Pressemeddelelse -

Drik dig til en grønnere fremtid – dansk hotelkæde introducerer miljøvenlig drikkedunk

Miljøet har altid været en vigtig kerneværdi for den danske hotelkæde Zleep Hotels, og nu introducerer kæden endnu et grønt tiltag. Et grønt tiltag der kan tages med hjem til efterfølgende brug. Herved er det ikke kun hotellet, men også de mange hotelgæster, der, ved at investere i drikkedunken, kan drikke sig til en grønnere fremtid.

Lavet af 100% miljøvenligt materiale

Zleep Hotels’ miljøvenlige drikkedunk er produceret af 100% biobaserede materialer. Flasken er lavet at sukkerrør, og skruelåget er lavet af bambus. Begge er planter, der absorberer kuldioxid, mens de vokser. Lågets inderside er produceret af det organiske bio-plastik materiale Arboform også kaldet flydende træ. Ved at vælge bioflasken til og plastikflaskerne fra reducerer Zleep Hotels udledningen af drivhusgasser og minimerer transporten af vand på flaske.

Et glimrende supplement til en allerede miljøvenlig profil

I første omgang vil flasken blive sat til salg på hotelkædens nye, centrale hotel i Aalborg, der netop har fået installeret en vandstation. Her kan gæster og andre interesserede købe flasken for bare DKK 50 og fylde op, som de lyster. Ikke nok med at drikkedunken består af biobaserede materialer, kan den også genbruges. Vandflasken er et glimrende supplement til hotellets allerede eksisterende miljøvenlige tiltag, fortæller hotellets chef Emil Hauge:

”Som moderne hotelkæde og virksomhed er det vigtigt at tage et miljømæssigt ansvar og give de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø – både nu og for kommende generationer. Det glæder mig, at vi kan tilføje endnu et tiltag til Zleep Hotel Aalborgs måde at tænke bæredygtighed på. Tiltaget er så at sige i rigtig god tråd med vores solcelleanlæg og grønne beplantning på hotellets tag, og det er dejligt, at vi allerede nu får positive tilkendegivelser på vores nye vandstation og bioflasken”, fortæller altså Emil Hauge, Hotelchef på Zleep Hotel Aalborg.

Flasken sælges til indkøbspris, og er som en start kun bestilt hjem i et begrænset antal.

Hjælp miljøet mens du sover

Foruden muligheden for at kunne drikke sig til en grønnere fremtid, kan man på samtlige Zleep hoteller tillige hjælpe miljøet, mens man sover. På kædens hoteller er der nemlig indført en lang række initiativer, der sikrer en mere bæredygtig hoteloplevelse:

  • I morgenmadsbuffeten garanteres 30-60% økologiske produkter, og ved hjælp af små plastemballager til smør, ost og marmelade reduceres madspild, og hygiejnen øges.
  • På hotelværelserne opfordres gæster til at tænke over miljøbelastningen. Således mindes de om at slukke lyset, at bruge samme håndklæde flere dage i træk, at slukke vandet og at returnere det genbrugelige nøglekort ved check ud. Desuden er sæben økologisk, skraldespandsposerne er lavet af genbrugsmaterialer, og kædens Zleep-kuglepenne er produceret af korn og bioplast.
  • På mange af hotellernes tage plantes Sedumplanter, hvilke absorberer store mængder regnvand og minimerer CO2-udledningen, og desuden installeres solpaneler for også at sikre et grønnere energiforbrug.

Et spændende skridt i den rigtige retning

Zleep Hotels miljøvenlige fokus afspejles i kædens værdisæt, hvor værdien ’Environment’ udgør en bærende del. Foruden ovenstående tiltag er det for Zleep Hotels endvidere vigtigt, at deres leverandører, investorer og samarbejdspartnere tænker grønt, når nye hoteller skal bygges.

”Både som enkeltpersoner og som hotelkæde tærer vi på klodens ressourcer hver dag. Derfor søger vi løbende nye måder, hvorpå vi kan sikre et grønnere miljø. Alt fra bæredygtige bygningsmaterialer og -processer til små tiltag i den daglige hoteldrift har værdi for miljøet. Der er lang vej endnu, ingen tvivl om det, men alle grønne initiativer tæller. Drikkedunken i Aalborg bliver et spændende skridt på vejen, og jeg håber, at vi sammen kan drikke os til en grønnere fremtid”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels, om hotelkædens miljøvenlige profil.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • udvikling
  • bæredygtighed
  • danmark
  • hoteller

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris for de mange. I dag består hotelkæden af 10 hoteller i Danmark og et i Sverige, og fire nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Deutsche Hospitalitys investering i Zleep Hotels er et godkendelsesstempel for fremtidige ejendomsudviklere og samarbejdspartnere. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker: Steigenberger Hotels and Resorts, MAXX af Steigenberger, Jaz in the City og IntercityHotel. Deutsche Hospitalitys portefølje omfatter i øjeblikket over 130 hoteller på tre kontinenter. Læs mere om Zleep Hotels. Læs mere om Deutsche Hospitality.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale

Stærk profil skal lede dansk hotelkæde til svensk succes

Kun små to måneder efter at den danske hotelkæde Zleep Hotels åbnede sit første hotel i Sverige, er jagten nu for alvor sat ind på at erobre det svenske hotelmarked. Det har længe været en stor drøm for kæden at ekspandere mod nord, og nu skydes jagten så for alvor i gang med en nyoprettet stilling i ledelsen.

Todelt rolle støtter organisationsvækst

Der oprustes i den hurtigt voksende, danske hotelkæde, Zleep Hotels, som samtidig undergår en rokering i organisationen. Der skal nemlig to profiler til fremadrettet at varetage stillingen Director of Operations.

International hoteloperatør investerer stort i dansk hotelbrand

Den store tyske hoteloperatør, Deutsche Hospitality, har købt sig ind i det danske hotelbrand Zleep Hotels. Med investeringen kan Zleep Hotels nu for alvor sætte skub i ekspansionsplanerne. Som brand passer Zleep enormt godt ind i Deutsche Hospitalitys brandportefølje, og sammen kan de to hotelaktører nu trække på hinandens erfaringer og succeser.

Hotelkæde til kamp for miljøet: ”Lad os bekæmpe forureningen af verdenshavene”

Det er kun tre uger siden, at den danske hotelkæde, Zleep Hotels, lancerede sin nye miljøvenlige drikkedunk, og nu gør hotelkæden endnu engang klar til kamp mod plastikforureningen. Denne gang skal løsningen dog ikke findes i sukkerrør og bambus, hvilket de bionedbrydelige drikkedunke er produceret af, men i stedet i stærke lårmuskler, god kondition og stramt snørede løbesko.

Dansk hotelkæde vinker farvel til plastik

Bæredygtige bygningsprocesser-, materialer- og leverandører, grønne tage og bionedbrydelige produkter er blandt de grønne tiltag den danske hotelkæde, Zleep Hotels, har indført de seneste år til stor begejstring for såvel gæster som samarbejdspartnere. Nu er hotelkæden atter på banen med en miljøvenlig forbedring.