Nyhet -
CAB Group udvider og ansætter landechef for Danmark
CAB er en af de førende systemudbydere til forsikring, sundhed - og autobranchen i Norden og Baltikum med kontorer i Sverige, Norge, Finland og Island. Vi er nu ved at etablere os på det danske marked. Sebastian Juel, der har en baggrund i både softwareindustrien og forsikringsbranchen, bliver ny landechef.
Stigende interesse for det danske marked
Interessen for CABs systemer inden for Sundhed, Auto og Bygning er stigende på det danske marked. Indtil nu har salg og support været varetaget fra Sverige, men nu åbnes et landekontor i København. Sebastian Juel fortæller.
- I min rolle som Country Manager vil jeg arbejde på at udvide forretningen i Danmark. Vi skal arbejde med teknologi og forbedring af processer i et marked, hvor der stadig er et stort forbedringspotentiale. Det er en svær og rigtig spændende opgave. Men hos CAB er der stor viden og erfaring med at skabe gode tekniske løsninger til glæde for leverandører og kunder i Norden.
Sebastian Juel har mange års erfaring i arbejdet med skadehåndteringsløsninger hos Scalepoint Technologies, samt som skade- og kundeservicedirektør i Topdanmark.