Pressemeddelelse -

XL-BYG kårer Årets Proffcenter

XL-BYG Samsø Byggecenter A/S er netop ved et stort arrangement blevet kåret til Årets XL-BYG Proffcenter 2018 blandt kædens 111 forretninger.

Tal fra brancheorganisationen Danske Byggecentre viser, at XL-BYG kædens forretninger generelt klarede sig bedre end markedet i 2018, og Årets XL-BYG Proffcenter vinder bl.a. på baggrund af største omsætningsvækst ift. det professionelle kundesegment.

- Konkurrencen i branchen er skærpet markant de senere år, og på en lille Ø som Samsø, med et begrænset opland, tror vi på at den personlige relation skal gøre forskellen, og derfor satser vi målrettet på at tilbyde vores professionelle kunder faglig rådgivning af høj kvalitet samt god personlig service. Indtil videre har det været en succes, udtaler Søren Møller, XL-BYG Samsø Byggecenter A/S. Han understreger samtidig, at det er medarbejdernes fortjeneste, at forretningen har vundet den prestigefyldte pris. Præmiesummen på 10.000 kr. skal derfor bruges til et medarbejderarrangement i løbet af foråret.

Udover 10.000 kr. modtog forretningen en montre med en gylden hammer, som i det kommende år vil pryde XL-BYG forretningen på Samsø som et synligt bevist på den ærefulde titel.

Emner

  • Jordbrug, landbrug, fiskeri

Landsdækkende med lokale rødder. XL-BYG giver dig alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!

Med 111 forretninger, der har en samlet omsætning på ca. 8,5 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have.

XL-BYG er en frivillig kæde. Det betyder, at de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. Alle vores forretninger har en lang faglig tradition samtidig med, at de er fast forankrede i deres lokalområder. Flere af ejerne er 3. eller 4. generation i forretningen.

XL-BYG giver dig således alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!

Kontakt

Liselotte Christensen

Pressekontakt HR & Kommunikationschef +45 87 45 41 02 XL-BYG a.m.b.a.