Pressemeddelelse -

Udvidelsesprojekt af lufthavnshotel i København

(Read in English)

Udvidelsen af Zleep Hotels’ populære lufthavnshotel ved Københavns Lufthavn sættes nu i gang. I slutningen af 2017 forventes værelseskapaciteten at være steget med 67 værelser, så hotellet i alt tilbyder 126 værelser. Hotellets hovedbygning blev renoveret i 2015, og i 2016 blev hotellets store køkken og restaurant ombygget med yderligere 11 værelser. Det er nu den gamle fløj, der oprindeligt blev bygget som motel med 46 værelser, der skal rives ned og bygges på ny. Hermed øges hotellets samlede værelseskapacitet fra 59 til 126 værelser. I forbindelse med byggeriet vil siddekapaciteten i morgenmads- og loungeområdet ligeledes blive øget.

Hotel med stort markedspotentiale

Zleep Hotel Copenhagen Airport ligger kun fem minutters kørsel fra Københavns lufthavn. Lufthavnen har stor aktivitet og et stort vækstpotentiale, som afspejler sig i Zleep Hotels’ lufthavnshotel. En gennemsnitlig belægningsprocent på 90% i hele 2016 forklarer beslutningen om at investere i bedre faciliteter.

Det er med stor glæde og spænding, at vi kan se frem til at udvide hotellet igen. Og endnu en gang kan vi tilbyde vores gæster flere moderne og attraktive værelser, hvilket der er stor efterspørgsel på”, fortæller Susanna Lund, Hotelchef på Zleep Hotel Copenhagen Airport.

Forbedrede faciliteter

Også udvendigt vil hotellet blive fornyet. Hotellets store parkeringsplads renoveres med ny asfalt, og der bliver flere gratis parkeringspladser, da den nye bygning optager mindre areal. Endvidere får hotellet i forbindelse udvidelsen også en elevator for at gøre hotellet mere bruger- og handikapvenligt. Der etableres et fitnessrum, som Zleep Hotels har haft gode erfaringer med fra deres andet lufthavnshotel i Billund.

Vi vil fortsat være til for den brede befolkning; det oplagte lufthavnshotel i København for både business og leisure gæster, hvorfor vi også udvider fællesområderne på hotellet. For eksempel giver vi vores gæster mulighed for at træne under deres ophold, der kommer flere ’hyggeområder’, og loungens fornyelse gør den til et endnu bedre arbejdsområde. Vores gæster kommer fremadrettet også til, at kunne købe lettere måltider i receptionen”, fortæller Susanna Lund.

Zleep Hotel Copenhagen Airport fakta

  • Hele byggeprogrammet vil stå klar i slutningen af 2017
  • 126 værelser, når udvidelsen er færdig (67 nye)
  • 90% belægning i hele 2016
  • Gratis parkering med mulighed for langtidsparkering (begrænset plads)
  • 5 min. kørsel til og fra Københavns Lufthavn
  • Gratis fitnessrum
  • Gratis WiFi

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • zleep hotel copenhagen airport
  • udvikling

Regions

  • Hovedstaden

Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en innovativ virksomhed, der er i stor fremgang. Det er en virksomhed med noget på hjertet. Visionen er netop at tilbyde et prisvenligt kvalitetsprodukt. Hotelkæden består i dag af 9 hoteller i Danmark. Målet er at operere 20 hoteller i 2020. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Læs mere om Zleep Hotels.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale

11 værelser mere ved Københavns Lufthavn

På Zleep Hotel Copenhagen Airport i Kastrup starter år 2016 med påbegyndelsen af en udvidelse. Hotellet tilføres yderligere 11 værelser, så det allerede i foråret udbyder 105 værelser i alt.

Hillerød får nyt hotel på Markedspladsen i 2019

I efteråret 2019 åbner et nyt hotel på Markedspladsen, helt centralt i Hillerød. I PFA's 200 mio. kr. nybyggeri flytter Zleep Hotels ind med cirka 100 værelser, der skal tilbyde erhvervslivet og turisterne en trestjernet overnatning, hvor der er fokus på helhedsoplevelsen. For Zleep Hotels er der tale om en god beliggenhed i Hillerød, der styrker deres position i Danmark yderligere.

Stort investeringsprojekt i Kastrup færdigt

Efter et års udvikling i Kastrup, har Zleep Hotels nu udvidet sit lufthavnshotel med 67 værelser, så bygningen i dag har en kapacitet på 126 værelser. Udover værelsesudvidelsen er der også blevet udviklet nye lounge-, morgenmad- og fitnessfaciliteter. Den store investering var et længe ønsket projekt, da hotellet præsterer godt og efterspørgslen er voksende.