Pressemeddelelse -

Zleep Hotels offentliggør nyt hotelprojekt i Leipzig

Danske Zleep Hotels tilføjer nu endnu et hotelprojekt til den efterhånden store projektportefølje. Denne gang med adresse i centrum af Leipzig, Tyskland. Det nybyggede hotel får 150 værelser og skal efter planen åbne i 2024. Desuden vil hotellet rumme en lobby, reception og bar samt egen parkeringsplads.

”Et godt ophold med præcis dét du har brug for, nordisk design til gode priser og kvalitet hvor det giver mening – dét er Zleep Hotels. Som brand er vi skræddersyet til Leipzigs pulserende byliv, hvor turister fra hele verden slår vejen forbi for at opleve den kreative og kulturelle stemning”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels, og fortsætter: ”Hotellet kan bryste sig af en belejlig og central beliggenhed egnet til både turister og forretningsrejsende, der søger en prisvenlig overnatning”.

Zleep Hotel Leipzig får adresse på Rosa-Luxemburg-Strasse 42 kun ét stop med sporvogn fra byens togstation og 10 minutters gang fra centrum. Leipzig er en stor messeby og hjem for et af Tysklands ældste universiteter. Mange turister besøger byen for at opleve de utallige museer, historiske bygninger og monumenter samt de kulinariske specialiteter, det berømte Operahus og Leipzig Zoo.

For Zleep Hotels’ medejer, Deutsche Hospitality, bliver hotellet den tredje lokation i den populære by, da de i forvejen driver Steigenberger Grandhotel Handelshof Leipzig og IntercityHotel Leipzig.

”Som projektentreprenør med base i Leipzig er vi meget glade for at have fået en international og anerkendt samarbejdspartner som Deutsche Hospitality, der nu skal drive et Zleep hotel i det dynamiske Sachsen”, fortæller Thomas Seeliger, Managing Director i ART PROJEKT, og fortsætter: ”Især ønsker jeg at takke PRIMETOWN & CONTERUS, som støtter internationale investorer og operatører med realiseringen af hotelprojekter i det paneuropæiske område inden for rammerne af fælles udvikling”.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • danmark
  • udvikling

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025 i samarbejde med Deutsche Hospitality.

Om Deutsche Hospitality

Vision, passion og kosmopolitisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale -segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale

Zleep Hotels præsenterer stolt Vejles nye Hotel Manager

Til november tilføjer Zleep Hotels endnu et hotel til kædens efterhånden store portefølje. Hotellet, der får fornem adresse på Havneøen i Vejle, skal driftes og ledes af en erfaren og anerkendt person i branchen nemlig Vibeke Wonsbeck Filsø, der har stort kendskab til både lokalområde, erhvervsliv og byens turisme.

Populært byhotel i Aalborg har fået ny hotelchef

At investere i sine medarbejdere, at efterstræbe og værdsætte de gode erhvervsrelationer og at løfte i flok er tre egenskaber, der alle kendetegner Aalborgs nye hotelchef, Michelle Laursen, der har overtaget ansvaret for det populære Zleep hotel i hjertet af byen.

Zleep Hotels indfører bonusordning til alle fastansatte

For at anerkende sine medarbejderes store arbejdsindsats og engagement har Zleep Hotels valgt at indføre en kollektiv bonusordning. En bonusordning der kommer alle fastansatte med en kontrakt på minimum 10 ugentlige arbejdstimer til gode.

Årsrapport 2021 - Zleep Hotels A/S indfrier forventninger trods udfordrende år

Regnskabsåret for 2022 er startet godt for hotelkæden, Zleep Hotels, der samtidig har formået at realisere et noget mindre underskud i 2021 end først anslået. Det fastslår den netop aflagte årsrapport for forrige regnskabsår. Hotelkædens samlede underskud i 2021 lyder således på 15,3 millioner kroner efter skat.

Hotelåbning i Vejle – Zleep Hotels slår dørene op på Havneøen

Vejle er i dag blevet et hotel rigere, og det samme gælder for hotelkæden, Zleep Hotels, der i december 2020 offentliggjorde planerne om det nye hotelbyggeri på Havneøen. Et hotelbyggeri etableret efter aftale med Kirk Kapital. Med adresse på Havneøen bliver hotellet en del af et eksklusivt by- og boligområde nær Vejle Fjord med udsigt til Fjordenhus.

Zleep Hotels bliver en del af Recharge City i Horsens

Når parkerings- og opladningscentret, Recharge City, åbner i 2024, vil det 270.000 kvm store areal foruden parkeringsområde, restauranter og tankanlæg tillige huse et Zleep hotel. Zleep Hotel Horsens får 164 værelser fordelt over fem etager, lounge- og morgenmadsområde samt bar og reception. Hotellet får adresse centralt i landet ved afkørsel 57 Horsens Syd på motorvej E45.

Danske Zleep Hotels åbner i Madrid

I dag er en stor dag for den danske hotelkæde Zleep Hotels. Dagen markerer nemlig åbningen af kædens første hotel i det sydlige Europa. Hotellet har adresse i den spanske hovedstad nær byens internationale lufthavn og rummer hele 281 værelser. Zleep Hotel Madrid Airport bliver således det største Zleep hotel til dato.

Zleep Hotels kommer til Berlin Airport

Med skandinavisk design, sofistikeret funktionalitet, topkvalitet og gennemtænkt bæredygtighed parret med effektive digitale tilbud åbner Zleep Hotels sit første hotel i den tyske hovedstad!