Pressemeddelelse -

Årsrapport 2021 - Zleep Hotels A/S indfrier forventninger trods udfordrende år

Regnskabsåret for 2022 er startet godt for hotelkæden, Zleep Hotels, der samtidig har formået at realisere et noget mindre underskud i 2021 end først anslået. Det fastslår den netop aflagte årsrapport for forrige regnskabsår. Hotelkædens samlede underskud i 2021 lyder således på 15,3 millioner kroner efter skat.

”Med de udfordringer vi har stået overfor de seneste par år, er vi glade for, og stolte over, at have præsteret bedre end forventet i 2021 og dét trods underskuddet på bundlinjen. Vi har gennem hele krisen bevaret troen på vores forretningsmodel og i samarbejde med bank, udlejere og øvrige forretningspartnere fundet løsninger med positiv effekt på resultat og cash flow. Ligeledes har vores medarbejdere gjort en kæmpe indsats for at realisere resultatet,” fortæller Zleep Hotels’ administrerende direktør, Peter Haaber, og fortsætter: Heldigvis ser vi nu ind i en positiv tendens, hvor vores forventninger til både omsætning og resultat i Q1 og Q2 er indfriet, og samme tendens tegner sig for næste halvår. Resultatet taler godt ind i vores femårsplan, hvori det forventes at markedet frem mod 2024 vil normaliseres.”

Zleep Hotels forventer at have indhentet de COVID-19-relaterede tab ved udgangen af 2025, hvilket blandt andet kædens effektive forretningsmodel, kommende hotelåbninger og en investering i en ny IT-platform skal bane vejen for. I løbet af de næste par år åbner Zleep Hotels, efter planen, tre nye hoteller i Danmark, og desuden står hotelkæden over for en international ekspansion med åbningen af Zleep Hotel Madrid Airport senere på året. Et hotel der skal driftes i tæt samarbejde med Zleep Hotels’ medejer, Deutsche Hospitality. Desuden er seks Zleep-projekter allerede annonceret syd for den dansk/tyske grænse, og flere er i pipelinen.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • danmark
  • udvikling

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 14 hoteller i Danmark og et i Sverige, og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025 i samarbejde med Deutsche Hospitality. 

Om Deutsche Hospitality

Vision, passion og internationalisme. Deutsche Hospitality leverer den perfekte gæsteoplevelse. Tradition og blik for fremtiden samles i en uforlignelig portefølje af otte brands, der opererer mere end 160 hoteller globalt. “Fejrer luksuriøs enkelthed”: Steigenberger Icons er ekstraordinære luksushoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels skaber innovative impulser i segmentet Luxury Lifestyle. Steigenberger Hotels & Resorts repræsenterer indbegrebet af eksklusiv gæstfrihed på tre kontinenter. Jaz in the City’s Lifestyle Hotels dikterer rytmen i den fornemme sektor. House of Beats forener en passion for hotelbranchen med fascinationen af livsstil, mode og musik. IntercityHotel er beliggende i centrum af enhver destination og tilbyder et ægte hjem for komfort og mobilitet i Midscale -segmentet. MAXX by Deutsche Hospitality er et karismatisk konverteringsbrand, som også er placeret i Midscale-segmentet. Zleep Hotels kombinerer design og funktionalitet i økonomisegmentet. Alle disse brands er forenet under H-Rewards, Deutsche Hospitalitys loyalitetsprogram, der giver fordele allerede ved første booking.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555
Media Content Panel
_Y5A6130
Licens:
Brug i medier
Download

Relateret materiale

”Start ferietouren med en hviledag” – sådan lyder opfordringen i ny sommerkampagne

Zleep Hotels lancerer i dag en ny sommerkampagne under navnet Tour de Zleep og opfordrer samtidig til at starte ferietouren med en hviledag. Kampagnen rummer tydelige referencer, og en iboende hyldest, til sommerens helt store sportsbegivenhed på dansk grund; Tour de France. Især hyldes hviledagenes store betydning for (ferie)tourens resultat, overskud og engagement.

Hotel Niels Juel rebrandes til Zleep Hotel Køge

Hotel Niels Juel skifter i dag navn til Zleep Hotel Køge og bliver dermed en del af Zleep Hotels’ efterhånden store hotelportefølje. En portefølje der nu rummer hele 15 hoteller i norden. Som led i rebrandingen er en omfattende modernisering og udvidelse af hotellets værelseskapacitet igangsat.

Zleep Hotels indfører bonusordning til alle fastansatte

For at anerkende sine medarbejderes store arbejdsindsats og engagement har Zleep Hotels valgt at indføre en kollektiv bonusordning. En bonusordning der kommer alle fastansatte med en kontrakt på minimum 10 ugentlige arbejdstimer til gode.

Populært byhotel i Aalborg har fået ny hotelchef

At investere i sine medarbejdere, at efterstræbe og værdsætte de gode erhvervsrelationer og at løfte i flok er tre egenskaber, der alle kendetegner Aalborgs nye hotelchef, Michelle Laursen, der har overtaget ansvaret for det populære Zleep hotel i hjertet af byen.

Zleep Hotels præsenterer stolt Vejles nye Hotel Manager

Til november tilføjer Zleep Hotels endnu et hotel til kædens efterhånden store portefølje. Hotellet, der får fornem adresse på Havneøen i Vejle, skal driftes og ledes af en erfaren og anerkendt person i branchen nemlig Vibeke Wonsbeck Filsø, der har stort kendskab til både lokalområde, erhvervsliv og byens turisme.

Zleep Hotels offentliggør nyt hotelprojekt i Leipzig

Danske Zleep Hotels tilføjer nu endnu et hotelprojekt til den efterhånden store projektportefølje. Denne gang med adresse i centrum af Leipzig, Tyskland. Det nybyggede hotel får 150 værelser og skal efter planen åbne i 2024. Desuden vil hotellet rumme en lobby, reception og bar samt egen parkeringsplads.