Skip to content
Jan Erik Saugestad, Storebrand Asset Management &  Kasper Hansen, AIP
Jan Erik Saugestad, Storebrand Asset Management & Kasper Hansen, AIP

Press release -

Storebrand øger sit ejerskab i den danske infrastrukturforvalter AIP Management

Storebrand har indgået aftale om at købe yderligere 50 % af aktierne i den danske infrastrukturforvalter AIP Management P/S (“AIP”) så de opnår et direkte ejerskab på 60 %. AIP er grundlagt af pensionskassen PKA og har hovedkontor i København med et samlet tilsagn fra investorer på EUR 8 milliarder (DKK 60 milliarder).

Allerede i 2020 købte Storebrand Asset Management A/S (“Storebrand”) 10% af AIP i forbindelse med et kapitaltilsagn til AIP-platformen. Dermed blev Storebrand den første internationale partner og investor i den danske infrastrukturforvalter.

Med det øgede ejerskab overtager Storebrand en veletableret infrastrukturplatform, der supplerer selskabets eksisterende alternative investeringstilbud som fast ejendom, private equity og private kreditter. Samtidig vil AIP drage fordel af Storebrands stærke markedsposition, størrelse og kontakter i investeringsverden.

AIP vil fortsat blive ledet af de nuværende partnere som en selvstændig virksomhed under AIP-navnet. Ejerne, som udover Storebrand fortsat omfatter de to danske pensionskasser PKA og PenSam samt Partnerne i AIP, vil bygge videre på det stærke samarbejde for at videreudvikle og styrke AIP-platformen.

"AIP vil udvide vores investeringstilbud i infrastruktur og vil styrke Storebrand Asset Managements position som investeringspartner og førende inden for bæredygtige investeringer. Vores kunder viser stor interesse for langsigtede investeringer med stabile afkast og positiv effekt for den grønne omstilling som infrastruktur. AIP har en stærk track record, og bæredygtige investeringer er kernen i AIP’s investeringsstrategi. Partnerskabet med de øvrige danske pensionskasser har fungeret godt, og sammen tager vi nu AIP til næste niveau", siger administrerende direktør for Storebrand Asset Management Jan Erik Saugestad.

Storebrand administrerer i dag en infrastrukturfond, Storebrand Infrastructure Fund, med samlede tilsagn på ca. EUR 1 mia. Denne fond og den nyligt etablerede efterfølgende fond vil fortsætte med at investere i overensstemmelse med de fastlagte mandater. AIP er allerede en vigtig strategisk partner for Storebrand Infrastrukturfonde. AIP, som har EUR 8 milliarder (DKK 60 milliarder) i tilsagn, giver flere investeringsmuligheder, så det bliver muligt at styrke positionen i Danmark, Norden og internationalt.

"Jeg er stolt af det, vi har opnået til dato og jeg værdsætter PKA’s vision om at gå ind på markedet for vedvarende energi for mere end ti år siden. Samarbejdet med Storebrand har været positivt og tillidsfuldt med rod i fælles værdier. Med Storebrand som ny majoritetsejer får vi en fantastisk partner, der kan være med til at indfri vores potentiale og accelerere fremdriften mod en CO2-neutral økonomi ved at give endnu flere investorer mulighed for / adgang til at investere i energiomstillingen”, siger Managing Partner i AIP, Kasper Hansen.

PKA, der var blandt de første til at investere massivt i vedvarende energi, grundlagde AIP i 2012. Formålet var både at accelerere PKA’s egne grønne energiinvesteringer og skabe en platform for andre investorer til at investere i den grønne omstilling. Lidt over et årti senere har det båret frugt, og AIP’s investeringer i infrastruktur leverer i dag grøn elektricitet til 5,9 millioner husstande i hele Europa og Nordamerika.

"Sammen med teamet hos AIP har vi etableret en højt specialiseret platform, der leverer gode resultater både for den grønne omstilling af den europæiske og nordamerikanske energiinfrastruktur og industri, samtidig med at vi leverer imponerende langsigtede afkast til vores medlemmers pensioner," siger Jon Johnsen, CEO i PKA, og tilføjer,

”AIP er nu nået til et punkt, hvor virksomheden er klar til at tage de næste skridt i sin udvikling, så flere investorer kan drage fordel af AIP’s ekspertise og investeringsmuligheder. Derfor har vi konkluderet, at Storebrand med sin størrelse og kommercielle platform er en mere naturlig majoritetsejer for AIP Management i fremtiden.”

Yderligere citater Jan Erik Saugestad
"Der er betydelige behov for investeringer, der understøtter den grønne energiomstilling. Det spænder fra ny infrastruktur i produktion og distribution til opgraderinger af eksisterende infrastruktur."

”De vigtigste finansielle karakteristika ved infrastrukturinvesteringer er de langsigtede stabile pengestrømme, lav korrelation med andre aktivklasser og pengestrømme, der holder trit med inflationen. Investeringerne har ofte en eneleverandørposition med høj efterspørgsel og forudsigelige cash flow, hvilket gør det attraktivt for investorer”

”Med Storebrand-koncernens livsforsikringsselskaber som ankerinvestorer kan vi tilbyde vores kunder unikke investeringsmuligheder for at med-investere. Reelle aktiver som grøn infrastruktur leverer også væsentlige bidrag til samfundet og muliggør en bæredygtig transformation"

Yderligere citater Kasper Hansen
"AIP har investeret mere end EUR 7 mia. i infrastrukturaktiver, der er med til at drive den grønne energiomstilling. Vi vil fortsætte med at udnytte vores investeringsplatform og ekspertise ved at specialisere os yderligere, fokusere på vores kernekompetencer og accelerere den indflydelse, vi kan have på den hårdt tiltrængte energiomstilling."

"AIP vil drage fordel af Storebrands stærke platform, skala og investorrelationer. Dette vil gøre det muligt for endnu flere investorer at investere i energiomstillingen, som er en af de største megatrends i vores levetid, på en effektiv måde."

"Da vi overvejede de næste skridt i vores udvikling, var det en vigtig faktor at bevare vores kultur og værdier, som er kernen i det, vi laver, og vores interaktion med omverden. Vores kultur er på mange måder det, der adskiller os og har givet os mulighed for at få succes. Med vores gode partnerskab med Storebrand og fælles værdier var de et naturligt valg for det nye majoritetsejerskab af AIP”

Yderligere citater Jon Johnsen
”Vi er meget tilfredse med aftalen med Storebrand, og vi ser frem til at følge og få glæde af AIP’s udvikling i den nye ejerstruktur. Vi i PKA vil fortsat være dybt engageret i AIP både som minoritetsejer af administrationsselskabet og som investor i AIP’s projekter, og vi vil naturligvis beholde alle vores eksisterende investeringer via AIP.”

Om Storebrand
Storebrand er en nordisk finanskoncern, der leverer sikkerhed og økonomisk tryghed for mennesker og virksomheder. Vi tilbyder bæredygtige løsninger og opfordrer vores kunder til at tage gode økonomiske beslutninger for fremtiden. Vores mål er klart: Vi skaber en lysere fremtid. Storebrand har omkring 55.000 erhvervskunder, 2,2 millioner enkeltkunder og administrerer 1.281 milliarder NOK. Koncernen har hovedkontor i Lysaker uden for Oslo, Norge. Storebrand (STB) er noteret på Oslo Børs. Læs mere på Storebrand.no.

Om AIP Management
AIP Management er specialiseret i energi- og infrastrukturinvesteringer, der bidrager til energiomstillingen i Europa og Nordamerika. Vores team består af 90 fagfolk med omfattende ekspertise inden for investeringer og energi på kontorer i København, London, Madrid og New York. Til dato har AIP investeret over 7 milliarder euro i energiomstillingsaktiver. Dette omfatter vedvarende energiaktiver med en kapacitet på ca. 7 GW. Når de er fuldt operationelle, vil AIP's investeringer bidrage til at undgå 10 millioner tons drivhusgasser og levere vedvarende elektricitet til omkring 5,9 millioner husstande . Læs mere på aipmanagement.dk
Head of Investor Relations, Amanda Tonsgaard: at@aipmanagement.dk eller (+44) 758 373 2020

Om PKA
PKA er en af Danmarks største pensionskasser. Vi leverer livsvarig tryghed til et fællesskab af over 360.000 medlemmer fra social- og sundhedsområdet. Medlemmerne er også vores ejere. På vegne af dem forvalter vi en formue på 440 mia. kr., som vi blandt andet investerer i sol, vind og verdensmål. Vi investerer langsigtet og bæredygtigt med grønne, sociale og CO2-neutrale mål for øje. Med en ambitiøs investeringsstrategi forener PKA ansvarlighed med gode afkast til gavn for medlemmerne og samfundet.
Pressechef, Nicholas Rindahl: nrl@pka.dk eller (+45) 30 16 11 24
Press image Jon Johnsen https://www.skyfish.com/p/pka/jonjohnsen

Solar power: Garland & Tranquility
https://aipmanagement.dk/investments/garland/
https://aipmanagement.dk/investments/tranquility/
https://www.skyfish.com/sh/d56ukq9c/1ad20394/1465349/sorting/created/order/desc

Green Steel: H2GS
https://aipmanagement.dk/investments/h2-green-steel/
https://www.skyfish.com/sh/fi6tjug9/1ab60391/2363384/sorting/created/order/desc

Wind Power: Walney Extension
https://aipmanagement.dk/investments/walney-extension/
https://www.skyfish.com/sh/fxaiv4ny/1aae0390/1465345/sorting/created/order/desc

Transport: Agility Trains East
https://aipmanagement.dk/investments/agility-trains-east/
https://www.skyfish.com/sh/jizncfks/1ad50391/1799012/sorting/created/order/desc


Topics

Categories


Storebrand is a Nordic financial group, delivering increased security and financial wellness for people and companies. We offer sustainable solutions and encourage our customers to make good economic decisions for the future. Our purpose is clear: we create a brighter future.

Storebrand has about 40.000 corporate customers, 2 million individual customers and manages NOK 1 008 billion. The Group has its headquarters at Lysaker outside of Oslo, Norway. Storebrand (STB) is listed on Oslo Stock Exchange.

Visit us at www.storebrand.no

Contacts

Sara Skarvad

Sara Skarvad

Press contact Director of communication Storebrand Asset Management +46 70 621 77 92
Storebrand

Visit our other newsrooms