Gå til indhold
Niels Bohrs oldebarn Emil Bjerrum-Bohr, lektor i fysik ved Niels Bohr Institutet i København, er en af hovedtalerne ved åbningen af FNs internationale videnskabsår i morgen i Paris. (Foto: Ola Jakup Joensen)
Niels Bohrs oldebarn Emil Bjerrum-Bohr, lektor i fysik ved Niels Bohr Institutet i København, er en af hovedtalerne ved åbningen af FNs internationale videnskabsår i morgen i Paris. (Foto: Ola Jakup Joensen)

Pressemeddelelse -

Niels Bohrs oldebarn taler ved FNs åbning af det internationale videnskabsår fredag den 8. juli i Paris

2022 er ikke kun 100-året for Niels Bohrs modtagelse af Nobelprisen, men også FNs International Year of Basic Sciences for Sustainable Development. Bohrs oldebarn Emil Bjerrum-Bohr, lektor ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, repræsenterer Danmark og formidlingsinitiativet Videnskabsår22 ved åbningsceremonien af FNs internationale videnskabsår. Det sker i Paris i morgen fredag den 8. juli. 

FN har udnævnt 2022 til International Year of Basic Sciences for Sustainable Developments i anledningen af 100 året for Niels Bohrs Nobelpris i fysik i 1922. Videnskabsår22 er det danske sekretariat for FNs initiativ, som sætter fokus på vigtigheden af grundforskning i arbejdet med at indfri FN’s verdensmål.

Grundforskning søger svar på grundlæggende spørgsmål, som giver brede erkendelser, der kan bruges inden for mange felter. I modsætning til anvendt eller strategisk forskning, der som regel giver mere snævre svar inden for mindre felter. Det er vigtigt for menneskeheden at forstå den verden, vi lever i, og vi bruger grundforskning til at forstå.

Det er en kæmpe ære at repræsentere Danmark og Videnskabsår22 i Paris. Min oldefar Niels Bohr vandt Nobelprisen i fysik for 100 år siden for sin banebrydende atommodel. Det gav en helt ny og præcis beskrivelse af atomers grundlæggende struktur og lagde grundlaget for kvantemekanikken. Min oldefars vision for videnskabelige organisationer er i dag blevet normen, forankret i nutidens tænkning om sunde og produktive videnskabelige miljøer, der er drevet af åbenhed, lige muligheder og forskningsfrihed,” siger Emil Bjerrum-Bohr, som er lektor i fysik ved Niels Bohr Institutet i København.

Direktør for Videnskabsår22, professor og astrofysiker Anja C. Andersen, udtaler:

Det er en ære for Danmark, at Bohrs oldebarn Emil Bjerrum-Bohr stiller op som en af hovedtalerne ved åbningen af FNs store indsats på området. Det er en international anerkendelse, ikke alene af Niels Bohrs store rolle inden for grundforskning, også af Danmarks fortsatte arbejde på dette område. Formålet med grundforskning er jo netop at samle viden om, hvordan naturen og mennesker er skruet sammen. Det er ikke afgørende, om den viden kan bruges eller ikke bruges til noget konkret, det vigtige er den øgede forståelse. Det er den forståelse, vi i Videnskabsår22 arbejder for at formidle gennem forskellige tiltag og indsatser.”

Åbningsceremonien i Paris fredag den 8. juli livestreames på flere sprog, så folk fra hele verden kan følge med via https://www.iybssd2022.org fra kl. 10.00 til 17.30.

Emil Bjerrum-Bohr taler ca. kl. 15.30 i programblokken “The Role of Basic Sciences in developing societies”.

Under åbningsceremonien veksles der mellem paneldebatter og oplæg fra forskere og ministre fra hele verden. Der vil bl.a. være diskussion om vigtigheden af grundlæggende videnskab i politisk beslutningstagning med fokus på de udfordringer, vi står over for i forhold til en bæredygtig udvikling.

Se hele programmet her: https://www.iybssd2022.org/es/opening-ceremony-program/

For yderligere information eller spørgsmål kontakt venligst Anja C. Andersen, direktør for Videnskabsår22, professor og astrofysiker. Anja C. Andersen vil løbende tweete fra åbningsceremonien via @DustAnja.


Om Videnskabsår22:

  • Videnskabsår22 formidler grundforskningens afgørende rolle for bæredygtig udvikling gennem oplysende populærformidling til danskerne, undervisningsmateriale til børn og unge, foredrag og talks på festivaler og konferencer – og ved at initiere debatter, diskussioner og høringer med dem, der gennem deres position, faglighed eller mandat kan påvirke vilkårene for inkluderende, åben og velfinansieret grundforskning til gavn for både os selv og kommende generationer.
  • Videnskabsår22 er en dansk formidlingsindsats, der arbejder for at udbrede budskabet om, hvor afgørende en rolle grundforskning spiller for en bæredygtig, fortsat udvikling af livet på planeten som defineret i FNs 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling, som også Danmark har forpligtet sig til at indfri.
  • Videnskabsår22 tager sin inspiration fra både 100-års jubilæet for Danmarks første nobelpris i fysik, som Niels Bohr modtog i 1922, og det internationale FN-initiativ International Year of Basic Sciences for Sustainable Development, der også hylder Bohrs opdagelse af atomernes struktur.
  • FN fokuserer med International Year of Basic Sciences for Sustainable Development ikke kun på formidling om vigtigheden af grundforskning generelt, men også inspiration af børn og unge, ligestilling i forskningsmiljøerne og nødvendigheden af åben udveksling af forskningsresultater på tværs af sektorer og grænser.

Om FNs initiativ:

  • FN har siden 1959 markeret internationale år og årtier, der har til formål at skabe opmærksomhed om emner, der har global betydning, samt at tegne rammerne for fælles handling. Det er normalt en eller flere af FN’s medlemsstater, som foreslår generalforsamlingen at gøre et bestemt emne til fokusområde for et år eller et årti.
  • Dette års fokus på ”International Year of Basic Sciences for Sustainable Development” er blevet foreslået af UNESCO og efterfølgende vedtaget af FN generalforsamlingen.
  • Læs evt. mere her: https://www.iybssd2022.org/en/home/ 

Related links

Emner

Kategorier

WeDoCommunication

WeDoCommunication er et ungt bureau, men vi har mange års erfaring fra forretnings- og kommunikationsverdenen. Vores mission er ganske enkel. Den handler om at lave god branding og god kommunikation. Vi skærer ind til benet. Vi gør ikke tingene mere komplicerede, end de er. Og vi skaber resultater.
Uanset hvad man som virksomhed laver, producerer og beskæftiger sig med, så har kommunikation - og især den digitale af slagsen - aldrig været vigtigere.
God kommunikation er ikke nødvendigvis rocket science, men det kræver alligevel omtanke, viden, kreativitet og ikke mindst en stærk strategi og en effektiv eksekvering.
Vi rådgiver om alt fra pressehåndtering over krisekommunikation, udvikling af kommunikationsstrategier og løsninger til digitale platforme og kanaler til store, kreative kampagner og brandingstrategier.
Vores kunder er typisk virksomheder og organisationer, der gerne vil have deres kommunikation ud over rampen relativt hurtigt. De er også sådan nogle, der gerne vil have et tæt og personligt samarbejde med os.

WeDoCommunication

BLOX HUB, Bryghuspladsen 8, Opgang C, 3. sal
1473 København K
Denmark