Press release -

Boligdrømme? Sådan foregår låneprocessen

1. Undersøg dine lånemuligheder

Første skridt på vejen er at undersøge dine mange lånemuligheder - både på nettet og hos fysiske pengeinstitutter. Det er altid en god idé at sammenligne de forskellige lån op imod hinanden, så du finder det boliglån, der giver dig de bedste vilkår til din situation.

Her er det en fordel at sammenligne de samme lånetyper og løbetider med hinanden, så du f.eks. sammenligner et fastforrentet lån med afdrag op imod et andet fastforrentet lån med afdrag.

2. Ansøg om lånet

Når du har udvalgt et penge- eller realkreditinstitut, blive du bedt om at udfylde et ansøgningsskema, som du enten får tilsendt af instituttet eller finder på nettet.

Derudover skal du også indsende en række dokumenter, som bliver brugt til at vurdere din låneansøgning op imod din økonomiske situation. Herefter bliver du typisk indkaldt til et personligt møde med en rådgiver for at gennemgå dine lånemuligheder.

3. Du kreditvurderes af instituttet

En vigtig del af låneprocessen er at få foretaget en kreditvurdering af dig og din økonomi. Det er nemlig her, hvor pengeinstituttet vurderer hvor meget og hvor længe, du kan låne hos dem. Instituttet vurderer din kreditværdighed ud fra din låneansøgning samt de dokumenter, du indsendte, heriblandt din årsopgørelse, dine seneste lønsedler og dit budget.

4. Boligen værdisættes

I det næste trin vil penge- eller realkreditinstituttet vurdere hvor meget, din nye bolig er værd. Instituttet er nemlig interesseret i at kende boligens værdi, da denne ofte skal pantsættes som sikkerhed for boliglånet.

Først når der er blevet foretaget en vurdering af boligen og din økonomi, vil du få et lånetilbud.

5. Få et konkret lånetilbud

Baseret på jeres personlige samtale og din kreditværdighed vil pengeinstituttet (forhåbentligt) komme med et konkret lånetilbud til dig, evt. i form af et boligkøbsbevis - også kaldet et forhåndslån.

Dette boligkøbsbevis kan betragtes som en forhåndsgodkendelse af dig som potentiel boligkøber. Du kan tage dette i brug, hvis du ikke har en specifik bolig i sigte på nuværende tidspunkt, men blot er på udkig efter drømmeboligen.

6. Underskriv lånekontrakten

Er du tilfreds med lånet og de tilhørende vilkår, som pengeinstituttet kan tilbyde dig, skal du blot underskrive lånekontrakten. Så snart du har underskrevet lånedokumenterne, er boliglånet bindende.

7. Pantebrevet tinglyses

Efter at have underskrevet lånedokumenterne vil realkredit- eller pengeinstituttet udarbejde et pantebrev, der giver dem sikkerhed i din bolig.

Dette pantebrev skal tinglyses, som gør pantebrevet officielt. I den forbindelse skal der betales en tinglysningsafgift til staten i form af 1.660 kr. samt en procentuel afgift på 1,5% af lånets hovedstol.

8. Modtag pengene

Efter at have gennemgået de forrige trin og bedt om udbetaling, modtager du ofte pengene indenfor et par hverdage.

I forbindelse med et realkreditlån bliver kursen på lånet først fastsat, når udbetalingsproceduren er sat igang. Kursen kan svinge, hvorfor du har mulighed for at købe en fastkursaftale, der låser kursen fast og dermed sikrer dig mod kursudsving, så snart du har indgået låneaftalen.

Topics

  • Finance

Lead Supply A/S is a Fintech start-up located in Aarhus, Denmark, founded with the purpose of simplifying online ledning by making the online loan market more transparent for loan takers. In this regard, Lead Supply's portfolio consists of several loan comparison platforms with the main goal of matching financial solutions with customers.

Related content

Unge iværksætteres succes med Fintech-startup muliggør opkøb af nye hjemmesider

De to unge iværksættere, Andreas Linde og Stefan Vinding, stiftere af startup-virksomheden, Lead Supply A/S, har med flere strategiske tiltag frigjort ressourcer til at opkøbe lignende virksomheder som et led i deres plan om at blive markedsledende på det europæiske marked i 2020. Virksomheden specialiserer sig i prissammenligning af lån på tværs af 13 markeder samt et voksende antal banker.