Pressemeddelelse -
Dalyan den bedste stranddestination i Europa
Dalyan i Tyrkiet er den bedste stranddestination i Europa ifølge resultatet af en undersøgelse, der er foretaget af rejsebedømmelsessitet Zoover.nl og vejrfirmaet Meteovista i samarbejde. Monte Gardo i Portugal og Stalis i Grækenland fuldender top 3-listen. På listen over de mest populære stranddestinationer indtager Side i Tyrkiet førstepladsen, fulgt af Alanya og Marmaris.
Undersøgelsen
Undersøgelsen kiggede på tusindvis af bedømmelser af strande, de lokale vejrforhold og karaktererne for stranddestinationer på Zoover.nl. Ud fra disse data var det muligt at afgøre de bedste (højeste karakter) og mest populære (mest besøgte) stranddestinationer.
Top 10 over bedste strande
Grækenland er velrepræsenteret i top 10-listen. Det er ikke en stor overraskelse kun at finde sydeuropæiske lande på listen. Strandene i Spanien og Portugal fik også gode karakterer.
Ifølge Zoovers besøgende og Meteovistas vejrstatistik, er Dalyan den stranddestination, der scorer højest. Landsbyen ligger på den lykiske kyst, og er i et beskyttet område, der sikrer, at der ikke er nogen høje bygninger. Rejsemålet er specielt velkendt for sine smukke klippegrave og de mange skildpadder, der vender tilbage der for at yngle. Strandene har en gennemsnitskarakter på 8,9 på Zoover.nl. Med en gennemsnitstemperatur om sommeren på 29 grader og meget lidt nedbør, ligger Dalyan i toppen af listen af de bedste stranddestinationer i Europa.
Top 10 over mest populære stranddestinationer
Tyrkiske stranddestinationer er stadig de mest populære for de europæiske ferierejsende. Med en gennemsnitlig strandkarakter på 8,2 topper Side listen, fulgt af Alanya og Marmaris. Playa del Ingles på Gran Canaria er den første destination uden for Tyrkiet på top 10-listen.
Fred og ro mest eftersøgt på stranden
Selv om man ikke skulle tro det, hvis man kigger på de hollandske strande, søger de fleste mennesker på stranden fred og ro. Ifølge en europæisk undersøgelse blandt mere end 7.000 besøgende på Zoover mener 34 % af strandgængerne, at fred og ro er den vigtigste faktor. Strandgængeren sætter også pris på en strand, der tilbyder passende faciliteter: 23 % synes, at bruserfaciliteter er vigtige. Barer og restauranter er vigtige for 10 % af dem, der har svaret på undersøgelsen.
Italienske strandgængere foretrækker hovedsageligt fredelige strande: 57 % af svarerne angiver fred og ro som den mest betydningsfulde faktor, når de vælger en bestemt strand. Nordmændene sætter mest pris på faciliteter, der tilbyder komfort.
Internationale strandgængere
De internationale resultater viser, at europæiske strandgængere er meget glade for deres fred og ro, når de tager på stranden. Ikke mindre end 37 % af svarerne siger, at dette er den vigtigste faktor, når de besøger en strand. Derudover sætter den europæiske strandgænger pris på en strandbeliggenhed, der inkluderer faciliteter, som tilbyder komfort. Det slående er, at svarerne også søger bekvemmelighed, men har knap brug for vandsports- og andre sportsaktiviteter. Aspekter, der næsten ingen indflydelse har på valget af strand, omfatter mulighed for kontakt med andre og om der organiseres strandfester.
Emner
- Turisme
Kategorier
- bedømmelser
- europa
- feriedestinationen
- pressemeddelelse
- rejsemål
- rejser
- verden
- websitebesøgende
- websitet
- zoover
- top10
- beach
- strand
- dalyan
- tyrkiet
Om Zoover
Zoover driver mærkerne Zoover, VakantieReisWijzer, WeerOnline og MeteoVista. Firmaet er aktivt i næsten 20 lande, og er med 75 millioner besøgende årligt det mest besøgte website i rejsesektoren i Holland.
Websitet indeholder mere end 1,1 millioner bedømmelser og mere end 250.000 overnatningssteder i mere end 42.000 rejsemål verden over.
For flere oplysninger, billeder og interviewspørgsmål:
Christian Öhrn (Nordic manager)
E-mail: c.ohrn@zoover.com
Telefon: +46 (0) 766443396