Skip to content
Visualisering af AARTs vinderforslag til det kommende konferencehotel i Ski Stationsby.
Visualisering af AARTs vinderforslag til det kommende konferencehotel i Ski Stationsby.

Press release -

AART skaber stationsby syd for Oslo

AART har sammen med SLA vundet konkurrencen om at udvikle 24.000 kvadratmeter med kontorer og konferencehotel i den østlige del af Ski Station syd for Oslo. Bag konkurrencen står Bane NOR Eiendom, som med projektet ønsker at skabe en blandet bydel, Ski Stationsby, i tæt symbiose med den kollektive trafik.

En bymæssig udvikling af Ski – og lignende byer nær Oslo – er et vigtigt greb for at aflaste tilflytningen til den norske hovedstad. For når højhastighedsbanen Follobanen indvies næste år, og rejsetiden til Oslo bliver blot 11 minutter, bliver Ski et oplagt alternativ for mange tilflyttere. Det fordrer dog en høj udnyttelse og bymæssig udvikling af området omkring Ski Station.

Derfor inviterede Bane NOR Eiendom tre arkitektteams til at give deres bud på, hvordan man kan udvikle området omkring Ski Station til en blandet bydel i tæt symbiose med den kollektive trafik. Blandt de tre teams var AART og SLA, som nu er valgt til at udvikle den østlige del af området med kontorer og et 15 etagers konferencehotel.

Skaber et vartegn med høje, bæredygtige ambitioner
Med sit vinderforslag har AART og SLA skabt en smal, sammenhængende og stramt komponeret bygning øst for jernbanen. Bygningen vil rumme kontorer, konferencefaciliteter og et hotel, der med sine 15 etager vil blive byens højeste punkt og nye vartegn. Et vartegn med høje, bæredygtige ambitioner, da det vil blive designet til at opfylde kravene til BREEAM Excellent.

Arkitektonisk er bygningen afstemt området med referencer til den eksisterende bystruktur omkring jernbanen, samtidig med at arkitekturen med sine varierende højder og rytmiske komposition af store vinduespartier vil føje liv og dynamik til området. En arkitektonisk kvalitet, som også kommer til udtryk i de grønne tagterrasser med udsigt til alle verdenshjørner.

”Hos AART er vi stolte og beærede over at skulle bidrage til udviklingen af et så markant byudviklingsprojekt. Et projekt, hvor vi ser frem til at bringe vores erfaring i spil og sammen med SLA give plads for et positivt tilskud af arbejdspladser i fremtidens Ski Stationsby, samtidig med at vi bevarer og forstærker Skis eksisterende kvaliteter,” fortæller Anders Strange, stiftende partner og daglig leder af AART i Norge.

Løfter byen til nye højder
Udviklingen af området øst for jernbanen med kontorer og konferencehotel er led i Bane Nor Eiendoms udviklingsplaner for det 120.000 kvadratmeter store stationsområde. Visionen er at fortætte byen med gode opholdsarealer og blandede bygningstypologier, så der skabes en tryg, tilgængelig og varierende bydel. 

AART arbejder allerede på at realisere en lignende vision i Ski Centrum, hvor arkitektvirksomheden – med Ski Sentrum Utvikling som bygherre – er engageret i udviklingen af et 70.000 kvadratmeter stort byudviklingsprojekt med boliger, butikker og et helt nyt bytorv. På den måde skabes der samspil mellem bycentrum og stationsområdet, så byen bliver attraktiv for både rejsende, pendlere og lokale borgere – det hele med ambitionen om at løfte byen og det lokale erhvervsliv til nye højder.

Fakta
Projekt: Kontorer og konferencehotel
Beliggenhed: Ski, Norge
Bygherre: Bane NOR Eiendom
Størrelse: 24.000 kvadratmeter
Konkurrence: Vinderforslag i indbudt arkitektkonkurrence
Arkitekt: AART
Landskabsarkitekt: SLA

Topics

Categories


AART architects A/S er en af Danmarks førende arkitektvirksomheder med 150 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end halvanden million kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks koldkrigsmuseum, REGAN-Vest i Rold Skov.

Contacts

Anne Aksglæde Stahl

Anne Aksglæde Stahl

Press contact CMO Kommunikation og marketing +45 21 65 64 55
Laura Sofie Toftdahl Olsen

Laura Sofie Toftdahl Olsen

Press contact Senior kommunikationspartner Presse og kommunikation +3024 0400

Udvikler organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator

AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

AART architects A/S

Mariane Thomsens Gade 1c
8000 Aarhus
Danmark

Visit our other newsrooms