinger tilhørende de skytsengle, vi savner. De er formet ud fra indsamlede vidnesbyrd fra over 300 mennesker, som har beskrevet skytsengle, de har i forvejen eller ville ønske, de havde. For savner vi noget helligt i en travl hverdag – noget større end os selv?

I et samlet arkiv kan udstillingens gæster læse om de mange engle og møde f.eks. Skytsenglen for husarbejde, Skytsenglen for de socialt akavede, Skytsenglen for nattehimlen, Skytsenglen til min spiseforstyrrede niece og mange flere – og gæsterne inviteres ligeledes til at bidrage med deres egen tekst om en savnet skytsengel.

I Gudernes Lagersanden zone findes en samling af arkiverede drømme i form af menneskelignende lerfigurer. Sovende på bunker af jord er de et billede på den forbindelse mellem det menneskelige og det guddommelige, som drømme har indtaget gennem historien.

Den sidste zone fungerer som opmagasinering af forskelligartede kroner. Kronen er historisk blevet båret som et symbol på regenters magt med direkte forbindelse til det guddommelige. Udstillingens kroner peger dog på en noget andet sandhed, nemlig at vi i sidste ende kun er mennesker – med titler som Regent over nervesystemet, Regent over præstation og Regent over tidevand.

De store spørgsmål i livet overladt til individet
Et centralt tema i Totickis praksis er arbejdslivets betydning. Hun undersøger arbejdets rolle som kollektiv etisk forpligtigelse og især som meningsskabende identitet i den enkeltes liv – muligvis som det tætteste, vi kommer på en institution, der udfylder religionens rolle i det senmoderne samfund. Og det er på trods af at hidtil uset mange døjer med stigende problemer med stress, angst og depression – særligt hos de unge.

I takt med at religion er mindre tilstedeværende i samfundet, er de store spørgsmål i livet overladt til den enkelte. Toticki har med Gudernes Lager skabt et unikt værklandskab for netop at starte nogle af de samtaler, vi sjældent tager, som insisterer på at placere det enkelte menneske i et fællesskab.

Om Hannah Toticki
Hannah Toticki (f. 1984) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2016. Toticki har udstillet både nationalt og internationalt med soloudstillinger på bl.a. EMST i Athen (2023) og MOCAD Museum of Contemporary Art Detroit (2021). Toticki har bl.a. modtaget Astrid Noacks Legat (2018), StartPoint-prisen på Nationalgalleriet i Prag (2016) og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legats Talentpris (2018). Hun modtog desuden Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2022.

For mere information om udstillingen:
Janna Lund, Administrationschef & Seniorkurator
janna@cphco.org
+45 2091 3199

Pressekontakt:
Ida Maj Ludvigsen, PR & Kommunikationschef
ida@cphco.org
+45 6021 9321

Copenhagen Contemporary er i 2023 støttet af:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinusfonden, Knud Højgaards Fond, Beckett-Fonden, Bikubenfonden, Det Obelske Familiefond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, 15. Juni Fonden, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Statens Kunstfond, Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen, Frame Finland, Goethe-Institut Dänemark, U.S. Embassy in Denmark, William Demant Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Koda Kultur, Politiken Fonden, Foreningen Roskilde Festival, Refshaleøens Ejendomsselskab, Fredericia Furniture, Dinesen, Carhartt WIP

Related links

Topics

Categories

Regions


Copenhagen Contemporary (CC) er Københavns internationale kunstcenter, der viser installationskunst skabt af samtidskunstens verdensstjerner og nye talenter. CC har til huse i den prægtige gamle B&W-svejsehal istandsat af arkitekt Dorte Mandrup, der med sine i alt 7.000 m2 smukke industrihaller har pladsen til at udstille de teknisk og pladskrævende formater, som mange samtidskunstnere arbejder i: Store totalinstallationer, performancekunst og monumentale videoværker. Det er kunst, man ofte kan gå ind i og sanse med hele kroppen.

Contacts

Ida Maj Ludvigsen

Ida Maj Ludvigsen

Press contact Head of PR and Communication +45 6021 9321

Copenhagen Contemporary

Copenhagen Contemporary (CC) is Copenhagen’s international art center showing installation art created by world stars and new emerging talents. CC occupies the magnificent former B&W welding hall offering a total of 7,000 m2 of beautiful industrial halls with plenty of space to show the technical and large formats in which many contemporary artists work: total installations, performance art, and monumental video works.

Copenhagen Contemporary

Refshalevej 173A
1432 Copenhagen K
Denmark