Gå til indhold
Danmarks største kæde af kosmetiske speciallægeklinikker, N'AGE, har valgt at lukke sine 5 klinikker frem til 30. marts, og opfordrer sine sygeplejersker til at hjælpe det offentlige med bekæmpelse af Covid-19
Danmarks største kæde af kosmetiske speciallægeklinikker, N'AGE, har valgt at lukke sine 5 klinikker frem til 30. marts, og opfordrer sine sygeplejersker til at hjælpe det offentlige med bekæmpelse af Covid-19

Pressemeddelelse -

N’AGE lukker og opfordrer sine sygeplejersker til at hjælpe sundhedsvæsenet med bekæmpelse af Covid-19

Kosmetiske klinikker og privathospitaler er ikke omfattet af reglerne om at lukke under Corona-epidemien. N’AGE, Danmarks største kæde af kosmetiske speciallægeklinikker, har dog valgt at holde lukket frem til 30. marts, og man har sendt de ansatte sygeplejersker hjem og opfordret alt sundhedsfagligt personale til at melde sig frivilligt på hospitalerne som Corona-beredskab.

Vi og andre kosmetiske klinikker og privathospitaler er ikke omfattet af reglerne om lukning, da vores behandlere er autoriserede sundhedspersoner,” fortæller Sanne Lønskov, som er adm. direktør og partner i N’AGE.

Der er således tale om en frivillig nedlukning i næsten to uger, hvilket kan mærkes i en kæde med 5 klinikker.

Selvfølgelig gør det ondt”, siger Sanne Lønskov. ”Vi har 14 sygeplejesker, læger og en masse administrativt personale på lønningslisten, og nu har vi ingen omsætning, men stadig alle de tårnhøje udgifter. I dagene op til tirsdag, hvor landet mere eller mindre blev lukket ned, oplevede vi en nedgang på 75% af omsætningen.

”Vi kunne selvfølgelig godt have valgt at holde fast, men der var stort set ingen kunder, og vi har også følt et etisk dilemma. Så i stedet har vi valgt at sige til kunderne, at vi frivilligt lukker ned for behandlinger frem til 30. marts,” fortæller Sanne Lønskov og supplerer: 

”Nu hvor personalet er hjemsendt, besluttede vi os for at opfordre dem til at bruge deres sundhedsfaglige baggrund og melde sig som frivillige og deltage i kampen mod Corona på hospitalerne.”

Mange virksomheder er i disse dage under hårdt pres, og Sanne Lønskov lægger ikke skjul på, at usikkerheden om varigheden og omfanget af krisen, er stor.

Jeg er selvfølgelig stærkt bekymret for de økonomiske langtidseffekter for vores virksomhed. Det er ikke så meget de næste måneder, som er problemet, men hele verden vil vågne op med store mærker på kinden efter en økonomisk lussing, og det tror jeg vil trække lange spor i både økonomi og forbrugsmønstre,” fortæller Sanne Lønskov og tilføjer: ”Men det kan vi ikke gøre noget ved lige nu, så nu gør vi, hvad vi kan for at hjælpe i situationen.

For yderligere information kontakt venligst adm. direktør hos N'AGE, Sanne Lønskov på sl@nage.dk

Emner

Kategorier


OM N'AGE:

  • Grundlagt i 2003 af Ida Bille Brahe
  • 5 klinikker; København, Aarhus, Odense, Vejle og Lyngby
  • Antal ansatte i alt: 40
  • Vigtige behandlingstyper: Restylane, Botox / Azzalure, IPL, Ultherapy, CoolSculpting, CO2 Fraktioneret Laser, MST, Medicinsk Dermaroller
  • Evt. antal behandlinger om året +15.000
  • Resultat før skat 2018/19: 9,8 mio.
  • Direktion og ejere: adm. direktør Sanne Lønskov & direktør Ida Bille Brahe

Relateret materiale

WeDoCommunication

WeDoCommunication er et ungt bureau, men vi har mange års erfaring fra forretnings- og kommunikationsverdenen. Vores mission er ganske enkel. Den handler om at lave god branding og god kommunikation. Vi skærer ind til benet. Vi gør ikke tingene mere komplicerede, end de er. Og vi skaber resultater.
Uanset hvad man som virksomhed laver, producerer og beskæftiger sig med, så har kommunikation - og især den digitale af slagsen - aldrig været vigtigere.
God kommunikation er ikke nødvendigvis rocket science, men det kræver alligevel omtanke, viden, kreativitet og ikke mindst en stærk strategi og en effektiv eksekvering.
Vi rådgiver om alt fra pressehåndtering over krisekommunikation, udvikling af kommunikationsstrategier og løsninger til digitale platforme og kanaler til store, kreative kampagner og brandingstrategier.
Vores kunder er typisk virksomheder og organisationer, der gerne vil have deres kommunikation ud over rampen relativt hurtigt. De er også sådan nogle, der gerne vil have et tæt og personligt samarbejde med os.

WeDoCommunication

BLOX HUB, Bryghuspladsen 8, Opgang C, 3. sal
1473 København K
Denmark